Leif Sylvester flyver med Bojesens fugle

Kay Bojesen Denmark har skabt en ny kunstnerkategori, og Leif Sylvester er den første, der kreativt genfortolker den ikoniske Sangfugl.

Leif Sylvester er den første mand på paletten i Kay Bojesen Denmarks nye kunstnerkategori, der kreativt genfortolker den ikoniske Sangfugl med respekt for designarven. Foto: Kay Bojesen

Slægtskabet mellem to af Danmarks store multikunstnere, Kay Bojesen og Leif Sylvester Petersen, er let at få øje på. Begge er farverige, markante personligheder med afsæt i det figurative og naivistiske – og ved nærmere eftersyn viser de sig også at have træet til fælles. Den tømreruddannede billedkunstner Leif Sylvester er med andre ord selvskreven som første mand på paletten i Kay Bojesen Denmarks nye kunstnerkategori, der kreativt genfortolker den ikoniske Sangfugl med respekt for designarven og Leif Sylvesters ekspressive streg og maleriske grin om munden. Kunstnerfuglen Blue Eyes og den nummererede, bordeaux Laughing Bird bærer begge Sylvesters printede signatur på det håndmalede mønster og udbygger Kay Bojesens eksisterende univers med humoristisk lune og en farvefestlig udtryksfuldhed, som både design- og kunstelskere kan flokkes om.

Kay Bojesen er kendt som humøret i dansk design og verdensberømt for sit omfattende univers af træfigurer og -dyr skabt med smilende linjer og kompromisløst håndværk. ”Der skal være cirkus i det”, yndede han gerne at formulere det – og selvom Bojesen i sin levetid aldrig krydsede spor med en anden af dansk kunsthistories store gøglere, Leif Sylvester, mødes træsmeden og billedkunstneren alligevel i et samarbejde, som næsten er forudbestemt. 

Foto: Kay Bojesen

Med lanceringen af efterårets maleriske nyheder, Blue Eye og Laughing Bird, genfortolker Sylvester således Bojesens design med sit helt særlige udtryk og udklækker samtidig de to første fugle i Kay Bojesen Denmarks nye kunstnerkategori, der i fremtiden vil indgå unikke og meningsfyldte samarbejder med kreative profiler på tværs af udtryksform. En tradition, Kay Bojesen selv lagde kimen til i sit parløb med teatermaleren Sven Johansen og som brandet nu genbesøger, så også nutidskunstnere kan sætte deres præg på træikonernes historie. 

Fri som fuglen 

Mange Kay Bojesen fans vil allerede være fortrolige med træsmedens mangeårige samarbejde med Sven Johansen, som gennem årene farvelagde en lang række figurer fra den højrøde garder til netop de kulørte sangfugle. Bemalet træ er dermed velkendt i Bojesens designunivers og at bruge træ som kreativt kanvas er heller ikke fremmed for Leif Sylvester. 

Selvom maleren, musikeren, skuespilleren og digteren for længst har forladt tømrerhåndværket, har han bevaret en intuitiv forståelse for materialet og samtidig er Bojesens formsprog nært beslægtet med Sylvesters eget DNA. 

På tværs af sit rige kunstnerskab har fuglen således altid fulgt ham som ledemotiv i maleri, keramikskulptur og relief; både som arketype og som symbol på den frihedstrang og evige søgen efter nye måder at udtrykke sig på, der fortsat er drivkraften bag den i dag 85- årige multikunstners virke. 

Foto: Kay Bojesen

Leif Sylvester fortæller om samarbejdet; ”I min kunst forsøger jeg at holde fast i den barnlige umiddelbarhed, man har det med at glemme som voksen. Et træk, jeg genkender hos Kay Bojesen, som jeg altid har beundret for hans univers-tankegang og som jeg har forsøgt at tilføre et ekstra lag, der er både fantasifuldt og løssluppent med tydelige penselstrøg, men altid med respekt for arven og udgangspunktet. Med kunstnerfuglene har jeg tolket på en færdig form og gjort den visuelt til min egen – når det kommer til Laughing Bird, kan man næsten sige, at den har fået mere bid.” 

Blik for det almenmenneskelige 

Ligesom Kay Bojesen er Leif Sylvester forankret i det figurative. Faktisk i en sådan grad at det næsten er umuligt at finde et værk i hans kunstneriske bagkatalog, der ikke er befolket af personer eller dyr, som med kendte attributter og almenmenneskelig appel inviterer indenfor i værket. På samme måde gælder det med Kunstnerfuglene, som i to forskellige størrelser og farveveje tolker på træfuglens faste format og slipper mønsterglæden og penselstrøgene fri med den særegne logik af perfekt-uperfekte prikker, striber og tern, der er Leif Sylvesters signatur. 

Som navnet antyder, møder Blue Eyes beskueren med et insisterende blåøjet blik og drejet hoved, mens den lidt større Laughing Bird, der samtidig er nummereret, trodser naturloven og med velkendt Sylvester-symbolik åbner munder i et grin, der giver begge kunstneres univers en ekstra tand. 

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

23.10.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Firmagaver, hvor design, kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd

20.10.2026Designbase.dk

Maison&Objet: Design i bevægelse – mellem materialer, retail og nye markeder

19.10.2026Designbase.dk

LAYERED og Tom Morris hylder britiske tekstiltraditioner

14.10.2026Designbase.dk

PPG og Dyrup kårer Country Soil som Årets Farve 2027

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Creativeworld 2027 – kreativitet som drivkraft for nye idéer

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Christmasworld 2027 – når dekoration bliver en del af oplevelsen

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Ambiente – international inspiration til design og indretning

12.10.2026Dimex aps

Sponseret

Designtalenter søges: Søg om optagelse i Ambiente Talents senest 26. oktober

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023