Årets vinder af Designbaseprisen 2019: Sinnerup i Aarhus er et inspirerende livsstilsunivers

At skabe en rumoplevelse var målet, da man nyindrettede Sinnerups 3600 kvm. store butik i Aarhus. I dag fremstår den som et inspirerende univers, hvor kunderne kan opleve alt fra køkkenværktøj til møbler – alt sammen bundet sammen af livsstil. Blandt de nye kodeord er synlighed!

En fantastisk rumoplevelse. Så enkelt kan man egentlig beskrive den fornemmelse, man får, når man besøger Sinnerups smukke butik i hjertet af Aarhus. Og det er bestemt ikke uden grund, at butikken netop har vundet Designbaseprisen 2019.

Netop rumoplevelsen var da også målet, da man skulle renovere den 3600 kvm store forretning. I stedet for at bygge vægge, åbnede man op. Lyset fik frit spil, da man åbnede op for de store vinduespartier, og de sorte nuancer og de rå, pudsede vægge blev det element, der binder butikkens afdelinger og tre etager sammen, og et element som samtidig på eksklusiv vis lader varerne tales deres eget sprog helt op i fire meters højde.

”Vi valgte at udnytte rummet, og at lade varer og udstillinger gå helt op til loftet på etagerne. Og selv om kvadratmeterne ikke er flere end tidligere, har det givet en fornemmelse af mere rum og meget mere luft”, fortæller butikschef Thomas Olesen, mens vi begynder interviewet med en rundtur i den smukke butik.
Og selv om den gennemgribende renovering ikke har stået færdig ret længe, bliver der allerede nu lavet om flere steder. ”Jeg tror på, at den dag, man synes, man er færdig med at forbedre og indrette butikken, så er man gået i stå. Der skal hele tiden ske noget, butikken skal hele tiden udvikle sig og forbedres, og der er altid et hjørne eller et podie”, der kan blive bedre”, er Thomas’ holdning. Og i øvrigt er kundernes reaktion, at der er blevet meget mere plads i butikken, selv om det egentlig ikke er tilfældet. Der er bare tilført lys og luft og ikke mindst en ny butiksopbygning, der gør, at næsten alle placeringer i butikkens rum er A-placeringer.

”Vi har rykket kassen, så kunderne skal igennem butikken for at nå frem til den, samtidig har vi opbygget podier og udstillingsområder, hvor kunderne kan se varerne i inspirerende opstillinger, og vi har skabt branduniverser, der fortæller historierne til kunderne”, fortæller Thomas Olesen.

Lars Sinnerup støder til, og de understreger begge to, hvor meget det har betydet for dem, at modtage Designbaseprisen.

”Vi er megastolte, og vores ansatte er megastolte”, lyder det, og også kunderne nyder godt af prisen. Ved disken hænger informationen om, at butikken er kåret til Danmarks flotteste livsstilsbutik, og i kataloget, der blev udsendt umiddelbart efter prisoverrækkelsen, kunne forbrugerne læse en artikel om prisen, og de kunne købe varer til ”fantastiske vinderpriser”.

Stor synlighed
”Det er vigtigt for os, at kunderne føler sig godt tilpas, og at de inspireres, at de ser tidens farver, får nye ideer til indretningen, og at de kan fordybe sig”, fortæller Lars Sinnerup. Derfor har man også indrettet et loungeområde, hvor man kan sidde, slappe af eller tale om et eventuelt køb. Her kan man købe Aarhus’ billigste kop kaffe til 10 kr., eller lade Sinnerup give kaffen, så den ene part kan slappe af, mens den anden handler.

Grunden til at Sinnerup har fået Designbaseprisen er bl.a., at butikken er den butik i livsstilsbranchen i Danmark, der lige nu viser vejen; tænker nyt og ikke mindst tænker alle branchens kategorier ind i butikken. Fra design og livsstilsprodukter til glas, porcelæn og køkkenudstyr. I butikken findes livsstilsprodukter og designelementer side om side med porcelænet, bestikket og køkkenudstyret i et velafbalanceret og nytænkende match.

God kundeservice er et nøgleord for Sinnerup, og man fornemmer tydeligt den gode stemning i butikken. Man får en hyggelig kommentar med på vejen fra medarbejderne, man møder, og der er masser af smil og god energi.

Et andet nøgleord er synlighed. Indtil for ganske nylig, var holdningen, at den, der lever stille, lever bedst. ”Det, må vi nok sande, ikke holder i 2019”, siger Lars Sinnerup med et smil, og derfor har man valgt, at Sinnerup som virksomhed fremadrettet skal være meget mere synlig. Således har man lanceret egne brands; Sinnerup, Sinnerup Project, Furniture by Sinnerup, Openmind, Créton Maison og Silke Renée og egne brands kombineres med mærkevarebrands. Lars Sinnerup har også valgt i højere grad selv at stå frem, for som mediebilledet er i dag med de mange platforme, vil forbrugerne også vide, hvem der står bag.

Både Lars og Thomas slår fast, at Sinnerups butik i Aarhus ikke havde haft samme gennemslagskraft uden personalets engagement og passion.
”Tilgangen er generelt; hvad ville jeg gøre, hvis det var min egen butik? Og så bliver der gjort en ekstra indsats, malet en væg eller gået lige den ekstra meter for at nå det bedste resultat”.

Webshoppen og kataloget
Sinnerups webshop er en integreret del af butikken på Sct. Clemens Torv. Det er herfra den styres, og det er her, lageret er, og skal der testes varer, sker det også i butikken i Aarhus og på webshoppen, så synergien er stor.
Webshoppen, der i dag tegner sig for godt 15 pct. af omsætningen, er bygget op som butikken, og fremstår enkel og med super sans for livsstil, og alle brands og alle produkter er at finde i netbutikken. ”Vi har rigtig mange kunder, der bruger webshoppen som inspiration, og så kommer de ind i butikken for at købe produkterne”, lyder det.

