Hverdagens lille luksus i bløde nuancer.
Når hverdagen går stærkt, kan det gøre en stor forskel at omgivelserne indbyder til ro og velvære. Med Comfort Organic fortsætter Södahl sin populære håndklædeserie i en opdateret palet, hvor æstetik og funktion går hånd i hånd. Her handler det om at skabe en atmosfære af balance og enkelhed – helt ned i detaljen.
Foto: Södahl
TIL DE STILLE ØJEBLIKKE – HVOR KOMFORT OG KVALITET GÅR HÅND I HÅND
Comfort Organic er designet med tanke på de stunder, hvor vi trækker os tilbage – morgenritualer med damp på spejlet og kaffe i hånden eller afslappende aftener med varme bade og stille minutter.
Håndklæderne er vævet i en kraftig, blød kvalitet med høj sugeevne, så de føles rare og funktionelle i brug – dag efter dag. Det diskrete vævede logo og den elegante bort i top og bund giver serien et stilrent og eksklusivt udtryk, som passer perfekt ind i det nordiske badeværelse.
Vaskeklud 30x30 cm, DKK 44,95 og håndklæde 40x60 cm, DKK 79,95 fås i Forest Green og Sea Green. Håndklæde 50x100 cm, DKK 129,95 og håndklæde 70x140 cm, DKK 219,95 fås i Forest Green, Sea Green og Yellow. Fusion badeforhæng, DKK 299,95. Fås i Sea Green og Yellow.. Foto: Södahl
BLØDE FARVER OG FUNKTIONELLE FORMATER TIL ALLE RUM OG BEHOV
De nye farver – Yellow, Forest Green og Sea Green – er nøje udvalgt til at skabe ro og harmoni i rummet. Yellow tilfører et strejf af varme og lys, mens Forest Green og Sea Green trækker tråde til havet og naturen og skaber en kølig, afslappet stemning.
Serien rummer fire størrelser – fra den lille vaskeklud på 30 x 30 cm til det store badehåndklæde på 70 x 140 cm. Forest Green og Sea Green fås i hele serien, mens Yellow findes i de to største størrelser.
Foto: Södahl
Til dig, der gerne vil skabe et helstøbt udtryk, fås det grafiske badeforhæng Fusion i farverne Sea Green og Yellow. Farverne er nøje afstemt, så Sea Green matcher både Sea Green og Forest Green håndklæderne, mens Yellow passer perfekt til håndklæderne i samme nuance. Fusion er en praktisk og stilfuld måde at tilføre rummet farve og kant.
Sammen fortæller farverne en historie om stilren ro og sanselighed, hvor materialets kvalitet og farvernes samspil giver en følelse af klarhed og nærvær. Det er tekstiler, der inviterer til at blive brugt – og som samtidig løfter indretningen med deres enkle, skandinaviske udtryk. Den samme rolige
og afstemte farvefortælling går igen i Fusion badeforhænget, der binder udtrykket sammen på tværs af funktioner og flader.
Foto: Södahl
Foto: Södahl
Foto: Södahl
Foto: Södahl
Foto: Södahl
