Farver, mønstre og en stærk designintuition

Siden 2019 har Charlotte Kjær Spliid skabt et dansk interiørunivers funderet på farveglæde, kvalitet og en intuitiv tilgang til design. Med rødder i modebranchen, en stærk sans for materialer og et nært forhold til sine forhandlere har hun formået at skabe et brand i vækst – uden at gå på kompromis.

Charlotte Spliid i sit skønne univers. Foto: Spliid

Når man træder ind i Charlotte Kjær Spliids univers, er det første, man bemærker, ikke én bestemt farve eller form – men en stemning. En helhed, som er svær at sætte ord på, men som rammer én genkendeligt og varmt. Det er netop den helhed, der er blevet kernen i Spliid, et dansk interiørbrand, som Charlotte lancerede i 2019. Bag hvert mønster, hver farvenuance og hvert produkt står hendes erfaring, intuition og kærlighed til ting, der gør et hjem personligt.

”Jeg har altid været drevet af mønstre og farver,” fortæller hun. ”Det er mit kreative udgangspunkt – og det er det, mine kunder kommer til mig for.”

Fra modedesigner til interiørskaber

Før begyndelsen på Spliid arbejdede Charlotte i mange år som uddannet tøjdesigner og som freelance-designer for både mode- og interiørfirmaer. Drømmen om at skabe sit eget brand havde længe været til stede, men den rette timing lod vente på sig.

”Jeg har altid haft lysten til at starte min egen virksomhed, men livet skulle lige falde på plads først. I 2019 var børnene blevet store, og pludselig var der plads til at tage springet,” fortæller hun.

For Charlotte handler det ikke om en farve eller en form, men om en stemning. Foto: Spliid

Starten blev stille og rolig – og kort efter satte pandemien ind med turbulente år for hele branchen. Alligevel lykkedes det Charlotte gradvist at udvikle Spliid, sætte et tydeligt aftryk i kollektionerne og finde sin plads i markedet.

Et designunivers med stærk DNA

Spliids produktportefølje begyndte med puder – et bevidst, simpelt valg.

”Efter et helt liv i tøjdesign føltes det rigtigt at begynde med noget enkelt. Og hvad er mere enkelt end en firkantet pude?” siger Charlotte med et smil. ”Men selv en pude kan være et lille kunstværk, når den rette farve og det rette mønster kommer i spil.”

I dag er tekstiler stadig en stor del af Spliids DNA, men sortimentet er udvidet med blandt andet spansk keramik, udviklet i samarbejde med leverandører, hvor Spliid tilfører et skandinavisk farveudtryk til eksisterende grunddesigns. Hele tekstilproduktionen foregår i Europa – primært i Spanien, Polen og Portugal – hos leverandører, Charlotte kender og har tillid til.

”Kvalitet og godt håndværk er fundamentalt. Jeg vælger altid materialer med stor omhu, og jeg arbejder kun med producenter, der kan levere de kvaliteter, jeg ønsker. Det er vigtigt for mig, at produkterne holder – både visuelt og i brug.”

Men det vigtigste kendetegn ved Spliid er, at kollektionerne altid udspringer af Charlotte selv.

”Spliid er mit DNA. Jeg designer ud fra min intuition og min fornemmelse for, hvad der føles rigtigt. Jeg kunne aldrig tage et produkt ind i kollektionen, som jeg ikke selv kan lide eller ikke ville have i mit eget hjem. Det hele skal hænge sammen – på tværs af produkter, farver og materialer.”

Kollektioner, der udvikler sig – uden at jagte trends

Selvom Charlotte arbejder sæsonbaseret, handler udviklingen af kollektionerne ikke om konstant at udskifte alt.

”Kunderne forventer sæsoner, men det er ikke nødvendigvis 100 procent nyt hver gang. Mange produkter fortsætter, men i nye farver. Jeg behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver sæson – det skal være meningsfuldt,” forklarer hun.

En fordel for Spliid er, at produktionstiden i Europa er relativt kort. Det betyder, at Charlotte kan justere kollektionerne løbende og reagere hurtigt, hvis hun fornemmer, at der mangler noget i markedet.

