Skandinavisk æstetik, rene ingredienser og stærkt mersalg

Rebelle Copenhagen har på kort tid fundet vej til interiørbutikker i hele Norden, og Christian Vedel Egly, der står bag brandet er ikke i tvivl om, at håndcremer, duftpinde og room mist kan skabe mersalg i designbutikkerne.

Foto: Rebelle Copenhagen

Når en kunde træder ind i en interiørbutik, er det ofte for at finde møbler, tekstiler eller designobjekter til hjemmet. Men flere og flere butikker opdager, at den rette produktmix kan øge omsætningen – og give kunderne en helhedsoplevelse. Her er et nyt brand kommet på banen: Rebelle Copenhagen.

Bag brandet står Christian Vedel Egly, som har mange års erfaring fra agenturverdenen, men som nu har skabt sit eget univers af hånd- og kropsplejeprodukter. Rebelle Copenhagen blev lanceret i november 2024, og på ganske kort tid har brandet markeret sig som en stærk spiller i Norden – med interiørbutikker som primær målgruppe.

”Jeg har været agent i mange år og har arbejdet tæt på både salg og produktion. Men jeg havde længe en drøm om at skabe noget selv – noget, jeg kunne stå 100 % inde for,” fortæller Christian.

Han brugte mere end to år på at udvikle brandet og produkterne, inden de så dagens lys. Og forarbejdet har givet pote. Med agenter i Norge, Sverige og Island og en ekspansion på vej i Benelux, er Rebelle Copenhagen kommet flyvende fra start.

”Det har overrasket mig positivt, hvor godt produkterne sælger i de fysiske butikker. Når noget er nyt og ukendt, er det altid en risiko. Men kunderne tager virkelig godt imod det – både fordi de kan se og mærke kvaliteten, og fordi det ikke er et produkt, de bare kan finde online alle vegne,” siger han.

Rebelle Copenhagen bærer den nordiske ånd i både design og indhold. Produkterne er produceret i Sverige, hvor Christian har fundet de rette partnere til at levere høj kvalitet på både ingredienser og konsistens.

Foto: Rebelle Copenhagen

”Jeg kan godt lide at holde tingene tæt på. Sverige er dygtige til det her – de forstår konsistens, duft og råvarer, og det betyder noget, at produkterne kan kaldes lokalt produceret. Det er en blåstempling, både i forhold til kvalitet og bæredygtighed,” fortæller han.

Produkterne er plantebaserede, veganske og dermatologisk testede. Emballagen er minimalistisk og skandinavisk i sit udtryk, men samtidig skabt med omtanke: glas og POP – Prevent Ocean Plastic™ – genbrugsplast, der indsamles i kystområder med risiko for havforurening.

”For mig er gennemsigtighed vigtigt. Jeg vil kunne fortælle hele historien uden at skulle pynte på noget. Forbrugerne har svært ved at gennemskue det hele selv, og derfor skal vi som brand være klare i spyttet,” siger Christian.

Produkterne – hverdagsluksus med bred appel

Rebelle Copenhagen er bygget op omkring produkter til krop, hænder og dufte. Sortimentet rummer blandt andet håndsæber, håndcremer, læbepomader, room mist og duftpinde – alt sammen i varianter, der er lette at forstå og tiltaler en bred målgruppe.

”Jeg har bevidst holdt mig fra ansigtspleje og de mere komplekse kategorier. Det her er produkter, som kunderne hurtigt kan forholde sig til. De ser flotte ud, de dufter godt, og de føles rigtige at bruge i hverdagen,” forklarer Christian.

På vej er også nye tilføjelser, blandt andet et opvaskemiddel, som mange forhandlere har efterspurgt, samt et samarbejde med Organic Konjac om eksfolierende svampe.

At produkterne sælger godt i interiørbutikkerne, skyldes ifølge Christian flere faktorer.

”For det første passer de perfekt ind i butikkernes univers. Produkterne har et enkelt, nordisk look, som gør, at de præsenterer sig flot ved kassen, på hylderne eller sammen med andre varer. For det andet er det produkter, kunderne hurtigt forstår – de kræver ikke lange forklaringer. Man kan dufte, mærke og straks se, at det er lækkert. Det gør dem oplagte til impulskøb,” siger han.

