Vestre vil skabe en bedre verden

Jan Christian Vestre brænder for miljø og en bedre verden via objekter vi omgiver os med i det daglige.

"I mere end 70 år har vi været i stand til at skabe sociale mødesteder for millioner af mennesker. Mange mennesker i dag taler om en tredobbelt bundlinje, som omfatter både økonomiske, økologiske og sociale resultater. Det gør vi gerne, og vi har længe sagt det på denne måde: Alle kan redde verden. Lidt”. Jan Christian Vestre, administrerende direktør. .

Under Milano Design Week holdt familievirksomheden Vestre en udstilling som inspiration til bedre livsvilkår. Jan Christian Vestre, CEO og 3. generationsejer, holdt et inspirerende indlæg om sine visioner.

"Vi har gjort langsigtet bæredygtighed til en forudsætning i alle dele af vores forretning. Konkret har vi kædet dette arbejde sammen med ni af FN's verdensmål”. Jan Christian Vestre, administrerende direktør. .

“I en verden med en øget grad af polarisering, er Vestres ambition at udbrede nordisk design, bringe folk sammen og skabe attraktive og trygge udendørsområder, hvor mennesker kan mødes og lære hinanden at kende. Så i år på Milano Design Week viser vi vort seneste projekt, Vestre Habitats, som handler om at bringe mennesker og den vilde naturen sammen i vores store byer. For det er muligt at redde natur og at øge den biologiske mangfoldighed i byerne, samtidig med at vi skaber attraktive mødepladser, hvor mennesker kan sidde, nyde hinandens selskab, lære hinanden at kende og opbygge en gensidig tillid og få en følelse af samhørighed. Og det er netop det, vi skaber med vores nye produkter. Bænke, insekthoteller, fuglekasser, kompostkasser og lignende objekter, der alle er tiltænkt at bringe naturen og mennesker sammen”, forklarer en entusiastisk Jan Christian Vestre. 

Udstillingen viser en bænk, Log Bench, som er placeret over et nedfaldstræ. En helt ny tilgang til integration af naturen, og symbolikken er helt klar. 

”Dette produkt er virkelig kult. I stedet for, at et træ, der er væltet, skal fjernes, lader vi det blive liggende i naturen, og dermed viser man, at selv et dødt træ bliver ved med at agere bolig for tusindvis af arter. Der er et langt større antal arter og mikrober i døde stammer end i et levende træ, og det er utroligt vigtigt at bevare denne biologiske mangfoldighed – måske endda øge den og skabe naturlige habitats (miljøer red.) for insekter og grønne vækster og skabe en større biologisk mangfoldighed. Vi placerer en bænk hen over, så folk faktisk kan sidde ned, studere omgivelserne og komme i ægte kontakt med naturen”.  

Ustoppelig tro på fremtiden
Vestre har viet sit arbejdsliv til miljø og bæredygtig udvikling, og han er tilsyneladende ustoppelig i sin tro på fremtiden. 

”Vi tror på en fremtid, hvor vi sammen formår at reducere skadelig miljøforurening og bevare biologisk mangfoldighed og en sårbar natur. Det er fortsat muligt at reducere den hastighed, hvormed klimaforandringerne sker. Vi tror fuldt og fast på, at hver og én af os kan redde verden – lidt. Også dig!”, slutter Jan Christian Vestre og peger på forsamlingen som en appel. 

Vestre benytter sig af designere og til dette projekt har virksomheden samarbejdet med ARDE og Rethink Studio.

Som den første møbelproducent i verden mærker Vestre alle sine produkter med MILJØ varedeklarationer (EPD), hvilket gør hvert produkts CO2-fodaftryk lige så synligt som materialer og pris. .

”Vi kontaktede Vestre med en ambition om at gøre noget i forhold til den faldende mangfoldighed af insekter, ikke mindst bestøvende insekter. Vi havde allerede udviklet en række koncepter omkring bi- og insekthoteller, som vi følte, passede fint ind i Vestres filosofi, og som kunne støtte op om forøgelsen af insekter og bier ved at skabe den rette type habitat for dem i byområder”, siger Alexander Qual, designer og partner i Rethink. 

”Idéen om at kombinere møbeldesign og biologisk mangfoldighed kom som en naturlig udvikling i ARDEs arbejde, efter at vi havde designet en million kvadratmeter beskyttet naturområde i Danmark. Vestre støttede idéen, og nu, næsten to år senere, er vi utroligt stolte over at kunne præsentere Vestre Habitats for første gang”, forklarer arkitekt og industriel designer René Hougaard, ARDE. 

