Mød skandinaviske nyheder fra RAW på Formland
Når Formland løber af stablen den 17. til 19. august i Messecenter Herning, inviterer aida dig forbi stand D3061 til en oplevelse i det nordiske formsprog. Her står RAW i centrum, og det er både det rå udtryk, de naturlige materialer og de nyeste tilføjelser til sortimentet, der skaber noget at glæde sig til.
Mød skandinaviske nyheder fra RAW på Formland. Foto: aida A/S
Med en tydelig sans for materialer, funktionalitet og moderne æstetik byder aida denne sæson på en række nyheder, der udvider RAW seriens univers med både varme, farve og personlighed.
Små kopper med stor karakter
RAW Colour serien får nu selskab af en lidt mindre version af det farverige krus. Kruset bevarer seriens karakteristiske reaktive glasur og nordiske farvepalet, men er designet til at passe ind i både det minimalistiske, eksklusive og mere legende udtryk, der inviterer til at mikse farver og skabe variation i vitrinen eller på bordet.
Foto: aida A/S
Flere funktioner i RAW Teak
Den populære Teak serie fra RAW udvides ligeledes med nye designs, der kombinerer det naturlige træ med praktiske funktioner. En ny bordskåner i teak træder frem med et innovativt twist – den er nemlig justerbar, så den passer til både mindre gryder og større fade. Samtidig lanceres en palette med fordybning, så den kan bruges som grydeske, i samme materiale, som med sit bløde formsprog og varme glød fuldender det naturlige køkkenlook.
Teak er kendt for sin holdbarhed og smukke struktur, og serien taler direkte ind i ønsket om mere taktile og tidløse materialer i hjemmet. Produkterne er skabt til både hverdagens behov og weekendens serveringer og passer perfekt til RAWs nordiske DNA.
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Foto: aida A/S
Et designunivers i konstant udvikling
RAW handler om mere end det visuelle. Serien favner følelsen af ægthed og materialitet, og netop dét kommer tydeligt til udtryk i de nyeste produkter. Med fokus på både det sanselige og det praktiske forener RAW det rustikke og det moderne i én samlet fortælling, som både kan mærkes og bruges i hverdagen.
Foto: aida A/S
Kom og oplev nyhederne live
På Formland kan du opleve alle RAW nyhederne med egne øjne. Du finder aida på stand D3061 i Hal D, hvor du kan lade dig inspirere af de nye kombinationer, materialer og farver. Her får du rig mulighed for at se, hvordan design, funktion og materialer kan spille sammen på smukkeste vis, og hvordan RAW igen formår at skabe nyt med rødder i det velkendte.
Formland finder sted fra den 17. til 19. august i Messecenter Herning, og aida glæder sig til at byde dig indenfor i en verden af nordisk design og inspirerende nyheder.