Gastro de Luxe introducerer forbehandlet bagestål!
Gastro de Luxe er mest kendt som distributør af high-end produkter fra amerikanske og europæiske producenter: Blendtec, Marcato og Ankarsrum for blot at nævne de største.
Men nu introducerer vi under vores eget brand et 6mm bagestål: Bagestål er det nye sort indenfor bagning af brød og pizza.
Ideen er – ligesom med de keramiske pizzasten – at tanke en plade op med høj varme, der så kan afgives igen, når ovndøren åbnes og der sættes kolde ting ind: Den høje varme bevares i ovnen og dit brød, din focaccia og din pizza får den dér fantastiske sprøde, gyldne skorpe som man ellers kun kan opnå med en stenovn.
Men hvor pizzastenen er skrøbelig og faktisk ikke kan afgive varme i mere end et minut eller to, så kan bagestålet give varme i 15-20 gange så lang tid – og det er dét, der gør hele forskellen.
Vi har sørget for at forbehandle bagestålet, så det er klar til brug direkte fra indpakningen: Det er bejdset og bagt i en højtemperaturovn ved 430°C så alle urenheder i stålet er væk.
Der følger en pizzaplade med, så man nemmere kan skubbe dejen ud på bagestålet – og ikke mindst få det færdige brød af igen.