Tjener du for mange penge?

Det spørgsmål stiller FAGA’s formand, Marianne Jensen. Og slet ikke uden grund, for der er faktisk mange penge at spare hvert år på advokater, benzin og fragt med mere, hvis man er medlem af FAGA – og ikke mindst, hvis man også udstiller på Formland.

FAGA’s bestyrelse består af: Kasserer Christian Storm fra Dansk Smykkekunst, Rie Bidstrup fra Medusa Copenhagen, Peter Laursen fra Ib Laursen, Jacob Meulengracht fra 2have, suppleant Camilla Christensen fra A:U: Maison, formand Marianne Jensen, Eurotex og næstformand Birger Nielsen, Present Time. Herudover er også Kirsten Iversen fra Andersen Furniture netop indtrådt som suppleant i bestyrelsen..

”Det kan kun skyldes enten uvidenhed, fordi man ikke gider, eller fordi man ikke vil tjene penge, at man ikke melder sig ind i FAGA, hvis man er leverandør, agent eller distributør i den danske gave- og designbranche”. Det mener FAGA’s formand Marianne Jensen.
Og hun underbygger gerne sin påstand. Faktisk skal man kun udstille på Formland med en 10 kvm stor stand to gange om året, før den rabat, FAGA får på Formland, har betalt kontingentet. Hertil kommer de mange andre aftaler, FAGA har lavet, der kan spare medlemmerne penge på alt fra fragt til benzin, telefoni, advokatbistand og meget mere, og ikke mindst er der mulighed for økonomisk støtte fra Trade Council (tidl. Eksportrådet) til messedeltagelse på bl.a. Ambiente og Maison&Objet igennem FAGA’s medlemskab af SMV Danmark.
”I FAGA’s bestyrelse har vi en pragmatisk tilgang til tingene. Det, der er godt for mig og min virksomhed, er også godt for andre! Vi er alle sammen mennesker, der driver virksomheder, og vi kender de daglige udfordringer – både de store og de lavpraktiske”, fastslår Marianne Jensen. Og der er ikke den store udskiftning. Hverken når det gælder bestyrelsesmedlemmer eller formænd. Således har FAGA igennem de 40 år, organisationen har eksisteret, kun haft tre formænd; John Bengtsson, Ib Laursen og nu Marianne Jensen.

Vores medlemmer får i øjeblikket 2-2,5 mio. kr. tilbageført i støttekroner, og dermed er vi faktisk den gruppe, der får størst del i de penge, regeringen har afsat til eksportstøtte igennem Trade Council.

Marianne Jensen, formand for FAGA

40 år med brugskunstbranchen
Faktisk kan FAGA fejre sit 40-års jubilæum i 2021. Ib Laursen, der var formand for FAGA i over 10 år fortæller om starten: ”I 70erne udstillede branchen i Vejle. I begyndelsen i DGI Huset og på Munkebjerg, men succesen blev så stor, at flere og flere faciliteter kom til; Petersmindehallen, byens hoteller og selv togvogne blev taget i brug. Men til sidst var det ikke længere hensigtsmæssigt, og der begyndte et tovtrækkeri om, hvor man kunne samle isenkram-, gave, og brugskunstleverandørerne. For at gøre en ende på diskussionerne og komme videre, etablerede John Bengtsson, der var en driftig købmand, FAGA, og i 1982 holdt man i samarbejde med Unit Messer den første messe i Herning – det, der senere blev til Formland”, fortæller Ib Laursen, og han slår fast, at historien jo gentager sig senest for et par år siden, hvor diskussionen gik på, om man skulle rykke messen til København. ”Da vi i sin tid etablerede samarbejdet med Messecenter Herning, blev der givet 15 pct. rabat til de første, der flyttede med og 10 pct. rabat til de efterfølgende, og de helt unikke rabatsatser holder også i dag. Vi har fået skabt en effektiv og god messe, der hele tiden udvikler sig, og det skal man holde fast i”.


Senere, fortæller Ib Laursen, der i øvrigt har været en del af FAGA siden allerførste dag, kom kurser, rabataftaler og samarbejde med Håndværksrådet – det der i dag er SMV Danmark – til.
”Formålet med foreningen er den samme i dag som den var for næsten 40 år siden; At holde sammen i branchen, at holde fast og skabe udvikling. Og det har vi formået”, siger Ib Laursen.


I dag har FAGA godt 350 medlemmer. Men det er for få, mener Marianne, for mange flere kunne få rigtig meget glæde af de mange rabataftaler, kurser, foredrag med mere, men får for sine 3200 kr. om året. I øvrigt kan det fortælles, at kontingentet i 1981, da foreningen blev stiftet, var på 2000 kr.
”Allerede fra begyndelsen for næsten 40 år siden lavede FAGA en aftale med MCH/Unit messer, og over årene har man haft en stor indflydelse på, hvordan Formland ser ud i dag. Således har man også mindst to af FAGA’s bestyrelsesmedlemmer siddende i Formlands styregruppe.