For Vestre var det også vigtigt, at Vestre Habitats ville benytte sig af forskningsbaseret viden i praksis. Derfor blev der ansat specialkonsulenter som blandt andet biolog Katrine Turner til at hjælpe med udviklingen af designkonceptet. 

“Frirummet i naturen tager snart sin ende. Der er forsvindende lidt uberørt natur. Derfor var min motivation for at deltage i projektet, at give naturen lidt mere plads. Biologisk mangfoldighed har traditionelt ikke være integreret i byrummet, men det er netop her, der er et enormt potentiale. Med godt design kan vi bevare den biologiske mangfoldighed, og det understøtter det faktum, at vi er en del af naturen, og at vi har brug for vild natur omkring os, hvor vi bor”, siger Katrine Turner.

Fakta

Vestre er en norsk producent af bymøbler, der blev grundlagt i Haugesund i 1947

Virksomheden samarbejder med omkring 30 skandinaviske designere og har vundet en række designpriser

Virksomheden har al sin produktion i Skandinavien, og den er baseret på vedvarende energi og kortvarige og miljøvenlige materialer

CEO Jan Christian Vestre overtog familievirksomheden som 25-årig og er blevet nomineret til Norges førende vækstskaber/Entrepreneur of the Year i 2019. I 2020 blev han kåret til Årets Bæredygtighedschef, modtog DOGA-prisen, og prisen for bedste (bæredygtige) stand på Stockholm Furniture & Light Fair udviklet i samarbejde med Note Design Studio.

Vestre har indrettet Hornsbergs strandpark i Stockholm, Times Square i New York, Forum Des Halles i Paris og King's Cross i London.

Udstillingen i Milano viste eksempler på udeområder med insekthoteller og bænke samt den nye Munch kollektion (stoler, loungestole, bord og bænke) designet af Andreas Engesvik og Jonas Stokke for det nye Munch-museum i Oslo. Vestres Munch møbelkollektion vandt i foråret i år den prestigefulde DOGA-design- og arkitekturpris, og blev præsenteret for første gang for et internationalt publikum i Milano. 

“At kombinere stærkt design med smukke farver og former på den måde som Engesvik og Stokke har gjort, gør at Munch-kollektionen passer perfekt ind i Vestre-familien", fremhæver Jan Christian Vestre. 

”Når noget er rigtig godt, og i en god kvalitet, bliver det universelt. Møblernes formsprog er grundlæggende. Det har ingen hemmeligheder. Hvis folk forstår, hvad de ser, føler de sig trygge”, tilføjer Andreas Engesvik.

The Plus, verdens mest miljøvenlige møbelfabrik 
Jan Christian Vestre er også i gang med at realisere en drøm, The Plus, som skal være verdens mest miljøvenlige møbelfabrik, der bygges i Magnor. Den er tegnet af det verdensberømte arkitektfirma Bjarke Ingels Group (BIG), og skal være den første industribygning i Norden, der opnår den højeste miljøklassificering BREEAM Outstanding. Samtidig skal den være et globalt udstillingsvindue for bæredygtig og effektiv møbelproduktion.

”Vestre vil være verdens mest bæredygtige møbelproducent, og et vigtigt skridt i forhold til at opnå det, er at bygge The Plus-fabrikken. Gennem banebrydende teknologi og skandinavisk samarbejde kan vi producere hurtigere og grønnere end nogensinde, og dermed kan vi sikre vores globale konkurrenceevne”, påpeger Jan Christian Vestre. 

Investeringen er tæt på 300 millioner kroner, byggeriet i Magnor er i fuld gang, og fabrikken forventes at være færdig ved årsskiftet. 

”Jeg er meget glad for, at The Plus ser endog bedre ud i virkeligheden end på skitserne. Det er også meget imponerende, at byggetiden kun er på knap elleve måneder, selvom bygningen har en meget avanceret geometri, og at vi ikke er gået på kompromis med nogen detaljer”, slutter Jan Christian Vestre. 

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

16.09.2026Designbase.dk

Apuls får bøde for vildledende tilbud

15.09.2026Xilium

Sponseret

Den dyreste fejl ved ERP? At vente med et projekt, man allerede ved er nødvendigt

14.09.2026Designbase.dk

30 finalister klar til Danish Design Award 2026

11.09.2026Designbase.dk

Tysk eksport under pres for danske SMV’er

10.09.2026Designbase.dk

Færre konkurser i detailhandlen i august

09.09.2026Designbase.dk

IKEA investerer 88 mio. i lavere priser

08.09.2026Designbase.dk

Forbrugerne prioriterer sundhed, funktionalitet og holdbarhed i hjemmet

08.09.2026Xilium

Sponseret

Hvad sker der, hvis Lone bliver kørt ned af en bus?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023