Nu bliver det nemmere at overtage en virksomhed

Regeringen har netop sendt et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.

Foto: 123RF.com

Demokratiske virksomheder har historisk spillet en central rolle i Danmark. Bl.a. med de første andelsmejerier fra midten af 1800-tallet. Men på trods af historikken findes der i dag få medarbejderejede virksomheder i Danmark.

Inden for en årrække står mange virksomhedsejere over for at skulle overdrage deres virksomhed. Omkring 18.300 virksomhedsejere af kapitalselskaber med 5 ansatte eller flere når pensionsalderen inden udgangen af 2036.

Med et lovforslag vil regeringen derfor gøre det nemmere for virksomhedsejere at overdrage virksomheden til medarbejderne via en medarbejderejet virksomhed uden selv at blive beskattet af overdragelsen. I stedet overtager medarbejdernes virksomhed skatteforpligtelsen.

”Det skal ikke være skatten, der står i vejen for, at gode virksomheder kan føres videre af dem, der kender den bedst. Med det her lovforslag fjerner vi en barriere og forbedrer vilkårene for oprettelsen af medarbejderejede virksomheder. Det er vigtigt, at vi får sat skub i den udvikling, så Danmark fortsat danner de bedste rammer for disse virksomheder. I dag har vi taget et skridt i den rigtige retning, så demokratiske virksomheder kan bidrage til øget vækst og arbejdspladser,” siger Erhvervsminister Morten Bødskov, og Skatteminister Rasmus Stoklund supplerer: ”Formuerne i Danmark har en tendens til at koncentrere sig på få hænder. Med dette tiltag fremmer regeringen en udvikling, hvor en gruppe ansatte kan vælge at drive en virksomhed videre, hvis de nuværende ejere ønsker dette - for eksempel i forbindelse med et generationsskifte. Det er en fin måde at sikre, at hensyn til arbejdspladser, fordeling af værdierne og virksomhedens drift kan gå hånd i hånd.”

Lovforslaget skal gøre det lettere for medarbejdere at finansiere et generationsskifte af den virksomhed, de er ansatte i, og derigennem potentielt øge antallet af medarbejderejede virksomheder. Modellen vil bl.a. kunne være relevant for de virksomhedsejere, der ønsker at tilgodese de medarbejdere, der har været med til at bygge virksomheden op.

Modellen vil være et supplement til de allerede eksisterende generationsskiftemodeller, der findes i dag, og skal dermed være med til at styrke og bevare danske arbejdspladser, som alternativ til lukning eller et frasalg til fx udenlandske købere.

Lovforslaget er en del af Iværksætteraftalen fra 2024, som blev indgået af regeringen og et flertal bestående af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Det sendes i offentlig høring i dag og frem til den 21. august 2025.

aida a/s

Sponseret

Skab varme i køkkenet med RAW teak – naturlige redskaber med rodfæste i nordisk æstetik

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

05.12.2025Designbase.dk

EU Ecolabel slår rekord

04.12.2025Designbase.dk

Sandkasse for iværksættere

02.12.2025Designbase.dk

JYSK sætter ny standard med rekordresultater i 2024/25

02.12.2025Designbase.dk

Danish Design Award 2025: Innovation og ansvar i dansk design

02.12.2025Designbase.dk

AI rykker ind på butiksgulvet – nu kan de små detailhandlere også være med

01.12.2025Designbase.dk

Det skal være lettere for medarbejdere at overtage virksomheden

01.12.2025Designbase.dk

Stabilt niveau for tomme butikslokaler før julehandel

25.11.2025Designbase.dk

Ny vejledning om kreditværdighedsvurdering

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023