HOLM serverer klassisk nyt
Pander og wok med keramisk belægning og silikoneforme til airfryeren. HOLM er igen på banen med et par nyheder i rækken af lækre efterårsgadgets, og som altid kombineres funktionalitet og materialer i et knivskarpt design, der klæder enhver kok.
Foto: HOLM
Det skal være både sjovt og enkelt at gå i køkkenet for at lave det saftige, sunde og velsmagende måltid, som i årtier har været Claus Holms hjertesag. Derfor er gode, gedigne redskaber et must – og det gælder både den klassiske pande og nyere gadgets som fx silikoneforme til en airfryer.
En sand klassiker
Panden er en sand køkkenklassiker, som ofte er absolut midtpunkt for tilberedningen af lækre måltider. Den nye pande fra HOLM er i en super aluminiumskvalitet med dobbeltlags keramisk belægning indvendig, en lækker silikone-polyesterbelægning udenpå samt en stærk 4 mm bund.
I samme lækre kvalitet fås nu også en HOLM-wok. Den alsidige og rundbundede gryde er blandt andet perfekt til asiatiske retter og har en diameter på 28 cm. Samme diameter har panden, der er perfekt til efterårsretter som fx pande-gullasch – og som desuden fås med en diameter på 30 cm.
Let på alle måder
Med en airfryer er tilberedningen af mad på alle måder let. Der skal nemlig bare en smule olie til at lave sprød og saftig mad på airfryeren, der samtidig passer sig selv og også i den forstand gør det let at trylle i køkkenet. Det samme gør de to nye silikoneforme fra HOLM.
For med formene undgår man nemt fastbrændte og klistrede madrester i sin airfryer, og da de fås i både en rund og firkantet udgave, matcher formene ethvert behov. Begge versioner er 8 cm høje, den runde form har en diameter på 19 cm, mens den firkantede form har en længde på 19 cm.