50 år med brugskunst: Ib Laursen fejrer jubilæum

I 1971 overtog den 27-årige møbelhandler Ib Laursen forretningen Ny Form i Ribe, og 50 år senere er virksomheden under navnet Ib Laursen ApS vokset til at være en af de største leverandører af brugskunst i Skandinavien.

PR-foto..

Under logoet IB er virksomheden blevet kendt verden over hos både leverandører i hele Asien samt kunder i 5.000 butikker og online-shops i 30 lande verden over, og igennem alle årene har det gode købmandskab og et veludviklet netværk været nøglen til Ib Laursens succes.

I et partnerskab med hustruen Tove Laursen fik firmaet for alvor succes, da man i 1980’erne valgte at sælge butikkerne i Ribe og på Rømø fra for i stedet at satse på engrosdelen med import af varer fra Asien. Kort efter flyttede Ib Laursen ApS til lager- og kontorbygninger i Øster Vedsted, der 40 år senere har udviklet sig til 10 store haller, 3500 varenumre og 15.000 kvm med lager, pakkeri og administration.

Igennem 50 år har virksomheden været involveret i mange nytænkende projekter. I 1976 var Ib Laursens butik Ribe Høkerhandel blandt andet den første butik i Danmark med søndagsåbent,  og man har siden den første messe i Vejle i 1978 udviklet messedeltagelsen voldsomt til i dag at være med på 16 messer i hele Europa

I 2010 kom brandet Mynte, der i dag indeholder næsten 300 varenumre, i 2018 wellnesskonceptet ALTUM og juleserien Stillenat, inden delikatesseserien Proviant så dagens lys i 2019. Og på ledelsesniveau er der også sket ændringer. I 2003 trådte Ib og Tove Laursens søn Peter ind i virksomheden som salgschef, og i 2006 gennemføres generationsskiftet. Peter Laursen blev adm. direktør og Ib Laursen indtog posten som seniorrådgiver.

”Vi fortsætter egentlig bare med det, vi er gode til, og ekspanderer vores service og koncept til nye markeder. Et vigtigt DNA i vores virksomhed er at yde en fantastisk service. Det bruger vi meget energi på, og det er fantastisk at opleve, hvor mange faste og loyale kunder, vi har”, siger Peter Laursen.

- HCL

aida a/s

Sponseret

Vanilla eller Chocolate? Ny minikop med stor personlighed

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

30.04.2026Designbase.dk

Nye regler skærper krav til grøn markedsføring

29.04.2026Designbase.dk

Ny direktør for Texcare hos Messe Frankfurt

29.04.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Det store comeback: iRobot sætter ny standard for robotrengøring i 2026

28.04.2026Designbase.dk

Erhvervstillid stiger – men pres på byggeri og SMV’er

27.04.2026Designbase.dk

Ny EU-vejledning om emballage får betydning for virksomheder

27.04.2026Designbase.dk

Webshop politianmeldt for vildledende priser

22.04.2026Designbase.dk

Stort uudnyttet jobpotentiale blandt MENAPT-indvandrere

21.04.2026Designbase.dk

Offline betalinger kan holde salget i gang ved nedbrud

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023