Baristakontrol lige ved hånden: LELIT lancerer to nye espressomaskiner

Efter lanceringen af MaraX3 tager LELIT næste skridt og introducerer Elizabeth3 og Victoria3 – to nye espressomaskiner med det patenterede Pagaia-system, italiensk design og eksklusive trædetaljer. To forskellige maskiner skabt til hjemmebaristaen, der vil mere med sin espresso.

Foto: Lelit

At brygge den perfekte espresso handler ikke kun om gode kaffebønner. Temperatur, tryk og flow er med til at forme resultatet i koppen – og med de nye Elizabeth3 og Victoria3 giver LELIT hjemmebaristaen mulighed for selv at påvirke brygningen undervejs.

Pagaia – bryg espressoen på din måde
Pagaia er LELITs patenterede flow control-system – og “Pagaia”, italiensk for padle, giver hjemmebaristaen kontrollen lige ved hånden via den lille drejeknap. Her kan tryk og vandflow justeres direkte under brygningen og dermed være med til at forme smagen i koppen.

Det giver f.eks. mulighed for at fremhæve sødme og frugtige noter i en lys ristning eller skabe mere fylde og dybde i en mørkere ristning. Resultatet er professionel baristakontrol – hjemme i køkkenet.

Italiensk design, der både kan ses og mærkes
Elizabeth3 og Victoria3 kombinerer den nye teknologi med LELITs seneste designudtryk, hvor ægte træ tilfører varme og eksklusivitet til det stilrene formsprog. Trædetaljerne går igen på betjeningsgreb, portafilter og tamper samt de forhøjede fødder, mens det nye diamantformede greb fuldender det karakteristiske LELIT-udtryk.

Begge modeller fås i børstet rustfrit stål, hvid og sort. Varianten i rustfrit stål kombineres med røget egetræ, mens de hvide og sorte modeller har detaljer i zebrano-træ.

Når kaffetrangen melder sig, er ventetiden kort: Begge maskiner har en opvarmningstid på under ni minutter. Den diskrete LED-belysning giver godt udsyn til brygningen, mens den fleksible dampstav giver frihed til at arbejde med mælken.

Elizabeth3 – til hjemmebaristaen, der vil have det hele
Elizabeth3 placerer sig i toppen af LELITs sortiment til hjemmebrug og kombinerer Pagaia med et dual boiler-system. Separate kedler til kaffe og damp gør det muligt at brygge espresso og steame mælk uden at skulle vente på, at maskinen skifter mellem de to funktioner.

Det gør Elizabeth3 oplagt til kaffeentusiasten, der ønsker høj ydeevne og stor fleksibilitet – både når der brygges espresso og steames mælk.

Victoria3 – baristakontrol i et mere kompakt format
Victoria3 er bygget op omkring en single boiler og er med sine blot 27 cm i bredden den mere kompakte af de to nyheder. Det gør den oplagt til kaffeentusiasten, der ønsker høj kvalitet på mindre plads – uden at give afkald på muligheden for selv at sætte sit præg på espressoen.

Med Elizabeth3 og Victoria3 bygger LELIT videre på sin lange tradition for italiensk espresso og forener præcision, gennemtænkt funktionalitet og karakteristisk design i to nye maskiner til den passionerede hjemmebarista.

Vejledende udsalgspriser og tilgængelighed
LELIT Elizabeth3
Vejl. udsalgspris fra: DKK 13.999 

LELIT Victoria3
Vejl. udsalgspris fra: DKK 9.999

Begge modeller er tilgængelige fra 1. oktober 2026.

Link til highres. billeder og
videoer:https://witt.kontainer.com/shared/QtrmHtuX4Pr3HYY9LA913KmxG8NnIZGo  

For yderligere information kontaktes:
Witt PR-afdeling
Mail: presse@witt.dk

--

Om Witt
Witt er et globalt brandhouse, der udvikler og distribuerer unikke og innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Norden og leverer enestående brands til markeder verden over. Witts sortiment spænder over flere forretningsområder, herunder hvidevarer, småapparater, børn & baby, sport & performance, outdoor, food, e-commute og medic. For mere information om Witt, besøg Witt Denmark - Global Brand House

Om LELIT
LELIT er et italiensk premiumbrand kendt for sine håndbyggede espressomaskiner og kaffekværne i professionel kvalitet. Med rødder i Italien og en passion for ægte espresso kombinerer LELIT avanceret teknologi, præcision og tidløst design – skabt til både kaffeentusiaster og professionelle baristaer verden over. For mere information om LELIT, besøg Lelit | Coffee Machines and Grinders

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Foto: Lelit

Mere fra...

01.10.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Baristakontrol lige ved hånden: LELIT lancerer to nye espressomaskiner

18.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads til mad og vin: Witt viser 75 cm køl og frys på area30

08.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads, mindre madspild og ny fryseteknologi: Liebherr præsenterer fremtidens køl og frys på IFA 2026

04.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fremtidens gulvpleje har et velkendt navn: iRobot baner vejen med Roomba® Duo

02.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot lancerer sin mest kraftfulde robot nogensinde – Roomba® Max 875 Combo

01.07.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Byg dit udekøkken, som du vil - modul for modul med Everdure

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023