3 smukke nyheder i FSC®-certificeret akacietræ
Netop nu lander alle efterårsnyhederne på hylderne. Oplev tre nye designs i FSC®-certificeret akacietræ, som forener funktion med varmt træ og fine detaljer. Alle dele pynter både på spisebordet og køkkenbordet.
Foto: aida A/S
En ophøjet servering
Tapas er efterhånden blevet en klassiker, når der skal serveres noget lækkert – enten til gæsterne eller som lidt selvforkælelse. Oste, charcuteri, kiks og brød bliver ekstra delikate, når de anrettes på det nye tapasbræt. Særligt sildebensmønsteret og de små fødder under brættet fremhæver maden og gør serveringen til noget særligt. Tapasbrættet måler 60 x 24 cm og har plads til alt fra servering af tapas og sushi til anretning af kage og andre små deleretter.
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
En lille genialitet til bordet
Det er ikke altid, at en bordskåner vækker så stor begejstring. Men den justerbare bordskåner er populær, da den kan foldes ud til 60 cm og tilpasses gryder, fade og skåle i forskellige størrelser, og når den ikke er i brug, fylder den minimalt i skuffen.
Først blev den lanceret i teaktræ, og nu er den designet i akacietræ. Brug den som afsætningsplads til varme gryder og fade på køkkenbordet. Og når det hele skal serveres, kan bordskåneren også komme med ind på spisebordet, hvor det minimalistiske design passer til den nordiske borddækning.
Foto: aida A/S
Skærebrætter til klargøring og servering
De nye skærebrætter i FSC®-certificeret akacietræ har et smukt sildebensmønster og kommer som et sæt med to forskellige størrelser: 40 x 26 x 2 cm og 38 x 28 x 2 cm. Det store skærebræt har desuden en praktisk saftrille langs kanten, så væde fra fx kød, frugt og grønt ikke løber ud på køkkenbordet.
Udover at være praktiske i køkkenet kan skærebrætterne også bruges til servering af tapas, sushi, brød og kage. Akacietræets naturlige variationer i farve og struktur giver brætterne et levende udtryk og gør hvert sæt unikt.
Foto: aida A/S
Pas godt på akacietræet
Alle tre nyheder er fremstillet i FSC®-certificeret akacietræ. Det robuste træ holder sig smukt med den rette pleje, så lad opvaskemaskinen få fred og vask produkterne op i hånden. Herefter skal de tørres grundigt af og få lov til at lufttørre helt. For at bevare den varme glød i træet er det en god idé at behandle dem med en fødevaregodkendt neutral olie.
