Med den nye serie 'Alkemist' bejler Lyngby Glas ikke bare til barmiljøet denne sæson men også den moderne 'hjemmebartender,' der i bedste Tom Cruise-stil mikser og 'shaker' farvestrålende, lækre drinks sammen som den charmerende Brian Flanagan i 80'er-klassikeren 'Cocktail.' Serien består af tre eksklusive, barok-inspirerede krystalglas: et ekskvisit cocktailglas, et ølglas og et Aperol Spritz-glas.
Der hersker vel efterhånden ingen tvivl om, at italienernes modedrink, Aperol Spritz, er kommet for at blive! Den er forførende og forfriskende, og dens klare, orange farve gør den ganske enkelt til en æstetisk nydelse. En drink, der gør sig bedst i sit helt eget glas.
'Alkemist'-serien har et innovativt, unikt design med detaljerige facetter, der kan fremhæve farvespillet i den ultimative, solrøde sommerdrink såvel som i en Sangria, en Dark 'n' Stormy eller en gylden øl.
Krystalglassene er produceret i Europa i en CO2-neutral, bæredygtig proces med grøn energi og uden bly. Råmaterialerne er af den allerhøjeste kvalitet, og alle tre glas er dermed også 100 % genanvendelige.
Så drøm dig til sommer og sol med en iskold øl eller kast dig ud i en Aperol Spritz.
Aperol Spritz
3 dele mousserende vin (Prosecco, Crémant, Cava, champagne eller tør hvidvin)
2 dele Aperol
1 del danskvand
½ appelsinskive
Isterninger
Kom isterninger i Aperol-glasset.
Tilsæt først den mousserende vin, dernæst Aperol og til slut danskvand.
Rør rundt og pynt med en halv appelsinskive.
Aperolglas DKK: 199,95
Cocktailglas DKK: 199,95
Ølglas DKK: 199,95 NOK