På markedsføringsfronten arbejder man udover på nettet også med 7-8 årlige fysiske kataloger, der hver gang udkommer i 400.000 eksemplarer. ”Vi forsøgte en overgang ikke at lave de fysiske kataloger, men de var så efterspurgte, at vi nu trykker dem igen”, fortæller Lars Sinnerup. Men det sker med et nyt format og på genbrugspapir, og katalogerne er naturligvis bygget op som webshoppen og butikken; opdelt i ”rum” og med masser af inspiration. ”Kunderne får en teaser i kataloget, og produkternes storytelling fortsætter så på webben, hvor vi også har plads til at fortælle om de passionerede mennesker, der står bag Sinnerup. Den synergi, der opstår, fornemmer vi helt klart, har styrket vores koncept”. Så der er altså lagt en klar køreplan for såvel online- som offline-butikken, og naturligvis er der også lagt en SoMe-strategi, der bl.a. omfatter Facebook, hvor man selvfølgelig promoverer bl.a. det nye katalog.

Events arbejder man også meget med hos Sinnerup netop for at give kunderne oplevelser. Faktisk har man fået en spiritusbevillig, så man kan servere smagsprøver i de mange smukke glas, der findes i butikken. Herudover laves der mad på panderne og i gryderne, der holdes blomsterevents, og ”Mød designerne”-events med designerne af Sinnerups egen tøjkollektion og smykkekollektion.

Vi vil skabe en kultur
I bund og grund, lyder det fra Lars og Thomas, handler det om at skabe en kultur, der bunder i loyalitet og stolthed blandt kunder såvel som medarbejdere. ”Kunder og medarbejdere skal have en wow-oplevelse”.

Sinnerup påtager sig også at indrette for kunderne, og senest har man indrettet den danske sangskriver og producent, Ankerstjernes hjem og studie i Vanløse. ”Det har vi naturligvis fået en del publicity på”, lyder det, og de to mener, at man ikke kommer uden om at samarbejde med blogger-miljøet. ”Vi skal vænne os til, hvordan de unge tænker, og vi skal vænne os til at tingene skal være transparente og frem for alt, skal man stå til ansvar for det, man gør”.

”Den proces, vi har været igennem, har i min optik styrket vores værdikæde, så vi i dag er stærke på produkter såvel som på markedsføring”, fastslår Lars Sinnerup, og han understreger, at det yderligere styrker værdikæden, når man, som det er sket med Designbaseprisen, vinder priser for butikkens layout og udtryk.

”Der er en klar rød tråd igennem katalog, onlinebutikken og butikken”, og den holder vi godt fast i”.
Men Lars og Thomas er også helt tydelige omkring, at butikken skal tilføre yderligere en dimension. For hvorfor skulle kunderne ellers komme ind i butikken, når de kan handle på nettet? – Samtidig er holdningen, at oplevelser skaber en sundere kundegruppe. ”Og vi vil hellere have loyale kunder, som vi kan forkæle med gode oplevelser, end vi vil have kunder, der køber, fordi det er billigt”.

De to slår fast, at Sinnerup er gode til livsstil, og at det er den fornemmelse, man gerne vil give kunderne i butikken. ”Vi skal med andre ord give dem en oplevelse, de ikke kan få på nettet”.

Man skal have hjertet med
Når Sinnerup sammensætter sit produktsortiment sker det ud fra devisen om, at det er bedre at forfølge succeser end rabatter.

”Vi har vores egne brands, og dem mikser vi med mærkevarer, der typisk ligger uden for rabatkategorien. Det gør, at personalet er trygge i deres salg; varerne koster det, de koster, for man er ikke bedre, end den kamp, man lige har spillet”, lyder det fra Thomas.

Når det gælder fremtiden, er Sinnerup netop i gang med at etablere et designhus i Flensborg i Tyskland. Men bortset fra det, er man tilfreds med de 12 butikker, kæden omfatter i dag. ”Vi vil hellere optimere de butikker, vi har, end at udvide med flere butikker. Vi har fået en enkelt butik med på Sjælland – i Vanløse, og med den har vi åbnet tre butikker på 10 måneder. Nu skal fokus ligge på driften”.

Designbaseprisen

Designbaseprisen uddeles i et samarbejde mellem erhvervsmagasinet Designbase og The Inspired Home Show i Chicago, og vinderen af Designbaseprisen vinder samtidig en nominering til den globale Gia Award, hvor verdens mest fremtrædende detailhandelseksperter udvælger verdens bedste detailbutikker. Vinderen af Designbaseprisen får foruden æren og designbaseskulpturen således også en rejse til Chicago til The Inspired Home Show og Gia Award uddelingen.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

06.12.2024Designbase.dk

Smidige skatteregler for generationsskifte bør ikke erstatte familiemødet

06.12.2024Designbase.dk

De største temaer på designbase.dk i hele 2024

05.12.2024Designbase.dk

Rekordvækst i antal miljømærkede produkter med EU Ecolabel

05.12.2024Witt

Sponseret

Fra villa til industri: Segway Navimow X-serien sætter nye standarder for plænepleje

04.12.2024Designbase.dk

Nordiske iværksættere og startups skal være spydspidser

04.12.2024Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

03.12.2024Designbase.dk

Tegn på lille fremgang i julehandlen

02.12.2024Droppery

Sponseret

Solfelt intensiverer samarbejdet med Droppery: "Building growth together"

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023