Bæredygtigheden er drivkraften

”It’s about RoMi er bygget op omkring en bæredygtig filosofi. Det gælder materialer og det gælder det sociale ansvar”. Det fortæller Sarah Boye Udesen fra Columbine, der i august fik forhandlingen af lampebrandet i Danmark. Og det passer perfekt i porteføljen, siger hun.

Lamperne er skabt af bæredygtige materialer. Foto: It’s about RoMi og Columbine.

”Brandet er bygget op omkring en bæredygtig tankegang. Materialerne er enten genanvendt eller kan genanvendes, og for hver lampe, de sælger, plantes et træ i samarbejde med Eden Reforestation Projects. Sådan fortæller Sarah Boye Udesen fra Columbine begejstret om et nyt brand, man netop har fået med i porteføljen, nemlig It’s about RoMi.

RoMi står for ”Realistic Open Minded Individuals”, og så giver det lidt specielle navn pludselig mening, for det handler om at være åben overfor tiden, vi lever i og ikke mindst udvikle sig med den.

It’s about RoMi er et hollandsk brand med base i Amsterdam, og siden 1993 har man skabt belysning med dedikation, hjerte og glæde.

I begyndelsen af 2010erne begyndte man at arbejde med bæredygtige materialer, og i 2016 lancerede man et nyt bæredygtigt belysningsbrand med det mål at støtte forskellige projekter rundt omkring i verden; Good & Mojo.

It’s about RoMi har aldrig tidligere været repræsenteret i Danmark, men siden Columbine fik forhandlingen i Danmark i august, har Columbine allerede nu fået meget fin respons på både kollektionerne ude hos forhandlerne.

”Detailbutikkerne vil gerne sælge historier, og historien om RoMi og om, hvordan man planter et træ for hver solgt lampe, er fantastisk. Allerede nu har RoMi faktisk plantet 230.000 træer i samarbejde med Eden Reforestation Projects, og målet er at plante en million træer inden 2030”, siger Sarah. 

Og hun fortæller videre om et andet projekt ”Buy light, give light”, i samabejde med WakaWaka Foundation, hvor man etablerer solceller i øde områder i Afrika og Asien. ”Overbevisningen er nemlig, at første skridt ud af fattigdom, er at få elektricitet ind i områderne”.

Hertil kommer, at de smukke lamper i bl.a. flettet bambus er håndlavede rundt omkring i ulande verden over.

Sarak Boje Udesen er glad for at arbejde med RoMi. Foto: It’s about RoMi og Columbine .

Unikt for branchen

At en virksomhed går så meget op i bæredygtighed og socialt ansvar, mener Sarah ikke er noget, man ofte ser i designbranchen, og derfor er hun meget glad for at kunne supplere de mere traditionelt opbyggede Present Time og J-line med It’s about RoMi. 

”Det er lækre produkter, de er bæredygtige, og så er de faktisk ikke så dyre”, fortæller hun. ”De ligger i medium prissegmentet, så der er ingen tvivl om, at man som forbruger får ”value for money” samtidig med, at det jo altid er rart at være med til at gøre noget godt for verden og for andre mennesker”.

Ud over at være designet i bæredygtige materialer, fortæller Sarah også, at man hos It’s about RoMi går meget op i, at tingene har en lang holdbarhed.

It'a about RoMi samarbejder med både Eden Forestation Project og Waka Foundation. Foto: It’s about RoMi og Columbine .

”Det betyder, at køber man for eksempel en flettet bambuslampe som pendel, kan man med en ny fatning lave den om til en væglampe eller en loftslampe, så levetiden forlænges”, forklarer Sarah, og hun mener, branchen er baseret på alt for meget køb-og-smid-væk, og at der er behov for et brand som It’s about Romi.

”Det har været en sovepude for branchen at ”kunderne vil ikke betale for bæredygtighed”, jeg vil derimod påstå, at er der en mening med det, vil kunderne faktisk gerne betale for bæredygtighed”.

Ud over de flettede bambuslamper, findes også en serie lamper i bionedbrydelige materialer samt serier i genanvendte materialer og genanvendelige materialer, og lamperne kan naturligvis skilles ad for affaldssortering.

Lamperne er skabt af bæredygtige materialer. Foto: It’s about RoMi og Columbine .

Vi skal konkurrere på andet end pris

Sarah mener, man fremadrettet skal konkurrere på andet end pris i designbranchen, og hun mener, der skal andre værdier i spil som bl.a. bæredygtighed og socialt ansvar.

”Den kombination af brands, vi har nu, passer rigtig fint til os”, siger hun, og hun ser umiddelbart ikke en fremtid for Columbine med flere brands inde over.

”Vi satser på dem, vi har. De går meget fint hånd i hånd med hinanden”. Og Sarah fortæller, at man hos Columbine har den filosofi, at man ikke ekskluderer nogen kunder. Vi har store kæder som kunder, og mindre brugskunstbutikker. hos os har vi ikke noget mindstekøb og generelt små kolli. Vi vil hellere have, at vores kunder køber det de ønsker og har brug for, og vi derved sammen får succes. Det, mener vi, er mest sympatisk og bæredygtigt”, slutter Sarah.

Fakta

Columbine har været grossister i interiørbranchen i over 20 år, og repræsenterer idag de tre brands: Present Time, J-Line by Jolipa og nu It’s about RoMI.

Relateret indhold

12.04.2024Designbase.dk

Nye værktøjer gør ESG-rapportering til en vækstmotor

11.04.2024Designbase.dk

Undgå cyberangreb med ny varslingstjeneste

10.04.2024Designbase.dk

Fire makrotrends for de kommende år

09.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Vi bruger sand fra strandene på Sri Lanka

09.04.2024Designbase.dk

Nye tal viser, at danskerne sover dårligere

09.04.2024Designbase.dk

Kosmos inspirerer til trenden

05.04.2024Designbase.dk

Næsten en halv million danske hjem har en robot

03.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Uld er perfekt til dit udendørsliv

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023