Hvordan skal den kreative branche hjælpe til Danmarks fremtidige vækst?

Et vækstteam for de kreative erhverv har netop givet regeringen sine anbefalinger til, hvordan Danmark kan indtage en position som internationalt førende vækstmiljø.

Fra rapporten: Anbefalinger fra Vækstteam for kreative erhverv til regeringen. Oktober 2018. Design: e-Types.

Tidligere i år nedsatte daværende Erhvervsminister Brian Mikkelsen et vækstteam for de kreative erhverv, og nu er teamet klar med sine anbefalinger til hvordan de kreative erhverv kan bidrage til Danmarks fremtidige vækst. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Vækstteamet kommer med 21 konkrete anbefalinger på, hvordan Danmark kan udnytte de muligheder, der er for vækst og udvikling for kreative erhverv som design, mode, film, tv-serier, spil og arkitektur i lyset af de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver.

”Vækstteamet vurderer på baggrund af sit væksttjek, at de kreative erhverv kan fortsætte den markante eksportvækst, og at Danmark kan indtage en position som internationalt førende vækstmiljø, hvor innovation skabes med mennesket og kloden i centrum, hvis de fremsatte anbefalinger bliver gennemført. Det betyder, at vi kan levere en vækst i eksporten frem til 2025 på 50 pct. svarende til et løft på 46 mia. kr.”, lyder det fra adm. direktør i Fritz Hansen, Jacob Holm, der er formand for vækstteamet og han uddyber:

”Digitaliseringen ændrer måden at drive forretning på, og på en række områder skal vi samarbejde for at gøre op med det, der hidtil har været ”god latin”, da det begrænser vores vækst og virke i fremtiden. Og fra de kreative erhverv sender vi i dag et klart signal til regeringen, uddannelserne og andre organisationer og fonde om, at vi i den grad er klar til at samarbejde om at finde nye løsninger.”

Fem indsatsområder:

Vækstteamet peger på i alt fem områder, hvor de mener, der bør sættes ind fra politisk hold:

  1. Der skal skabes bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Blandt andet ved at etablere Danish Creative Factories der skal være et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomheder, studerende og forskere samarbejder om at skabe nye forretningsmodeller og løsninger med udgangspunkt i kreativitet, teknologi og forretningsforståelse.
  2. Der skal skabes bedre adgang til risikovillig kapital til nye og digitale forretninger, hvilket skal sikre, at de kreative virksomheder vækster i Danmark frem for at flytte til udlandet. Blandt andet skal Vækstfonden m.fl. bruge nye præstationsindikatorer (KPI'er) og risikoberegningsmetoder ved investeringer i digitale kreative forretninger. Samtidig skal flere kulturevents kunne opskaleres.
  3. Offentlig-privat samspil skal sikre innovative udviklingsmiljøer. Det skal være billigere for virksomhederne at byde på offentlige opgaver, og det offentlige skal være bedre til at anvende de udbudsmodeller, der fremmer innovation og bæredygtighed og klyngerne i de kreative erhverv skal samles.
  4. Vi skal have en mere effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder, da det ifølge vækstteamet er for nemt og udbredt at være digital tyv i Danmark i dag, hvilket afholder virksomheder fra at investere.
  5. Der skal skabes øget international synlighed og eksport. Vækstteamet foreslår blandt andet at etablere et offentligt-privat partnerskab om at videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA internationalt og styrke eksporthjælp til SMV’er. Samtidig skal en treårig forsøgsordning med produktionsrabatter for film, efterproduktion, animation mv. udligne den ulige internationale konkurrence.


De kreative erhverv ER i vækst

De danske kreative erhverv har i dag 79.200 ansatte, omsætter for 248 mia. kr. og eksporten er steget fra 48 mia. kr. i 2009 til 92 mia. kr. i 2016. De kreative erhvervs andel af Danmarks samlede eksport er derfor steget til tæt ved 8,5 pct. i 2016.

Vækstteamets analyser viser på den måde, at de kreative erhverv er en vigtig nøgle til at låse op for fremtidig vækst i Danmark. Ny teknologi giver nye muligheder - men markedet ligger i at omsætte teknologien i forretningsmodeller, services og produkter, som skaber værdi for kunden. Her giver Danmarks unikke kreative DNA en konkurrencefordel.

”De kreative erhverv er en styrkeposition i dansk økonomi med flotte tal for både eksport, beskæftigelse, omsætning og værdiskabelse. Jeg glæder mig derfor til at dykke ned i vækstteamets idéer, som jeg vil tage med mig i det videre arbejde med at styrke de kreative erhverv i Danmark og gøre dem endnu mere konkurrencedygtige”, lyder det fra Erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Mens Udenrigsminister Anders Samuelsen supplerer:

”Jeg ser frem til at se nærmere på vækstteamets anbefalinger og deres bud på, hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for kreative iværksættere og virksomheder, så vi kan få endnu flere dygtige, kreative ildsjæle og virksomheder ud i verden. Det er til gavn for både erhvervslivet og for væksten i Danmark”.

”Vi kan være stolte af det danske kreative DNA. Det skal klart styrkes, og dette inspirerende og værdifulde samarbejde i spændingsfeltet mellem kultur og kreative erhverv er en vækstmotor, skal sættes endnu mere i spil. Vækstteamets rapport gør det også tydeligt, at håndhævelse af immaterielle rettigheder er svært i en digital økonomi – det stiller nye krav”, afslutter Kulturminister Mette Bock.


Unikt dansk kreativt DNA

Vækstteamet understreger, at danske værdier og historie som fx lav magtdistance, tillid, respekt for mennesker og miljø mv., har resulteret i et helt unikt dansk kreativt DNA, der afspejler sig i de løsninger, som udarbejdes. Det er noget, der er global efterspørgsel på, og giver Danmark et konkurrenceparameter, som det er svært at kopiere.

Læs mere om vækstteamets 21 anbefalinger og indsatsområderne i rapporten: ”Danmark: Et internationalt førende vækstmiljø for kreative erhverv”.

www.em.dk

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

04.11.2026Designbase.dk

Salget af møbler og boligudstyr steg i september

30.10.2026Designbase.dk

Ferielukning i julen kan koste virksomheder dyrt

30.10.2026Designbase.dk

Invitas grønne markedsføring af køkkenkoncept var vildledende

30.10.2026Designbase.dk

Hübsch får millionbøde for ulovligt prissamarbejde

28.10.2026Designbase.dk

Nye momsfrister kan presse små frisørsaloner

27.10.2026Designbase.dk

Nina Vatansever bliver ny indkøbschef hos Sagaform Group

27.10.2026Designbase.dk

Store virksomheder trækker industriens opsving

26.10.2026Designbase.dk

Konkurserne stiger: Detailhandlen mærker fortsat presset

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023