Falskmønterne lugter blod: Pas på falske 1.000-kronesedler

1.000-kronesedlen har i mange år været et særsyn i butikkerne, så når der en sjælden gang imellem kom en seddel ind, var de ansatte meget opmærksomme på ægtheden. Med Nationalbankens beslutning om at udfase sedlen, er modtagelsen af 1.000-kronesedlen blevet dagligdag i butikkerne, og dermed er agtpågivenheden overfor falske sedler måske også mindsket, skriver Dansk Erhverv.

Den situation benytter falskmøntnerne sig af, og der har i det seneste stykke tid været flere episoder med kriminelle der har forsøgt sig med falske sedler. 

Butikkerne skal derfor være ekstra opmærksomme på ægtheden af sedlerne. 

I 2020 kom 500-kronesedlen i en ny sikkerhedsopgraderet udgave, og fra februar 2024 er også 100- og 200-kronesedlen i den nuværende serie med broer og oldtidsfund (2009-serien) blevet sendt på gaden i opdaterede udgaver. I 2025 bliver 50-kronesedlen også sikkerhedsopgraderet. De sikkerhedsopgraderede udgaver kaldes 2009A-serien.

1000-kronesedlen opdateres ikke, da den – ligesom alle ældre seddelserier – ikke vil være gyldig som betalingsmiddel efter 31. maj 2025.

De sikkerhedsopgraderede udgaver af sedlerne ligner meget de foregående udgaver, som også fortsat vil være gyldige. Men der er forskelle, man kan kigge efter, så man ved, at man har en af de nye sedler i hånden. Nogle sikkerhedselementer som hologram, vandmærke og mikrotekst er de samme som på de tidligere udgaver, men der er også tilføjet nye elementer, som du kan se her på siden.

De tidligere udgaver af sedlerne fra den nuværende seddelserie vil stadig være gyldige, og de skal derfor ikke byttes til nye.  De tages i stedet ud af cirkulation, efterhånden som de i deres kredsløb i samfundet kommer ind forbi Nationalbanken (via kontanthåndteringsselskaberne).

De nye sikkerhedselementer:

• Vinduestråd: Vinduestråden er gjort mere tydelig, og den er flyttet til sedlens forside med broen. Når sedlen vippes, bliver tråden "levende". Når sedlen holdes op mod lyset, ses tråden som en ubrudt linje. Vinduestråden har forskellig farve alt efter seddelværdi.
• Følemærke: Der er tilføjet en geometrisk figur, som kan føles på papiret. Hver seddelværdi har sin egen figur.  De tidligere følemærker på 200- og 100-kronesedlen (otte streger) er også videreført – dog med ny placering på 100-kronesedlen.
• Følbart kobbertryk: Teksten "Danmarks Nationalbank" og underskrifterne på sedlerne er trykt med et kobbertryk, så teksten kan mærkes på sedlens overflade. Det samme gælder bromotivet og seddelværdien.
• Halve tal bliver hele: Ved første øjekast ser det ud, som om tallet med sedlens værdi er skåret over på midten. Men når sedlen holdes op mod lyset, ses hele tallet.
• Bånd med perlemorseffekt: På sedlens bagside – den uden broen – går et bånd med perlemorseffekt ned over hele sedlen. Båndet er trykt med en svag, lys blå farve og består af et mønster og den pågældende seddelværdi. Det ses bedst ved at se skråt ind på sedlen. Mønsteret er unikt for hver seddelværdi.
• Skjult sikkerhedstråd: Den skjulte blå sikkerhedstråd indeholder mikrotekst og tal. Tråden ses bedst, når sedlen holdes op mod lyset.
• Litranummer: Litranummeret er udført i kobbertryk og er flyttet op til højre for teksten, der beskriver motivet, fx "Dronning Alexandrines Bro".
• Løbenummer: Løbenummeret har ni cifre – de tidligere seddeludgaver har syv cifre.

Du kan downloade information om sikkerhedsopdateringen af den nuværende seddelserie i print-venligt format (pdf).