Charlotte har suppleret tekstilerne med en kollektion af spansk keramik. Foto: Spliid

”Det giver en fleksibilitet, som både jeg og mine forhandlere sætter stor pris på. Hvis en butik mangler en bestemt farve eller type produkt, kan jeg hurtigt handle på det.”

Når det gælder inspiration, henter Charlotte den overalt – men hun er ikke trendstyret.

”Jeg kigger ikke så meget på, hvad andre gør. Jeg har selvfølgelig øjnene åbne for strømninger, men jeg designer ikke ud fra trends. Jeg designer ud fra, hvad der føles tidløst, smukt og rigtigt. Mine produkter er en del af tiden, men de skal også kunne holde længere end en enkelt sæson.”

Forhandlere og kunder: Relationer som stærk drivkraft

Spliids forhandlere er primært små, individuelle interiørbutikker i Danmark, Norge og Sverige – markeder, Charlotte har valgt at fokusere på.

”De små specialbutikker er helt klart mit hovedsegment. Mange af mine kunder har jeg tæt kontakt med. Vi taler ofte sammen, og jeg ved, hvad de kan lide – og hvad de mangler. Det er en af mine styrker: at jeg kan reagere hurtigt og målrettet,” siger hun.

Også relationen til forhandlerne uden for Danmark er vigtig. Charlotte har en agent i både Norge og Sverige, men hun har stadig direkte dialog med mange af butikkerne.

”Jeg tror, de sætter pris på, at de kan tale med mig. Det gør samarbejdet nærværende.”

Slutforbrugeren er typisk en person, der interesserer sig for bolig, går op i kvalitet og gerne betaler lidt mere for design, der gør hjemmet personligt. Målgruppen spænder fra first movers til dem, der følger lidt senere, men som stadig vægter æstetik højt.

Charlotte driver også en webshop, men den fungerer dog primært som udstillingsvindue. Den egentlige forretning ligger helt klart i B2B.

Messerne: Formland som fast base

Når det gælder messer, har Charlotte fundet sig godt til rette på Formland

”Jeg har udstillet forskellige steder, men Formland fungerer rigtig godt for mig. Jeg er med begge gange om året, og kunderne kommer forbi for at hilse på og se nyhederne. Jeg ville ønske, at der kom flere besøgende fra Norge og Sverige, men alt i alt er Formland et rigtig godt sted for mig.”

Tekstilerne er DNA'et i Spliid. Foto: Spliid

Og for Charlotte er messerne ikke kun et salgssted – de er også et vigtigt fysisk mødepunkt.

”Jeg er en lille virksomhed, og jeg har mange kasketter på, så jeg kan ikke nå at besøge alle mine kunder i løbet af året. På messerne kan jeg møde kunderne, vise dem produkterne og give dem inspiration. Det gør en stor forskel.”

Et moderat, men meningsfuldt ambitionsniveau

Spliid er ikke en virksomhed skabt med drømmen om eksplosiv vækst.

”Jeg er ikke 20 år, og jeg har ikke ambitioner om at bygge en kæmpe virksomhed med en masse medarbejdere. Jeg vil udvikle mig, og jeg vil gerne have flere forhandlere – men det skal være i et tempo, hvor jeg kan være med og nyde det.”

For Charlotte handler det om at skabe en forretning, der er både bæredygtig og personlig.

”Jeg er glad for at gøre det, jeg gør. Og jeg tror også, at mine kunder synes, det er sjovt at handle med mig. Det betyder meget.”

Forankret i nærvær, intuition og kvalitet

Når Charlotte kigger fremad, handler det ikke om at skalere kraftigt – men om at fortsætte med at skabe produkter, hun selv elsker, og som hendes forhandlere har glæde af.

Charlotte har skabt et helt særlig univers. Foto: Spliid

”Jeg vil gerne udvikle mig stille og roligt. Mit mål er at blive ved med at skabe et univers, der gør folk glade. Og så håber jeg, at endnu flere små butikker rundt omkring får lyst til at tage Spliid ind.”

Spliid er et brand, der vokser på sin egen måde: med intuition, kvalitet, stærke relationer og en designidentitet, der er rodfæstet i én persons blik for farver og mønstre. Netop derfor står det så klart i mængden.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Foto: Spliid

Foto: Spliid

Foto: Spliid

Relateret indhold

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023