For interiørbutikker betyder det en oplagt mulighed for mersalg. En kunde, der kommer ind for at købe en vase eller et sæt lysestager, kan nemt blive fristet af en velduftende håndsæbe eller en room mist, som fuldender stemningen i hjemmet.

”Det handler om at give kunderne helhedsoplevelsen. De køber noget til hjemmet – hvorfor så ikke også tilføje duften eller plejen, der binder det hele sammen?” tilføjer Christian.

Samarbejder og innovation

Rebelle Copenhagen er ikke et klassisk plejeprodukt-brand. Christian arbejder målrettet med samarbejder og limited editions for at holde sortimentet spændende.

”Jeg tror på, at man skal tænke anderledes for at skabe en bæredygtig forretning. Derfor går jeg ind i co-branding og samarbejder, hvor man kan spille hinanden gode og nå ud til nye målgrupper. Det giver både energi og fornyelse,” fortæller han.

Et eksempel er samarbejdet med Organic Konjac, som bringer et eksfolierende element ind i sortimentet – noget, der både kan tale til wellness- og interiørkunder.

Rebelle Copenhagen samarbejder med Prevent Ocean Plastic. Foto: Rebelle Copenhagen

Selvom brandet er født i København, har det fra starten været tænkt internationalt. Allerede nu er Rebelle Copenhagen repræsenteret i flere nordiske lande, og Benelux er næste skridt.

Men Christian ser endnu længere frem. Paris er udset som en central messeby, hvor brandet fremover skal være fast repræsenteret.

”Messerne er helt afgørende. Det er dér, man møder folk, får netværk og kan åbne døre, som ellers er lukkede. En messe kan vende en virksomhed på hovedet, hvis man møder den rigtige kontakt. Derfor prioriterer jeg det højt,” siger han.

Et brand med potentiale i interiørbranchen

At et beautybrand retter sig mod interiørbutikker er måske ikke oplagt ved første øjekast. Men Christian mener, at netop dét gør Rebelle Copenhagen stærkt i denne branche.

”Butikkerne har brug for produkter, der kan skabe mersalg – og som samtidig understøtter den stemning, de gerne vil skabe. Vores produkter gør netop det. De er smukke i designet, dufter fantastisk og skaber en atmosfære, som passer perfekt ind i et interiørunivers. Og så er de noget, kunderne løber tør for – hvilket giver gentagne køb,” siger han.

Rebelle Copenhagen er stadig i sin begyndelse, men retningen er klar: at holde fast i enkelhed, kvalitet og gennemsigtighed – og at tænke i nye muligheder for samarbejder og markeder.

”Jeg vil ikke komplicere tingene unødigt. Det skal være så enkelt som muligt – både i formlerne og i sortimentet. Det er dér, jeg synes, vi rammer noget særligt. Og jeg tror på, at det kan gøre Rebelle Copenhagen til et brand, som bliver stående – både i interiørbutikker og på det internationale marked,” slutter Christian Vedel Egly.

Sådan kan interiørbutikker skabe mersalg

1. Ved kassen – impulskøb
Placér håndcremer, læbepomader eller små room mist-flasker tæt ved kassen. Kunderne forstår straks produkterne, og de fungerer godt som last minute-tilføjelser.

2. I miljøopstillinger
Integrér produkterne i de eksisterende udstillinger: en duftpind på et sofabord, håndsæbe ved en badeværelsesopstilling eller en håndcreme i et wellness-hjørne. Produkterne understøtter butikkens univers og gør oplevelsen mere sanselig.

3. Som gaveidéer
Lav små gavesæt med fx håndsæbe og håndcreme, bundet sammen i en fin emballage. Det giver kunderne en nem løsning til værtindegaver og julegaver.

4. Som sæsonvarer
Brug limited editions og nye dufte til at skabe fornyelse i butikken. Det giver kunderne en grund til at komme tilbage for at se, hvad der er nyt.

5. I samarbejde med andre varer
Kombinér en duftpind med et sæt lysestager eller en room mist med tekstiler og puder. På den måde sælges stemning og atmosfære – ikke kun enkeltprodukter.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Formland
Messe
Formland

Oplev Nordens mest inspirerende interiør- og livsstilsmesse

Dato

31.01.2027

Sted

Herning

Copyright 2023