Herudover har FAGA’s forhandlet nogle unikke rabatordninger for sine medlemmer, der deltager på Formland. Binder man sig til at deltage på to årlige messer, får man en loyalitetsbonus på 15 pct. på standlejen. Tilmelder man sig messen fra gang til gang lyder bonussen på 10 pct. ”Det er rabatter i en størrelsesorden, der ikke ses på nogen andre messer i verden”, pointerer Marianne. Hun tilføjer, at der faktisk tilbageføres mindst en million kr. til FAGA’s medlemmer hver gang der er messe, og derfor undrer det hende, at det kun er godt 25 pct. af de 300-400 udstillere på Formland, der er medlem af FAGA. ”Det kan ganske enkelt ikke betaler sig ikke at være medlem”. 

Støtte til messer i udlandet
Et andet samarbejde, der er yderst vigtigt, er FAGA’s medlemskab af SMV Danmark, hvor 3500 virksomheder er samlet under en paraply, og dermed sikres en stærk politik stemme.  Samtidig giver det medlemmerne mulighed for at trække på SMV Danmark, både når det gælder juridiske og politiske spørgsmål, og når det handler om Trade Council’s støtte til messedeltagelse. Støtten er op til 50 pct. af standlejen, men herudover etableres fællesstande. Det betyder, at ikke mindst de mindre og nye udstillere har et fællesskab, de kan trække på og mere erfarne udstillere, de kan læne sig op ad, så man ikke, som Marianne siger det, er ”Palle alene i verden”.
”Vores medlemmer får i øjeblikket 2-2,5 mio. kr. tilbageført i støttekroner, og dermed er vi faktisk den gruppe, der får størst del i de penge, regeringen har afsat til eksportstøtte igennem Trade Council”.


Marianne, der i øvrigt sidder i SMV Danmarks Internationale udvalg, mener, at for mange mindre virksomheder ligger incitamentet for at deltage eller ikke deltage på en messe i pengepungen. ”Men der er også mange, der ikke kan overskue at skulle udstille på f.eks. Maison&Objet i Paris eller Ambiente i Frankfurt, og det er synd, for mange mindre virksomheder har potentialet til eksport, men de udnytter det ikke”.


Marianne fortæller videre, at FAGA er den eneste organisation i SMV-regi, hvor medlemmerne betaler et fast kontingent og dermed får alle fordele, hvad enten man har 1 eller 100 ansatte. ”I de andre organisationer, der er en del af SMV Danmark, betaler medlemmerne en procentdel af lønsomheden, og dermed et væsentligt højere kontingent end 3200 kr. om året”, forklarer Marianne, og tilføjer, at FAGA’s mål er, at det skal være så billigt at være medlem, at man ganske enkelt ikke kan lade være.


Alle FAGA-medlemmer modtager desuden FAGANyt seks online seks gange om året. Her står spændende nyt om branchen, portrætter af medlemmer, og der gives input til, hvordan man kan få det optimale ud af sin forretning.

Rabataftalerne
GLS-aftalen er en af de rabataftaler, der benyttes allermest af praktisk talt alle FAGA-medlemmer. På den store post, som transport er, opnås således rabatter på mellem 10 og 35 pct. og netop for at få den til at glide, fortæller Marianne, at man har sikret, at det er samme kontaktperson, som arbejder med hele vejen igennem, og som har snor i, hvad der sker lige nu såvel som vedkommende ved, hvad der betyder noget for FAGA’s medlemmer. 


FAGA har også et samarbejde med en advokat, Tommy V. Christiansen i Århus, som har specialiseret sig i netop små- og mellemstore virksomheder, og som kan hjælpe og rådgive, når det gælder alt fra moms til skatteregler, Brexit med meget mere. ”Og vi har lavet en aftale med advokatfirmaet om, at FAGA’s medlemmer kan få gratis telefonisk hjælp inden for kort tid, hvis det er nødvendigt”.


FAGA’s trendseminarer er også meget søgte. De holdes to gange om året og i både Herning og København. De seneste sæsoner har Pej Gruppen stået for dagen, og der er ingen tvivl om, at deltagerne kommer hjem med masser af gode input.
”Herudover har vi igennem tiden haft foredrag af BS Christiansen, Arne Nielsson, Mads Arlien Søborg og designeren Anders Busk Faarborg. Så alt i alt er FAGA en forening, der kombinerer den gode inspiration med den gode forretningssans og det gode købmandskab, og der er ingen tvivl om, at jo flere vi er, jo stærkere er vi”, slutter Marianne Jensen.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

06.12.2024Designbase.dk

Smidige skatteregler for generationsskifte bør ikke erstatte familiemødet

06.12.2024Designbase.dk

De største temaer på designbase.dk i hele 2024

05.12.2024Designbase.dk

Rekordvækst i antal miljømærkede produkter med EU Ecolabel

05.12.2024Witt

Sponseret

Fra villa til industri: Segway Navimow X-serien sætter nye standarder for plænepleje

04.12.2024Designbase.dk

Nordiske iværksættere og startups skal være spydspidser

04.12.2024Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

03.12.2024Designbase.dk

Tegn på lille fremgang i julehandlen

02.12.2024Droppery

Sponseret

Solfelt intensiverer samarbejdet med Droppery: "Building growth together"

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023