Bejdset askefinér – en farvestærk nyhed på kontoret

Nu lancerer Kinnarps bejdset askefinér i 11 elegante farver. Bejdsningerne er udviklet eksklusivt til Kinnarps Colour Studio* i samarbejde med arkitekter og Kinnarps' eksperter inden for overfladebehandling og finér. Farverne er unikke, og de fås kun hos os.

08.04.2019

Sponseret

Kinnarps

Bejdset askefinér gør det muligt at kombinere naturmateriale med farve på en spændende måde. Træoverfladen bliver indfarvet, men beholder de livfulde årringe og det naturlige indtryk.

Eftersom teknikken kan anvendes på alle plane, finérede overflader, bliver det muligt at indrette hele miljøer med et ensartet udtryk.

De nye bejdsninger matcher også tekstiler og de øvrige materialer i Kinnarps Colour Studio, hvilket gør det nemt at kombinere.

De 11 bejdsninger er inddelt i farvefamilier med nærliggende nuancer, tone i tone, som nemt kan matches med hinanden, eller alternativt anvendes for at opnå helt monokrome udtryk: mørkerød og svag rosa, mørkegrøn og grågrøn, mørkeblå og gråblå, mørkegrå og mellemgrå samt mellembrun, hvid og sort.

EKSKLUSIVE BEJDSNINGER

De nye bejdsninger er udviklet eksklusivt til os i samarbejde mellem Kinnarps Colour Studio og arkitekter.

Bejdsningerne er derefter produktudviklet af eksperterne i vores afdeling for overfladebehandling. 

Vi har tilbudt bejdset finér på møbler til offentlige miljøer siden 1950'erne og har valgt at beholde kompetencerne og en fuldt udrustet maskinpark i huset. Og det er en stor fordel nu, hvor bejdset finér igen efterspørges af mange arkitekter og indretningsspecialister.

– Vi producerer selv vores overflader, hvilket giver os mulighed for selv at bestemme, hvilke typer bejdsninger og farver vi vil arbejde med, uafhængigt af markedets standardudbud, fortæller Benny Grönborg, der er overfladetekniker hos Kinnarps og specialist i bejdsninger med snart 40 års erfaring.

SOM AT MALE AKVARELLER

Bejdset finér kan fås på møbler med plane overflader – alt fra skriveborde, mødeborde og konferenceborde til forskellige typer af opbevaringsmoduler.

Det er primært ege- og askefinér, der bejdses. Den lyse ask anvendes med fordel til bejdsninger med mere farve. Med udgangspunkt i markedets ønsker og arkitekternes idéer om kommende trends skaber Benny og hans kolleger de unikke bejdsninger.

– En bejdsning består af vand og farvepigment, og det er altså kombinationen af pigmenter, der bestemmer, hvordan farven opleves. Bejdsning er egentlig det samme som vandfarve, og når man bejdser en finéret overflade, kan det sammenlignes med at male en akvarel. 

FREMHÆVER ÅRRINGE

Bejdsningen og farvepigmenterne trænger dybt ind i træets porer og bidrager til at fremhæve træets årringe og glød, samtidig med at det giver en levende overflade. Bejdsningen i sig selv har ingen slidstyrke, men forsegles med en UV-lak. Derefter får overfladen meget gode egenskaber afhængigt af ydre belastninger og slitage. Spilder du en kop kaffe på skrivebordet, skal du blot tørre det op. Lakken forhindrer væsken i at trænge ned i træet.        

Kvaliteten af den finér, der bejdses, er afgørende for slutresultatet. Vi har vores egen finérproduktion, hvilket giver den fordel, at vi kan styre materialets udseende og egenskaber ned i detaljen, også i store serier.

For at arkitekter og kunder skal kunne indrette store offentlige miljøer, kontormiljøer eller skolemiljøer, der opleves som homogene og harmoniske, er det vigtigt at holde en høj og jævn kvalitet, hvor finéren har et ensartet udseende, kombineret med en god produktionskapacitet.

ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV

Bejdset finér er et bæredygtigt og miljøvenligt alternativ. Hele processen er optimeret ud fra et miljø- og bæredygtighedsperspektiv. Bejdsningen består af vand og pigment, lakken indeholder ingen opløsningsmidler og påføres i en lukket proces. Møblerne testes også i vores akkrediterede testlaboratorie for at sikre, at de opfylder kundernes krav samt de standarder, der findes på vores forskellige markeder.

*Kinnarps Colour Studio er fællesbetegnelsen for vores kollektion af materialer: stof, finér, metal, laminat, linoleum, marmoleum og plast. Kollektionen indeholder bl.a. over 250 forskellige tekstiler, hvilket giver uendelige kombinationer og mulighed for at skabe et personligt udtryk i indretningen

5 GRUNDE TIL AT INDRETTE MED BEJDSET ASKEFINÉR

FREMHÆV DET NATURLIGE MATERIALE
Bejdsning er en overfladebehandling, som bygger på samspillet mellem træets årringe og bejdsningens evne til at trænge ind i materialet. Bejdsningen fremhæver træets liv, glød og årringe, samtidig med at den tilfører farve.

MINDRE STØJ
Finérede overflader genererer mindre lyd end laminatoverflader, hvilket kan bidrage til kontormiljøer med mindre støj.

LEG MED FARVER
Bejdsningen giver mulighed for at farvekoordinere indretningen på en elegant måde, som emmer af håndværk og personlighed. Alle plane, finérede overflader på eksempelvis skriveborde, mødeborde, konferenceborde og opbevaringsmoduler kan bejdses.

EN HYGGELIG FØLELSE
Finér er et naturmateriale, der opleves som varmt og blødt at røre ved i modsætning til laminatoverflader, fordi træ afkøles mindre end laminat.

BÆREDYGTIGT OG MILJØVENLIGT
Kinnarps' finér produceres af træ, som kommer fra ansvarligt forvaltede skove og er FSC®-certificeret. Selve bejdsningen består udelukkende af vand og pigment. Den UV-lak, der anvendes til forsegling af overfladen, er fri for opløsningsmidler, og hele processen foregår i et lukket system.

17.03.2020Kinnarps

Sponseret

KINNARPS præsenterer undersøgelse om arbejdsmiljøet i klasseværelser

08.04.2019Kinnarps

Sponseret

Bejdset askefinér – en farvestærk nyhed på kontoret

07.03.2019Kinnarps

Sponseret

Stofrester ender som unikke taburetter

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023