En krise kan godt være en god ting

En krise rammer ofte hårdt og kan slå en ud, men en krise kan også få en til at rejse sig endnu stærkere. At stå midt i en krise er ikke nyt for firmaet Present Time, og de formåede faktisk at rejse sig endnu stærkere efter en konkurs ved at fokusere og finde ind til kernen.

Som fabeldyret fugl Føniks, der er et symbol på genfødsel med fuglen, der genopstår af sin aske og flyver stolt op mod himlen, har nogle evnen til at komme endnu stærkere igennem en krise. Det er altså ikke kun en myte, det kan faktisk lade sig gøre, og det er om noget en aktuel situation, som mange virksomheder står i lige nu. Vi er midt i en krisetid, hele verden er i en helt uvant og besynderlig situation. En usynlig fjende har angrebet os og sendt alle til tælling. Lige nu står vi midt i det og kan ikke rigtig begribe konsekvenserne af denne krise. Der skal tænkes anderledes, handles nu og her og ikke mindst planlægges til fremtiden. Så er der håb for at komme gennem krisen, og med de rette greb og den helt rigtige indstilling, kan det endda lykkedes at komme endnu stærkere ud på den anden side. Designbase har talt med Sarah Boye Udesen fra Columbine, der repræsenterer hollandske Present Time på det skandinaviske marked. I det følgende kan du læse historien om en virksomhed, der klarede en krise og endda kom stærkere ud på den anden side.


Fra succes til krise til fornyet succes
Historien om Present Time er historien om en virksomhed, der har prøvet lidt af hvert. Fra en fantastisk start til en hård tid med konkurs. Men det er også historien om en virksomhed, der i sin værste krise rejste sig endnu stærkere efterfølgende.

Present Time blev grundlagt i Holland i starten af 1980’erne under navnet Kaleidoscoop som en interiørvirksomhed med særligt fokus på ure og lamper. Det går forrygende fra start og op igennem 1990’erne. På baggrund af succesen fusioneres Kaleidoscoop med virksomheden Clockwork og de fælles styrker kombineres under navnet Present Time. I 1999 udvides virksomheden med de to brands Karlsson og Leitmotiv, og succesen fortsætter. I de følgende år ekspanderes sortimentet og endnu flere brands føjes til. Present Time bliver en ”Brand Factory” med helt op til otte forskellige brands heriblandt brands med børneprodukter og gaveartikler. Men i november 2015 går det galt, og firmaet går konkurs. Produktporteføljen er blevet så bred, at fokus på det essentielle er mistet. Der skal derfor gøres noget. Den på det tidspunkt skandinaviske agent og salgsdirektør for Present Time, Birger Nielsen, køber virksomheden sammen med en hollandsk investeringsfond, og Birger får som CEO til opgave at trimme virksomheden og fokusere på kernen. Ved at skære helt ind til benet og fokusere på netop det, som Present Time er rigtig gode til, genåbnes virksomheden i december 2015.

”Humlen er her, at de sætter sig ned og kigger på, hvad gik der galt? Først og fremmest var der et alt for bredt sortiment, alt for mange forskellige produktkategorier, og man havde mistet fokus på det, der var kernen af forretningen. Så man skar det hele væk med undtagelse af tre brands; Karlsson med urene, Leitmotiv med lamper og småmøbler, og så beholdt man også brandet pt, der har brugskunst. Derefter var øvelsen så at se på, hvad er det, der adskiller os fra de andre på markedet? Med urene og lamperne er det den gode kvalitet til gode priser i fede designs. Brand DNA’et er centreret omkring farver. Man skal ikke være bange for farver – farver gør indretningen personlig”, forklarer Sarah om den proces, Present Time gennemgik i forbindelse med genåbningen, og hun slår fast: ”Fordi man fokuserede helt ind på kernen, er det gået så godt, at siden den dag, de åbnede op igen i december 2015, har hver måned givet overskud”. I dag er Present Time repræsenteret i 32 lande og har 2300 aktive butikker og webshops på verdensplan.

Columbine har samarbejdet med Present Time i godt tre år og været en vigtig samarbejdspartner på hele re-brandingsforløbet i Skandinavien. Samarbejdet har desuden udviklet sig således, at Sarah sidder med i et udvalg sammen med tre andre kommercielle repræsentanter fra de store markeder, og er med til at udvikle nye produkter, kommentere prispunkter samt give inputs til den visuelle linje.

”Jeg er så heldig at få lov til at være med i hele udviklingen af nye produkter og den nye kollektion, og derudover har jeg også været med på noget af det visuelle arbejde med billeder og hele det visuelle udtryk. Der har Birger og jeg bare et virkelig godt samarbejde. Det gode, tror jeg, er, at Present Time er en meget salgsdrevet virksomhed. Både Birger, jeg selv og mange af dem, der sidder og træffer beslutningerne er sælgere. Vi tænker hele tiden på, hvordan kan vi gøre det her produkt kommercielt”, forklarer Sarah og uddyber: ”Jeg synes, det er ret godt set af Present Time, for vi har alle sammen hænderne nede i mulden og er i direkte kontakt med kunderne, hvor vi får specifikke efterspørgsler, som vi kan gå tilbage med, og så tager de det med i udviklingen af nye kollektioner. Det er en meget inkluderende og flad struktur, hvor vi alle sammen er vigtige. Det er ret unikt. Det kender jeg ikke mange, der gør”.


