Akacie i sildebensmønster: Naturlig varme med grafisk kant
Smukke træelementer har fået en fast plads i både køkken og indretning. Akacie-serien fra aida forener funktion og æstetik i et udtryk, hvor det klassiske sildebensmønster giver det levende træ grafisk karakter. Serien spænder fra skærebrætter i forskellige former og størrelser til køkkenrulleholder, bakke, tapasbræt og smørebrætter. Fælles for dem alle er det varme udtryk og den solide kvalitet. De fungerer som praktiske redskaber i det daglige køkkenarbejde og som dekorative elementer på bordet.
Foto: aida A/S
Fra forberedelse til servering
Akacie er skabt til at følge hele måltidet. De større skærebrætter med saftrille egner sig til klargøring af brød, kød og grønt. Tapasbrættet og det runde serveringsbræt inviterer til anretninger med ost, frugt og småretter.
Smørebrætterne kan bruges som individuelle serveringsbrætter, som et lille skærebræt eller som små, dekorative anretninger på en buffet. Det er netop fleksibiliteten, der gør serien relevant. Ét produkt kan anvendes i forberedelsen og efterfølgende indgå i borddækningen. Det sparer ikke kun opvask, men skaber også sammenhæng mellem køkken og servering.
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
En aktiv del af indretningen
Træ tilfører varme til den nordiske indretning, hvor rå overflader og enkle linjer ofte dominerer. Akacie-serien fungerer derfor ikke kun som køkkenudstyr, men også som en integreret del af indretningen.
Et bræt eller en bakke kan stå fremme med olier og krydderier. Det runde bræt kan stå op ad væggen og fungere som en dekorativ detalje. Køkkenrulleholderen bliver et bevidst designvalg frem for en praktisk nødvendighed, der gemmes væk.
Foto: aida A/S
Lang holdbarhed med den rette pleje
Akacietræ er kendt for sin holdbarhed og slidstyrke. Det er et robust materiale, der egner sig særdeles godt til daglig brug i køkkenet. Akacie-serien er fremstillet i FSC-certificeret træ, ligesom aidas øvrige træelementer. Med korrekt vedligeholdelse bevarer træet sin glød og dybe farve i mange år.
Produkterne vaskes i hånden, tørres grundigt af og lufttørres helt. Regelmæssig behandling med en fødevaregodkendt olie forebygger udtørring og forlænger levetiden. Det er en enkel rutine, der holder overfladen smuk.
Et stærkt supplement til sortimentet
Med sit karakteristiske sildebensmønster og varme udtryk er Akacie-serien et oplagt supplement til det eksisterende butikssortiment. Den kan anvendes aktivt i udstillingen, og særligt i kombination med Groovy eller andre serier fra aida skaber den et inspirerende miljø
