Bloomingville er klar til opkøb

Den danske interiørvirksomhed Bloomingville er gået på opkøbsjagt.

Fra Bloomingvilles kollektion. Foto: Bloomingville..

Bloomingville, den danske interiørsucces, har fået en amerikansk hovedaktionær, som er ivrig efter ekspansioner. Derfor er Bloomingville nu på jagt efter virksomheder, som kan opkøbes, skriver Børsen på sin hjemmeside.

Læs også: Bloomingville leverer rekord regnskab

Bloomingville er ejet af parret Betina og Simon Stampe, og hovedaktionæren er Regent Holding. Simon Stampe, som har ansvar for det kommercielle, er allerede godt i gang med at finde mulige virksomheder til opkøb:

”Jeg har for mig selv lavet en liste med navne på ti selskaber, som vi godt kunne tænke os at overtage. Jeg er begyndt at tale med nogle, men hvornår noget falder på plads, kan jeg ikke sige. Vi skal jo også fortsat have fuldt fokus på den daglige drift”, siger han til Børsen.

Mange muligheder
Bloomingville blev i efteråret 2014 en del af Regent Holding og er nu klar til at udvikle sig yderligere. Ifølge Simon Stampe er virksomheden allerede stor på salg af boliginteriør til den organiserede faghandel, og målet er at blive nummer et rent globalt.

Ifølge Louise Byg Kongsholm, direktør for Pejgruppen, er der mange muligheder at spore for Bloomingville:

Læs også: Bolia.com planlægger ekspansion

”Bloomingville har med Betina Stampes fokus på det kreative og Simon Stampes på det kommercielle formået at vokse sig stor og bred, og brandet har alle muligheder for at blive endnu større med den store amerikanske koncern, dens kapital og sourcing i ryggen”, vurderer hun.

Bloomingville-konceptet, som Betina Stampe startede op for 15 år siden, er netop blevet lanceret i USA.

aida a/s

Sponseret

RAW fejrer 10-års jubilæum med nyt stel i porcelæn

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

18.08.2026Designbase.dk

Salling åbner nyt livsstilsunivers i København

18.08.2026Designbase.dk

Konkursfald fortsætter – også i detailhandlen

18.08.2026Designbase.dk

Retail i 2086: Når kunstig intelligens overtager indkøbskurven

17.08.2026Designbase.dk

Formex giver børns idéer 112 meter på messen

17.08.2026Designbase.dk

Basic & More åbner butik nummer 26

14.08.2026Designbase.dk

Besøg Maison&Objet i september 2026

11.08.2026Designbase.dk

Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år

10.08.2026Designbase.dk

Home Brands overtager Bamix i Skandinavien

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023