Deadline for nyt bogføringssystem skaber panik i danske virksomheder
Danmark har fået en ny bogføringslov med nye krav lige på trapperne. Uklar kommunikation om udskiftning af bogføringssystemet tegner et misvisende billede, som ifølge eksperter skaber unødig panik i mange danske virksomheder
Selvom de nye bogføringsregler er forholdsvis simple, har kommercielle interesser i kombination med uklar og sidetung kommunikation skabt en form for panikstemning i mange danske virksomheder, siger Henrik Kruse, Digisense. Foto: 123RF.com
En ny bogføringslov er vedtaget i Danmark. Reglerne fra Erhvervsstyrelsen betyder, at danske virksomheder i fremtiden skal registrere, behandle og opbevare store dele af det, der vedrører virksomheders bogføring, digitalt. Hvornår kravene er gældende fra afhænger af tre forhold: Virksomhedens regnskabsperiode, deres regnskabsklasse samt om de anvender et standardiseret eller specialudviklet bogføringssystem. Nogle virksomheder skal allerede fra 1. juli i år rette ind i forhold til den nye lovgivning.
Selvom reglerne er forholdsvis simple, har kommercielle interesser i kombination med uklar og sidetung kommunikation imidlertid skabt en form for panikstemning i mange danske virksomheder. Sådan lyder udmeldingen fra Henrik Kruse, der er direktør i virksomheden Digisense, som er specialister i håndtering af virksomheders bogføringsprocesser og compliance til de nye krav i bogføringsloven.
”Siden årsskiftet har vi været i kontakt med mere end 100 virksomheder hver uge, og fælles for mange af dem er, at de føler sig vildledt. Mange tror fejlagtigt, at det allerede er fra 1. juli i år, at reglerne træder i kraft. Det er imidlertid ikke gældende for alle. Det afhænger af, hvornår regnskabsåret kører, og det er vigtigt at huske på, at ikke alle skal skifte. Faktisk vil mange kunne nøjes med en simpel og omkostningslav opgradering af deres nuværende system”, fortæller Henrik Kruse og fortsætter:
”Vi oplever ofte blandt virksomhederne en næsten nagelfast opfattelse af, at de skal skifte system. Det er forkert. Hvis man i panik kaster sig ud i en fejlagtig og unødvendig udskiftning af et bogføringssystem, risikerer man – ofte uden grund – at skulle skrotte etablerede og dyre it-systemer, at bøvle med kostbar nedetid samt medregne udgifter til oplæring af medarbejdere”.
To mulige løsninger
Henrik Kruse fortæller om vigtigheden af, at virksomheder uanset størrelse og branche kender til to forskellige muligheder.
”Generelt er det meget forskelligt, om virksomheder passer i et standardsystem. Nogle har lavet egne tilpasninger, så deres system passer rigtig godt til dem. Her vil det være ærgerligt, at man skal til at starte forfra. Omvendt er der virksomheder, som kører helt standard i et ikke-registreret system. Her vil det typisk være en fordel at skifte. Udfordringen er generelt, at mange virksomheder simpelthen ikke kender til begge muligheder”.
Mange er stærkt udfordrede
Hos det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO ser man positivt på at stille krav om et registreret bogføringssystem, men med mulighed for – under visse betingelser - at fortsætte med at bruge et ikke-registreret system.
Ifølge Henning Boye Hansen, der er Chefkonsulent hos BDO, er der i øjeblikket en forståelig forvirring hos nogle virksomheder.
”Mange virksomheder med ikke-registrerede systemer er stærkt udfordrede i øjeblikket. Fra én side hører de, at de er nødt til at overgå til et registreret system. Fra andre sider hører de, at de med få tilretninger nemt kan fortsætte med deres gamle system. Vi råder til, at de tænker sig godt om. Udfordringen med gamle systemer er i min optik ikke blot, om de kan tilrettes til at opfylde de nye krav, men lige så meget om IT-sikkerheden er tilstrækkelig, så de værner mod hackerangreb”, udtaler Henning Boye Hansen.
Tillykke til Erhvervsstyrelsen og til virksomhederne
Trods den til tider uklare og sidetunge kommunikation har Henrik Kruse rosende ord til ophavsmændene bag reglerne.
”Uanset om man vælger at leve op til de nye krav ved at skifte sit system, eller man sikrer, at det nuværende lever op til kravene i bogføringsloven, synes jeg, at Erhvervsstyrelsen har gjort et flot stykke arbejde – især i forhold til at få banet vejen med helt nye fordele for bogholderierne. Det gælder særligt udbredelsen af e-fakturaer, der kan være med til at øge både sikkerheden og effektiviteten. Jeg tror samtidig, at de nye backup-krav vil få høj opbakning blandt virksomhederne - både i forhold til eventuelle hacker-trusler men også med "Den sorte Svane" in mente”, slutter Henrik Kruse.
