Teministeriet lancerer Summer Vibes – frugtige luksusteer, der giver vand nyt liv
Lav en frisk, koldbrygget te med vand eller danskvand, tag den med på farten eller mix en let sommerdrink – eller bryg den varmt, når du har brug for et roligt øjeblik. Mulighederne er mange. Et glas vand. En enkelt pyramidetepose. Så er du godt kørende. Med Summer Vibes introducerer Teministeriet en kollektion af frugtige luksusteer, der gør det nemt at tilføre smag og lethed til hverdagen – helt uden besvær.
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Te, der tilpasser sig din dag
Summer Vibes er udviklet med fleksibilitet som udgangspunkt. Bryg den varmt, når du søger ro og varme. Eller lad den trække i koldt vand, hvor smagen langsomt folder sig ud og bliver mild, afrundet og forfriskende. Den fungerer lige godt i almindeligt vand som i danskvand – i drikkedunken på vej til træning, på skrivebordet, på terrassen eller som en let og indbydende servering, når du har gæster.
Summer Vibes er ikke en stor gestus. Det er en lille ændring, der gør en mærkbar forskel. Uden sukker. Uden unødvendige tilsætninger. Bare frugtige noter.
Nemt at gå til
Hver variant kommer i en stilren dåse med 20 bionedbrydelige pyramideteposer – udviklet til at give plads til smagene og skabe en mere nuanceret teoplevelse.
- Én pyramidetepose per kop
- Lad brevet blive i vandet i 10-15 minutter – eller blot blive i
- Brygges koldt (under 15°C) eller varmt (80°C)
Et enkelt greb, der løfter vand til noget mere.
Fem smage, fem stemninger
Kollektionen består af fem frugtige varianter, hver med sit eget udtryk:
- Pink Grapefruit – frisk og livlig
- Funky Apple – sprød og let syrlig
- Sweet Peach – rund og blød
- Fresh Pineapple – tropisk og frisk
- Exotic Dragonfruit – mild og eksotisk
Fra det enkle til det gennemtænkte
Nogle gange er det nok at lade pyramideteposen trække i en flaske vand og tage den med på farten. En diskret opfriskning, der gør det lidt lettere at få drukket nok i løbet af dagen – eller lidt mere. Andre gange må det gerne være lidt ekstra. Forestil dig et højt glas med isterninger. Tilføj koldbrygget Fresh Pineapple. En skive lime. Måske et par mynteblade. Eller en perlende version med danskvand, der gør sig lige så godt som en alkoholfri sommerdrink – eller som en let og indbydende servering på en varm dag.
Mere end bare te
Hos Teministeriet er ambitionen ikke kun at skabe te – men at udvide forståelsen for, hvad te kan være.
“Vi vil gerne inspirere flere til at opdage, hvor mange måder te faktisk kan bruges på. Det handler ikke kun om den klassiske kop, men om at bringe te ind i flere øjeblikke i hverdagen – koldt, varmt, enkelt eller mere kreativt. Te kan meget mere, end de fleste tror,” siger Christina Vang Hansen, Sales & Product Manager hos Teministeriet.
Den tilgang falder godt i tråd med danskernes vaner. Undersøgelser viser, at hver fjerde dansker drikker te dagligt – og selv i hjem, hvor teen ikke bruges hver dag, har den alligevel en fast plads i køkkenskabet. Te er med andre ord allerede en naturlig del af hverdagen. Nu handler det om at bruge den på nye måder.
Kilde: Brancheforeningen Kaffe og Te.
En naturlig forlængelse af Teministeriet
Teministeriet bygger på en fusion af Fjernøstens ældgamle te-traditioner og skandinavisk minimalisme. En tilgang, hvor smag, ro og æstetik går hånd i hånd. Rejsen begyndte med en enkel idé: at skabe te, der ikke bare smager godt, men også løfter oplevelsen omkring det at drikke den. I dag er det stadig kernen.
Summer Vibes er en naturlig forlængelse af den tanke. En kollektion af luksuste, hvor kvaliteten kan smages – men hvor udtrykket stadig er let, enkelt og tilgængeligt.
Dansk forankring – med blik udad
Alle teer er udviklet, designet og pakket i Gødstrup, Danmark. Med respekt for kvalitet og skandinavisk håndværk.
Bag Teministeriet står et lille team, hvor man er tæt på det hele. Fra de første smagsnoter til det færdige produkt. Det giver en særlig opmærksomhed på detaljen – og en følelse af helhed, der går igen i alt fra te til emballage.
--
Tilgængelighed og pris
Summer Vibes er tilgængelig online og hos udvalgte forhandlere.
Vejledende udsalgspris: 99,00 DKK / 139,00 NOK / 139,00 SEK / 11,90 EUR
--
Link til highres. billeder: https://we.tl/t-2WvL2zphjdVSDsmM
--
For yderligere information kontaktes:
Witt PR-afdeling
Mail: presse@witt.dk
--
Om Teministeriet
Teministeriet tilbyder en bred vifte af løsninger tilpasset forskellige behov: løs te, pyramideposer og klassiske tebreve samt økologisk Sparkling Tea på flaske, chai latte og kakao. Te i forskellige farver, former og udtryk - til forskellige miljøer og måder at nyde den på.
I dag udvikles, designes og pakkes vores teer i Danmark – med en dyb respekt for kvalitet og skandinavisk håndværk.
Om Witt Denmark A/S
Witt Denmark A/S er et globalt brandhouse, der udvikler og distribuerer unikke og innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Norden og leverer enestående brands til markeder verden over. Witts sortiment spænder over flere forretningsområder, herunder hvidevarer, småapparater, børn & baby, sport & performance, outdoor, food, ecommute og medic. For mere information om Witt, besøg Witt Denmark - Global Brand House
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Foto: Witt Denmark A/S - Trine Roedsgaard
Foto: Witt Denmark A/S
Foto: Witt Denmark A/S
Foto: Witt Denmark A/S
Foto: Witt Denmark A/S
Foto: Witt Denmark A/S
