Fra hummergafler til salatsæt: Nyheder til bordet fra Gastro
Gastro bestik har fundet sin faste plads på bordet med et udtryk, der passer til alle anledninger. Det tidløse design gør det nemt at dække op til hyggelige hverdagsmåltider og festlige fejringer, hvor detaljerne er med til at fuldende oplevelsen. Med de seneste tilføjelser til serien rummer Gastro bestik til hele måltidet.
Foto: aida A/S
Når skaldyr er i fokus
En festlig nyhed til bordet er Gastros hummergaffel i to forskellige størrelser.
Den store hummergaffel på 20,5 cm er designet til nem håndtering af hummer, krabbe og andre skaldyr og giver god kontrol under brug. Den mindre hummergaffel på 16,5 cm er dekoreret med en diskret indgravering af en krabbe, der understreger anvendelsen og tilfører en fin detalje til borddækningen.
Foto: aida A/S
Den perfekte størrelse til frokost og dessert
Blandt de efterspurgte nyheder er skeen og gaflen på 17,5 cm, som egner sig til både frokost og dessert. Bestikket ligger behageligt i hånden og kan bruges til alt fra lette frokostretter til søde desserter. Det enkle formsprog og det klassiske design gør delene lette at bruge til alle bordopdækninger.
Servering med ro og overblik
Gastro byder på en sauceske på 21 cm og en serveringsske på 23,3 cm. Sauceskeen er formgivet til præcis og elegant servering, mens serveringsskeen gør det nemt at anrette kartofler, grøntsager og varme retter direkte ved bordet. Sammen med kødgaflen på 26 cm, som er ideel til steg og kødudskæringer, skaber delene et samlet og gennemført udtryk, som vil imponere gæsterne.
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Desserter og drikke i høje glas
Den ekstra lange ske på 21 cm har et slankt design, der gør den velegnet til at nyde delikate isdesserter eller varme drikke som fx toddy og gløgg, der serveres i høje glas. Skeen er den ekstra detalje, der fuldender oplevelsen omkring bordet.
Elegant servering af salater
Med det nye salatsæt fra Gastro er det nemt at servere salater fra skål eller fad på en indbydende måde. Uanset om det er til en hurtig grøn hverdagsret eller som tilbehør til et festmåltid.
Det tidløse design passer naturligt ind i borddækningen og kan nemt kombineres med seriens øvrige dele.
Foto: aida A/S
Skabt til hverdagen
Alt Gastro bestik er fremstillet i rustfrit stål og tåler opvaskemaskine, hvilket gør serien velegnet til en travl hverdag. Bestikket ligger godt i hånden og er skabt til at blive brugt igen og igen. Med korrekt pleje bevares både funktion og udtryk i mange år, og Gastro er derfor et oplagt valg til private hjem og i professionelle miljøer.
Et samlet Gastro sortiment
Med de mange nyheder fremstår Gastro nu som en komplet bestikserie, der dækker alt fra den lette frokostservering til det helt store skaldyrsbord. Serien gør det nemt at tilbyde bestik i et tidløst design, hvor funktion og kvalitet er tænkt ind i hver enkelt del.
