Fremtidens gulvpleje har et velkendt navn: iRobot baner vejen med Roomba® Duo

Roomba® Duo gentænker robotstøvsugeren med to specialiserede robotter, en mekanisk arm og en fælles, selvnavigerende dock – alt sammen udviklet til at arbejde som ét intelligent system.

Foto: iRobot

Danmark, 4. september 2026 – iRobot Corp., en førende virksomhed inden for forbrugerrobotter og intelligent gulvpleje, præsenterer i dag Roomba® Duo på IFA 2026 – iRobots første todelte robotstøvsuger- og gulvmoppesystem.

Det nye system introducerer en banebrydende tilgang til intelligent gulvrengøring og gør op med et mangeårigt kompromis inden for robotbaseret gulvpleje: Gulvrengøringsmaskiner leverer kraftfuld rengøring, men mangler autonom navigation, mens robotstøvsugere tilbyder håndfri rengøring uden den samme rå rengøringskraft.

Roomba® Duo kombinerer en avanceret hovedrobot, der både støvsuger og dampmopper, med en ultrakompakt companion-robot. De to robotter benytter det samme kort over hjemmet og en autonom, mobil dock og arbejder sammen som ét intelligent system for at levere komplet og sammenhængende rengøring i hele hjemmet.

Næste generation af gulvpleje med to robotter
Kernen i konceptet er en funktion, som ingen anden robotstøvsuger til private hjem tilbyder: én robot, der transporterer og indsætter en anden robot.

Hovedrobotten er udstyret med en mekanisk arm på toppen, som holder den ultrakompakte robot vandret, mens armen bevæger sig. Konstruktionen gør det muligt at bære den ekstra vægt og sikkert sænke og frigive den ultrakompakte companion-robot på steder, hvor hovedrobotten ikke selv kan komme til.

De to robotter er forbundet via Roomba® Home-appen og benytter det samme kort over hjemmet. De kommunikerer i realtid og anvender AI til at koordinere rengøringen: Hovedrobotten støvsuger og mopper store, åbne gulvarealer grundigt, mens den ultratynde companion-robot kommer ind under møbler, ind i smalle områder og andre steder, som traditionelle robotstøvsugere ofte ikke kan nå.

Ved at fordele arbejdet mellem to specialiserede robotter øger systemet rengøringsdækningen i én og samme rengøringsopgave og tilfører hjemmets rengøring et helt nyt niveau af intelligens.

Grundig rengøring af både vådt og tørt snavs – uden manuel skrubning
Hovedrobotten bryder med de fysiske begrænsninger ved traditionelle robotstøvsugere. Den karakteristiske cylindriske konstruktion maksimerer pladsen indvendigt og gør det muligt at integrere et modul til våd- og tørgulvvask, en højtydende motor og et batteri med høj kapacitet. Dermed kombinerer den robotbaseret gulvpleje med ægte gulvvask.

Den brancheførende PowerSpin™ Max-rullemoppe med en diameter på 60 mm arbejder med et tryk på 46 N – svarende til cirka 4,7 kg – mod gulvet og skrubber lige så grundigt som ved manuel rengøring. Til tørt snavs leverer robotten en exceptionel sugestyrke, der effektivt opsamler dyrehår, madrester og almindeligt hverdagssnavs.

Som forbehandling genererer et indbygget varmelegeme kontrolleret damp, der fordeles jævnt på udvalgte områder og hjælper med at løsne genstridigt, indtørret snavs uden at udsætte gulvet for unødigt høj varme. En kontinuerligt selvrensende rullemoppe vasker derefter det løsnede snavs og klistrede spild væk – fra pastasauce til fedt fra madlavning. Bag rullemoppen sørger varmluftstørring for at tørre den våde gulvoverflade og hjælper dermed med at beskytte trægulve mod længerevarende fugtpåvirkning.

Uanset om det gælder travle familier med små børn eller kæledyr, bringer den grundige gulvvask automatiseret gulvpleje ud over, hvad traditionelle robotstøvsugere kan klare.

Kommer ind under lave møbler og helt ud i hjørnerne
Companion-robotten, som demonstreres live på iRobots stand på IFA, er virksomhedens Roomba® Plus 575 Combo-robot, der blev lanceret tidligere i 2026.

Den når helt ud i hjørner og langs kanter – netop dér, hvor dyrehår og snavs samler sig. Med en højde på blot 8,35 cm og en bredde på 29,8 cm bevæger companion-robotten sig mellem spisebordsstole og rengør under lave senge, sofaer og TV-møbler, hvor de fleste robotstøvsugere ikke kan komme ind.

