Dæk op til sommerens fester med LIFE IN COLOUR

Sommeren er fuld af øjeblikke, vi længes efter resten af året. Lange, lyse aftener på terrassen. Blomster i vaser, der dufter af have. Latter under åben himmel. Og bordet bliver det naturlige samlingspunkt for sommerens mange fester, middage og spontane stunder. Her kan LIFE IN COLOUR sætte scenen med farver, der fremhæver stemningen og forlænger sommerfornemmelsen helt ind i sensommerens varme skumringstimer.

LIFE IN COLOUR sommerbord stylet af Trine Kjær. Foto: Sidsel Alling for aida A/S

02.07.2025

Sponseret

aida a/s

Farver der skaber stemning

LIFE IN COLOUR inviterer til at lege med bordets udtryk. Hvad enten man vil holde det enkelt og elegant med én farve, skabe ro med to-tre nuancer eller slippe fantasien løs og mikse det hele. Det handler ikke om regler, men om at skabe sin egen, personlige stemning. Det kan være et frokostbord under skyggen af et æbletræ, en fejring af sommerens fødselsdage eller en let morgenmad i solens stråler.

Influencer og indretningsekspert Trine Kjær deler denne tilgang og beskriver sin kærlighed til Confetti-stellet: "Jeg elsker farver, og jeg elsker at dække op med dem. Det tilføjer en helt særlig energi til et bord, og det er altid en god samtalestarter." Hun opfordrer til at eksperimentere og ikke være bange for at mikse farver og mønstre: "Det er som at dække op med loppefund. Det giver et personligt og unikt udtryk, hvor hver sammensætning fortæller sin egen historie."

Foto: Sidsel Alling for aida A/S

Et univers med mange muligheder

Universet rummer fire serier, hver med sin egen karakter. Confetti er fundamentet med både porcelænsstel, bestik og dækkeservietter. Art tilføjer lethed med glasvare i sirligt og luftigt udtryk, der samtidig tilføjer farverige detaljer. Lido står for det nye og enkle med stål i fokus, mens serien fra Karim Rashid bringer grafiske former og moderne farveflader i spil. De fire serier kan kombineres frit og åbner op for både hverdagsstemning og særlige øjeblikke.

Confetti-stellet blev lanceret i 2023 og består i dag af 9 forskellige porcelænsdele i 11 farver, hvilket giver i alt 99 steldele. Farverne er nøje udvalgt i samarbejde med designeren Karim Rashid og Pej Gruppen for at sikre en bred appel. Ifølge aidas adm. direktør, Peter Maae Jensen, var det fra begyndelsen et bevidst valg at skabe et stel, der kan mikses på kryds og tværs: "Vi ser, at folk elsker at eksperimentere med sammensætninger. Nogle vælger lyse pasteller, mens andre foretrækker de dybere, mørkere toner." Netop de mange kombinationsmuligheder gør det muligt at dække op til alle sommerens øjeblikke med et personligt bord.

Foto: Sidsel Alling for aida A/S

Når bordet bliver en del af festen

LIFE IN COLOUR er skabt til netop de sommerøjeblikke, der ikke nødvendigvis er planlagte, men som opstår, når solen skinner, døren står åben, og nogen foreslår at blive hængende lidt længere. Når måltidet bliver til et samlingspunkt og bordet til en ramme for gode minder. Her får både det kreative og det personlige plads. Og det er netop dét, der gør LIFE IN COLOUR til et oplagt valg til sommerens fester og lune aftener.

Bag LIFE IN COLOUR

LIFE IN COLOUR er skabt af det danske designhus aida, som med blik for form, farve og hverdagsæstetik har udviklet et univers, hvor borddækning bliver en oplevelse i sig selv.

Mere fra...

02.07.2025aida a/s

Sponseret

Dæk op til sommerens fester med LIFE IN COLOUR

09.04.2025aida a/s

Sponseret

Nordisk inspireret påskebord

01.04.2025aida a/s

Sponseret

Dæk op til en farverig påske med Confetti

31.03.2025aida a/s

Sponseret

Sådan dækker Christiane Schaumburg-Müller sit hverdagsbord

19.03.2025aida a/s

Sponseret

Nordisk minimalisme møder varme nuancer: Oplev Sandy Beige

17.12.2024aida a/s

Sponseret

LIFE IN COLOUR Confetti udvider serien

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023