Tilfreds med aftale om producentansvar

Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.

Foto: 123RF.com

Regeringen præsenterede forleden en kortsigtet aftale, der skal reducere virksomhedernes omkostninger ved det kommende producentansvar for emballage.

Ordningen, som træder i kraft 1. oktober 2025, flytter regningen for indsamling og håndtering af emballageaffald fra kommunerne til virksomhederne.

De seneste måneder har mange virksomheder og erhvervsorganisationer udtrykt bekymring over alt for høje gebyrer og uigennemskuelige regler.

Ifølge de første økonomiske opgørelser fra kommunerne stod virksomhederne til en samlet regning på omkring 1,6 milliarder kroner – betydeligt mere end de 1 milliard kroner, der var lagt til grund i den oprindelige politiske aftale.

Med den nye aftale sætter regeringen et loft på gebyrerne på 1,2 milliarder kroner.

Rammerne for beregning af gebyrer bliver ensrettet på tværs af kommunerne, og samtidig afskaffes emballageafgiften i 2026 og 2027.

Fælles regler giver bedre overblik

Hos Plastindustrien ser man aftalen som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

”Det er helt essentielt, at der fremover bruges samme beregningsmetode i alle kommuner. Ordningen skal naturligvis ikke være en blankocheck, med metodefrihed til hvordan kommunerne definerer prisen. Med ensrettede regler får virksomhederne langt større transparens og forudsigelighed i deres udgifter, siger hun.

Samtidig ser hun det som et vigtigt signal, at der bliver ryddet op i nogle af de mest urimelige elementer i ordningen:

”Det er rigtig godt at se, at der bliver taget fat på udfordringen med free riders – altså virksomheder, der ikke registrerer sig og derfor undgår at betale. Der kommer enorme mængder emballage ind over grænsen, og det er naturligvis ikke rimeligt, at lovlydige danske virksomheder skal betale den fælles regning. Og så var det på høje tid at afskaffe emballageafgiften, som ellers ville have udgjort en dobbeltafgift for virksomhederne,” siger Christina Busk.

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

11.03.2026Designbase.dk

Grønne udsagn var vildledende

11.03.2026Designbase.dk

Nuura styrker ledelsen med ny COO

06.03.2026Designbase.dk

Imerco leverer et nyt rekordresultat

06.03.2026Designbase.dk

Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn

05.03.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Midt i debat om sikkerhed: Mor til tre kalder slyngevuggen “helt afgørende”

05.03.2026Xilium

Sponseret

Hvorfor e-conomic stadig kan være den rette løsning til din virksomhed, selvom i er vokset.

05.03.2026Designbase.dk

Færre danske virksomheder går konkurs

05.03.2026Designbase.dk

Forbrugerne famler i kemijunglen

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023