Lys i efterårsmørket fra Villa Collection Denmark
Villa Collection Denmark lægger op til masser af hyggestunder i efteråret, hvor den elegante BODO-stol sammen med de superflotte og funktionelle HAV-lamper med højttalere er som skabt til at sætte en skøn stemning af skandinavisk tusmørkehygge.
Kombinationen af funktionalitet og stilsikker formgivning med enkle linjer er indbegrebet af den skandinaviske designtradition, som Villa Collection Denmark bygger på – med kreativ nytænkning og tilsætning af et trendy, internationalt strejf. Efterårets nyheder er naturligvis ingen undtagelser.
Lækker loungestemning
Den kunne næsten være taget ud af et eksklusivt møbelkatalog fra 1960’erne. Med sit klassiske design og gode siddekomfort er loungestolen BODO i FSC®-certificeret egetræ (FSC-C166612) på samme tid et smukt interiørstatement og inkarnationen af hyggelig og tilbagelænet loungestemning.
BODO-stolens betræk i polyester er OEKO-TEX® standard 100-certificeret, mens egetræet er naturolieret. Rens med trærens eller en mild sæbeopløsning, fjern straks overskydende vand/sæberester – og pas på ringe efter glas, hvis det brede, praktiske armlæn bruges til drikkevarer.
Lyden af hav
Den smarte HAV-loungelampe er skabt i samarbejde med Design Studio Swift Creative i Aarhus. HAV fås også som LED lampe med højttaler, der nu kommer i en mindre størrelse med håndtag i enten grøn, rød eller sand. Den kan bruges som lampe uden lyd, som højttaler uden lys eller med en kombination af lys og lyd.
Den trådløse Bluetooth-højttaler med varmt hvidt LED-lys er IP44-godkendt og egnet til udendørs brug. Til genopladning følger et 1,5 m USB-kabel, hvor 5 timers opladning giver 5-7 timers funktionstid. Lampen er 15,5 cm høj med en diameter på 12,5 cm.