Companion-robottens PerfectEdge®-moppeklud kan udvides op til 31 mm udad, mens den forlængede sidebørste rengør automatisk i hjørner, langs vægge og fodpaneler samt omkring uregelmæssige kanter for at fjerne dyrehår, støv og krummer. Med luftassisteret hjulløft kan robotten klare dørtrin på op til 3,5 cm og fortsætte rengøringen gennem flere rum uden at sidde fast.

Større autonomi i navigation og vedligeholdelse
Roomba® Duo er udviklet til at forstå hjemmet, navigere rundt om hverdagens forhindringer og reducere behovet for løbende vedligeholdelse gennem ét samlet system.

Begge robotter er udstyret med ClearView™ Pro dual-line LiDAR og PrecisionVision™ AI, der registrerer og navigerer rundt om almindelige genstande i hjemmet. Derudover har hovedrobotten AI-kameraer placeret på toppen, som fra en højere position giver et bredere perspektiv over rum, møbler og gulvarealernes udformning.

Det hjælper Roomba® Duo med at skabe mere detaljerede kort over store hjem med flere rum og identificere større pletter eller områder med ophobet snavs med henblik på målrettet, grundig rengøring.

Hovedrobotten er desuden udstyret med store 17 cm hjul med navmotorer, som giver større stabilitet, når den bevæger sig mellem forskellige områder. Den fælles AutoWash™-dock håndterer den automatiske vedligeholdelse samlet ét sted. Den har separate beholdere til rent og beskidt vand. Docken vasker og tørrer automatisk moppekludene og tømmer opsamlet støv i en stor pose, så systemet kan fungere i månedsvis med minimal vedligeholdelse.

“Roomba® Duo repræsenterer et markant spring fremad i den måde, vi gentænker robotteknologi til hjemmet på,” siger Richard Li, CEO hos iRobot. “Ethvert gennembrud begynder med nogen, der tør forestille sig det, andre ikke kan – som udfordrer det forventede og skaber det, der endnu ikke findes. Den overbevisning har ført os i en helt ny retning. I stedet for at lade én robot klare det hele har vi udviklet specialiserede robotter, der arbejder sammen som ét intelligent system – for det er dét, der skal til for virkelig at forandre livet i hjemmet. Det er fundamentet for vores vision om et fuldt autonomt hjem, der tager sig af sig selv, så du ikke behøver at gøre det.”

Oplev Roomba® Duo på IFA 2026
iRobot demonstrerer prototypen på Roomba® Duo på stand 133 i hal 9 på Messe Berlin i Tyskland fra den 4.–8. september 2026.

Medier, influencere og branchepartnere inviteres til at opleve live-demonstrationer og høre mere om virksomhedens seneste innovationer – fra den nyligt lancerede flagskibsmodel Roomba® Max 875 Combo til den højtydende Roomba® Plus 675 Combo og den kompakte, AI-drevne Roomba® Plus 575 Combo.

For mere information om iRobot: www.irobot.dk

For yderligere information kontaktes
Witt PR-afdeling
Mail: presse@witt.dk

--

Om Witt Denmark A/S
Witt Denmark A/S er et globalt brandhouse, der udvikler og distribuerer innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Med stærk tilstedeværelse i Norden og Europa repræsenterer Witt en række premium brands inden for bl.a. husholdning, småapparater og lifestyle. For mere information om Witt: https://www.witt.dk/da 

Om iRobot Corp.
iRobot er en global virksomhed inden for forbrugerrobotter, der udvikler og producerer gennemtænkte robotter og intelligente løsninger til hjemmet, som gør hverdagen bedre. iRobot introducerede den første Roomba-robotstøvsuger i 2002. I dag er iRobot en global virksomhed og nr. 1 målt på det samlede globale salg af robotstøvsugere*. iRobots produktportefølje omfatter teknologier og avancerede koncepter inden for rengøring, kortlægning og navigation. Med afsæt i denne portefølje udvikler iRobots ingeniører robotter og smart home-enheder, der gør det lettere for forbrugerne at vedligeholde deres hjem og skabe et sundere hjemmemiljø.

Roomba. The Original. Trusted by over 50 million homes.

* Kilde: iRobot er nr. 1 målt på det samlede globale salg af rengøringsrobotter til husholdningsbrug og lignende anvendelser (2016–2025), baseret på Frost & Sullivans markedspositionsanalyse.

Mere fra...

04.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fremtidens gulvpleje har et velkendt navn: iRobot baner vejen med Roomba® Duo

02.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot lancerer sin mest kraftfulde robot nogensinde – Roomba® Max 875 Combo

01.07.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Byg dit udekøkken, som du vil - modul for modul med Everdure

10.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fra eventyr til tekop: Teministeriet lancerer Inspired by H.C. Andersen Collection

02.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Restaurant domæne tildelt Michelin-stjerne for fjerde år i træk

01.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Når omtanke får lov at leve længere: Liebherr indleder samarbejde med Mikkel Karstad

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023