Blå jul

Royal Copenhagens juleplatter får nyt liv på Frederiksborg Slot

Foto: Frederiksborg Slot

Når vintermørket sænker sig over Hillerød, åbner dørene til en ganske særlig juleoplevelse på Frederiksborg Slot. Frem til 4. januar 2026 danner slottets storslåede Riddersal ramme om udstillingen “Blå jul” – en sanselig og poetisk iscenesættelse af Royal Copenhagens ikoniske juleplatter, skabt af scenograf Julian Toldam Juhlin.

Udstillingen er blevet til i anledning af Den Kongelige Porcelainsfabriks 250-års jubilæum, og Frederiksborg Slot har  samlet samtlige juleplatter, der siden 1908 har prydet danske hjem i juletiden. I alt 118 platter indgår i installationen, hvor nogle af de sjældneste eksemplarer vises i særmontrer, mens resten svæver i et blåt, drømmende univers under Riddersalens ornamenterede loft.

Foto: Frederiksborg Slot

Kulturarv møder kulturarv, når de delikate porcelænsplatter præsenteres i en historisk ramme, der selv emmer af nationalromantik. Resultatet er en udstilling, hvor julens traditioner, dansk design og historie smelter sammen til en stemningsmættet helhedsoplevelse.

Nationalromantik i blåt og hvidt

Både Royal Copenhagens juleplatter og Frederiksborg Slot udspringer af den nationalromantiske ånd, der prægede Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Hvor slottet blev genopført som et monument over nationens historie, har platterne gennem årtier fortalt små historier om dansk identitet, tradition og vinterstemning – i et formsprog, der er blevet et symbol på dansk design.

Frederiksborg har selv været motiv på juleplatten hele tre gange: i 1953, 2022 og igen i 2025. Årets jubilæumsplatte hylder fabrikkens grundlæggelse i 1775 og viser enkedronning Juliane Marie, en af Den Kongelige Porcelainsfabriks stiftere. I motivet sidder hun ved et vindue med udsigt til Frederiksborgs kirketårn – det sted, hvor hun blev gift med Frederik 5. i 1752. På vindueskarmen står den allerførste juleplatte fra 1908, som en poetisk reference til begyndelsen på en dansk juletradition.

Foto: Frederiksborg Slot

Motivet er skabt af kunstneren Allan Therkelsen, der i årtier har stået bag både juleplatter og figurer for Royal Copenhagen. På Frederiksborgs 2. sal, hvor busten af Juliane Marie står, kan besøgende selv kigge ud ad vinduet og se den samme udsigt som på årets platte – og dermed bogstaveligt talt træde ind i porcelænets verden.

En juleoplevelse for sanserne

Ud over installationen kan gæsterne opleve skitser og forarbejder til årets platte, og museet byder på en særlig julestemning, hvor lysekronerne oplyser sale og gange og spejler sig i vintermørket udenfor. Frederiksborg tilbyder også en audioguide til museets permanente porcelænssamling, udviklet af redaktør Tore Leifer i anledning af porcelænsfabrikkens jubilæum.

Hos Royal Copenhagen vækker samarbejdet begejstring.

“Vi er enormt glade for samarbejdet med Frederiksborg, og for at juleplatten får en central rolle netop i året, hvor vi fejrer vores 250-års jubilæum,” siger Jasper Toron Nielsen, kreativ direktør hos Royal Copenhagen.
“Juleplatten er et ikonisk samleobjekt – et vindue til vores historie, hvor dansk design, håndværk og tradition mødes. I Frederiksborgs Riddersal får den lov at stråle i et nyt lys, i et møde mellem kunst, kulturhistorie og den særlige stemning, der kun hører julen til.”

For yderligere information om arrangementer, workshops og podcasts i forbindelse med udstillingen – se www.frederiksborg.dk

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

03.02.2026Designbase.dk

Svane Køkkenet x Norrvik

02.02.2026aida a/s

Sponseret

Oplev de mange nyheder fra aida på Ambiente

02.02.2026F&H Group A/S

Sponseret

Bordet som sommerens samlingspunkt

30.01.2026F&H Group A/S

Sponseret

Det glas, du rækker ud efter først

22.01.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

PICCOLO Fermo 14” fra Witt Pizza sænker prispunktet - ikke ambitionerne

12.01.2026aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

27.11.2025Designbase.dk

Kram & kærlighed siden 1996

24.11.2025Designbase.dk

Borddækning – skab stemningen til fest

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

Som den førende internationale messe for sæsonbestemt dekoration og festlig dekoration åbner Christmasworld op for effektive designmuligheder, der overrasker kunderne. For nye synergier, der tilbyder merværdi.

Dato

06.02.2026

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Seminar
Ambiente 2026: Nye muligheder for danske HoReCa-aktører

Frankfurt-messen sætter fuldt fokus på hotel-, restaurant- og cateringbranchen – og åbner dørene for danske leverandører med design, funktionalitet og bæredygtighed i højsædet.

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld, Creativeworld og Ambiente

Generelle tendenser og temaer på de tre store forbrugsvaremesser, fokuserer på at give forbrugerne mulighed for at skabe personlige og mindeværdige øjeblikke, hvilket er et perfekt match til temaet "Make the Moment Yours".

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Salone del Mobile.Milano
Messe
Salone del Mobile

The Salone Internazionale del Mobile is a hub of experimentation and cross-pollination, a meeting point and a place for new opportunities to reflect on the world of design and planning. The 2025 edition will take place from 8th to 13th April 2025, in the Rho Fiera Milano spaces, as is traditional.

Dato

21.04.2026

Sted

Milano

MESSE C - Furniture Fair
Messe
MESSE C FurnitureFair

MESSE C Furniture Fair er den nye messe for hele den danske og nordiske møbelbranche.

Dato

26.04.2026

Sted

Fredericia

3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

A platform to showcase & celebrate great design 3daysofdesign is a festival for dreamers, doers and the design curious.

Dato

10.06.2026

Sted

København

Copyright 2023