Kriser kan også være gode
Når krisen har ramt, skal der handles. Ofte tvinges man til at nytænke, men det er vigtigt, at der ikke blot nytænkes for nytænkningens skyld. Det er nok endnu vigtigere at der fokuseres, men så skal der ligeledes handles. Den aktuelle coronakrise har blandt andet for design- og interiørbranchen betydet, at flere butikker er lukket helt ned, messer og events aflyses, og virksomheder må tænke alternativt i forhold til at fremvise og få afsat deres varer. Mens butikkerne også brænder inde med sæsonvarer, der ikke nødvendigvis kan sælges, når Danmark åbner op igen.

”Lige nu giver denne her krise os muligheden for at sætte os ned og kigge på vores virksomheder, kigge på hvad det er, vi er gode til, og om det også er det, vi har fokus på. For det er dét, kriser kan, de giver tid til selvrefleksion. Så er der dem, der er gode til at reagere på dette ligesom Present Time var det for nogle år tilbage, og faktisk kan komme endnu stærkere ud på den anden side”.

Baseret på erfaringer fra Present Time kan det være en vigtig øvelse at finde frem til kernen, og som et nødvendigt resultat af en krisetid skære ind til benet. Og det giver jo virkelig mening, og selvom det lyder klichéagtigt, for selvfølgelig bør man altid fokusere på kernen og det, man er god til. Men realiteten er jo bare, at når hjulene ruller, og det går lystigt derudaf, kan man godt en gang imellem glemme det lidt. Og samtidig kan det også være, at nogle ting eller vaner trænger til en nytænkning.


”Plejer” må godt smides ud
Som mange sikkert også har gjort i disse tider, har Columbine været nødt til at tænke anderledes. Men først og fremmest har de stoppet op, fordi tingene helt af sig selv er gået i stå, og derfor har de haft mulighed for at evaluere samt tænke godt og grundigt over tingene.

”Alt det her med ”det plejer vi at gøre”, den er så svær at ændre på, men den er samtidig så vigtig. Især i krisetider - både dengang der var finanskrise, men bestemt også nu med den aktuelle coronakrise. Nogle gange er man nødt til at tage et aktivt valg og sige: ”nu smider vi plejer ud!”. Men når det hele kører derudaf, er det ikke altid, man har tid til at stoppe op. Men jeg tror, det er virkelig sundt lige at stoppe op”, fortæller Sarah.

Selvom vi står midt i krisen, og det endnu er uvist, hvor længe den vil vare, kan man allerede se, hvorledes virksomheder sadler om, retter ind og nytænker i forhold til den aktuelle situation. Hos Columbine har det blandt andet betydet en nytænkning af deres fremvisning på messer.

”Da vi først hørte om regeringens samlingsforbud, der gælder til og med august, kunne vi godt se, hvor det bar hen. Så vi begyndte at rydde et af vores lagre og gøre klar til at bygge en in-house messe. Vi har et godt showroom, men vi ville have mulighed for at bygge en anden oplevelse for kunderne. Så nu har vi ryddet det hele og er klar til at bygge en in-house messe, hvor vi stille og roligt kan få kunder på besøg under helt kontrollerede forhold. Så hvis det bliver en nødvendighed, så kan vi trykke på knappen”.

Derudover har de hos Columbine haft fokus på at optimere deres webshop og få mere trafik denne vej ved at skabe nye muligheder med inspirationsuniverser og ”shop by style”-kategorier.

”Vi tror, at det her efterår kommer til at handle om muligheden for at bestille fra distancen. Før har vi været vant til at tage på messer og være tæt på kunderne i showroomet. Det tror jeg ikke, vi kommer til at opleve på helt samme måde. Det næste lange stykke tid, tror jeg, at vi kommer til at tage os nogle forbehold. Vi bliver mere åbne for at sidde hjemme og bestille varer. Vi er derfor i gang med at udvikle, så vi kan skabe den fedeste oplevelse online. Vi er nødt til at være klar!”, slår Sarah fast.

Det er alt sammen initiativer, der også giver mening på den lange bane. Det er ikke bare quick-fixes. Det er noget, der gavner virksomheden, og som er lige så relevant, når vi engang kommer ud på den anden side af den aktuelle krise.

Om Columbine

Virksomheden Columbine blev startet af Helle Udesen i 2000 egentlig som et børnebogsforlag, men hurtigt blev fokus på interiørprodukter.
I dag drives virksomheden af Helle Udesen og hendes datter Sarah Boye Udesen.
Virksomheden holder til i Lillerød ved Allerød, hvor der både er kontor, lager og showroom.
Siden 2017 har Columbine været skandinavisk repræsentant for Present Time.
Sarahs bedste kriseråd: ”Brug tiden til at finde ind til kernen, fokuser og kæmp for det”.

EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

07.11.2024Designbase.dk

Årets farve varsler optimisme

07.11.2024Designbase.dk

Imerco opruster med 400 juleassistancer

31.10.2024Droppery

Sponseret

Rivièra Maison samarbejder med Droppery for at tilbyde sømløs dropshipping

31.10.2024Witt

Sponseret

Effektiv GPS-tracker fra PowUnity hjælper stjålet cykel tilbage til sin ejer

31.10.2024Designbase.dk

Forbrugerombudsmandens ny anbefalinger om miljømarkedsføring

30.10.2024Designbase.dk

Kampen skærpes mod ulovlige produkter på onlineplatforme

29.10.2024Designbase.dk

Flere åbne butikker skal skabe mere liv i lokalsamfund

28.10.2024Designbase.dk

Få styr på reglerne for prismarkedsføring inden Black Friday

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Stockholmsmässan
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023