Dansk kemikers opfindelse gør forfalskning af varer umulig

Virksomheder går hvert år glip af milliarder af kroner, når varer kopieres eller videresælges ulovligt. Men et nyt digitalt og juridisk bindende fingeraftryk udviklet på Københavns Universitet gør produkter umulige at forfalske. Royal Copenhagen er blandt de første til at tage løsningen i brug.

Fingeraftrykket består af et mærke, der fylder en gange en millimeter, og som sprayes enten på selve varen eller på emballagen med gennemsigtigt blæk. På billedet er det opfinderen bag - professor Thomas Just Sørensen fra Kemisk Institut på Københavns Universitet. Foto: Københavns Universitet

I 2024 destruerede Toldstyrelsen 37.916 kopier af ure, tasker, tøj, smykker og møbler, hvis værdi omregnet til originale produkter løb op i 77,7 millioner kroner. På globalt plan blev der i 2021 handlet med kopivarer for 467 milliarder US Dollars.

Mest kendt er forfalskning af luksusvarer som tasker, ure og solbriller. Men i dag forfalskes nærmest alle typer af produkter – lige fra kosmetik, legetøj, sportsudstyr, reservedele til biler til elektronik og medicin.

Kopivarer betyder ikke alene kolossale økonomiske tab og hundredtusindvis af tabte arbejdspladser, de kan også være direkte farlige for forbrugerne. Forfalsket medicin og kosmetik kan gå ud over vores helbred, mens uægte elektronik pludselig kan gå i brand. Alligevel stiger problemet år for år.

Dét problem har kemiker Thomas Just Sørensen fra Københavns Universitet opfundet et våben mod. Han har sammen med danske iværksættere og investorer udviklet teknologien O−KEY® – en slags digitalt fingeraftryk, der gør ethvert fysisk produkt umuligt at forfalske.

Thomas Just Sørensen, der står bag det nye kemiske våben mod kopiering. Foto: Københavns Universitet

“Forestil dig, at du kaster en håndfuld sand ud på en glasplade. Sandkornene vil lande i et tilfældigt mønster, der er umuligt at kopiere. Det er præcis samme princip, vi bruger, når vi producerer vores kunstige fingeraftryk,” siger Thomas Just Sørensen.

Fingeraftrykket består af et mærke, der fylder en gange en millimeter, og som sprayes enten på selve varen eller på emballagen med gennemsigtigt blæk. I blækket er der forskellige mikropartikler, der altså danner et tilfældigt mønster, der aldrig ville kunne genskabes. Mærket indlejres i et lillebitte område, som så kan scannes med en almindelig smartphone og fungerer som juridisk anerkendt bevis for ægtheden.

”Mærkningen giver virksomheder en hidtil uset mulighed for at beskytte deres produkter, håndhæve kontrakter og dokumentere ægtheden helt ned på enkeltstykniveau,” siger Thomas Just Sørensen.

Entydig identifikation af Royal Copenhagen produkter

Hos den danske porcelænsvirksomhed Royal Copenhagen er man glade for den nye teknologi. Virksomheden er blandt de første brands i verden til at tage mærkningen i brug, og allerede i den første implementering er resultaterne gode. Hos Royal Copenhagen har man i første omgang brugt O-KEY® som en metode til at spore rejsen af deres produkter frem til den endelige forbruger.

”O−KEY® har sat nye standarder for, hvordan vi beskytter vores brand. Implementeringen gav os øjeblikkeligt gennemsigtighed over vores distributionskæde – og sikkerhed for, at vores produkter er beskyttet med et juridisk anerkendt bevis. Det er enkelt, effektivt og helt afgørende,” siger Allan Schefte, SVP Continental Europe Fiskars Denmark A/S.

Foto: Københavns Universitet

Ud over kongeligt porcelæn har O-KEY-mærkerne indtil nu også siddet på bl.a. Kay Bojesen-figurer og internationale sikkerhedsprodukter.    

Fra universitet til forretning

Den nye teknologi bygger på mange års forskning i materialekemi på Københavns Universitet. Med støtte fra bl.a. Innovationsfonden og private investorer er forskningen blevet omsat til virksomheden PUFIN-ID®, som i dag har 16 ansatte i København.

Helt tilbage i 2016 overhørte Thomas Just Sørensen nogle kolleger tale om PUF’s – physically unclonable functions – på en konference i Nordfrankrig, og der opstod interessen for at udvikle et fingeraftryk, der er umuligt at klone. To års forskning senere fik professoren udgivet en videnskabelig artikel i Science Advances om sin banebrydende teknologi, som virksomheden O−KEY®, er bygget op omkring.

Siden da er virksomheden vokset støt og har bl.a. bygget sin egen IT-infrastruktur, mærkningsmaskiner og AI-løsning, der holder styr på alle de digitale fingeraftryk, der bliver lavet.  

”Vi er gået fra at stå med noget avanceret videnskab i et laboratorie til at have en masseproduceret vare og en app, du kan downloade fra f.eks. AppStore. I dag ser vi, hvordan O-KEY® teknologien kan beskytte både danske designklassikere og internationale luksusbrands – og samtidig styrke forbrugernes tillid til sikkerhedskomponenter og kritisk infrastruktur. Det viser, hvor langt universitetsforskning kan række,” siger Thomas Just Sørensen.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

10.11.2026Designbase.dk

Formex 2027 sætter fokus på fremtidens butik

09.11.2026Designbase.dk

Nuura øger resultatet med 68 procent

04.11.2026Designbase.dk

Salget af møbler og boligudstyr steg i september

30.10.2026Designbase.dk

Ferielukning i julen kan koste virksomheder dyrt

30.10.2026Designbase.dk

Invitas grønne markedsføring af køkkenkoncept var vildledende

30.10.2026Designbase.dk

Hübsch får millionbøde for ulovligt prissamarbejde

28.10.2026Designbase.dk

Nye momsfrister kan presse små frisørsaloner

27.10.2026Designbase.dk

Nina Vatansever bliver ny indkøbschef hos Sagaform Group

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023