Dansk Erhvervs cheføkonom: Dét vil få økonomisk betydning for danske virksomheder i 2025

2024 har på mange måder været et tumultarisk år set med økonomiske briller.

Den galoperende inflation fra starten af 2023 tog et yderligere dyk, og det samme gjorde renterne. Men mod forventning løftede det ikke den i forvejen sløje forbrugertillid.

Alligevel viste dansk økonomi overraskende gode takter. Beskæftigelsen er steget med 28.000 personer siden starten af året, hvilket har taget de økonomiske prognoser fuldstændig på sengen. Danmark har også haft en fin BNP-vækst, men det er dog værd at bemærke, at det i høj grad er en fortsat fremgang i medicinalindustrien, der driver fremgangen i dansk økonomi i øjeblikket. Sådan lyder det i en ny analyse af Tore Stramer, Cheføkonom i Dansk Erhverv.

Mens dansk økonomi har klaret sig fint, kan det samme ikke siges det samme om Danmarks store eksportmarkeder Tyskland og Sverige, der gik i stå økonomisk.

2025 bliver ikke mindre spændende. Det er der tre primære grunde til, fastslår Tore Stramer.

Præsidenten i rummet

Den første grund er Donald Trump, som er den helt store elefant i rummet.

”Den kommende amerikanske præsident har i vanlig bombastisk stil meddelt, at han vil indføre straftold på udenlandske varer for at understøtte amerikanske arbejdspladser, når han overtager embedet.

Hvis han sætter handling bag ordene, vil det få store konsekvenser for den globale økonomi og danske virksomheder. Dansk erhvervsliv skal forberede sig på mere protektionisme med Donald Trump som præsident i USA. Men en toldmur vil ikke ramme alle Mange danske virksomheder kan undgå de værste konsekvenser, hvis de har produktion i USA, og de vil også kunne drage fordel af det, hvis konkurrenter rammes af toldmurene. Særligt SMV’erne med produktion i Danmark eller andre steder udenfor USA vil dog blive hårdt ramt, hvis deres største marked bliver muret inde bag toldmure.”

USA er Danmarks største eksportmarked. Alene i 2023 eksporterede danske virksomheder for 292 milliarder kroner til USA, og overskuddet fra eksport og import af varer og tjenester landede på 118 milliarder kroner – mere end vores samlede handelsoverskud med resten af verden.

En amerikansk handelskrig med Kina og EU vil samtidig svække andre markeder, som danske virksomheder eksporterer til, spår Tore Stramer. Når lande pålægger hinanden told eller andre handelsbarrierer, bliver det dyrere at eksportere varer.

”Det kan føre til et fald i virksomhedernes eksportvolumen, hvilket især rammer eksportafhængige sektorer. For eksempel kan lande, der eksporterer meget til USA, miste markedsandele og indtægter, hvilket svækker deres økonomier og virksomheder.

Handelsbarrierer gør importvarer dyrere, hvilket kan presse produktionsomkostningerne op for virksomheder, der er afhængige af importerede råvarer eller komponenter. Samtidig kan forbrugere opleve stigende priser på varer, hvilket reducerer købekraften og kan hæmme økonomisk vækst.”

Samlet set kan toldmure føre til økonomisk ineffektivitet, højere priser og lavere vækst, hvilket svækker de involverede lande både økonomisk og politisk.

På skatteområdet har Trump lagt op til en mere ekspansiv politik med videreførelse af 2017’s Tax Cuts and Jobs Act, som blandt andet giver øgede fradragsmuligheder for private og virksomheder, fastslår Tore Stamer. Mulige skattelettelser og en lavere selskabsskat kan betyde yderligere innovation og flere investeringer – også for danske virksomheder med overskud i USA.

Kan EU sparke gang i økonomien?

”Tager vi turen tilbage over Atlanterhavet, er der også nok at holde øje med i EU.

Selvom der var økonomisk vækst i EU i 2024, var den så lav, at det ikke noget at prale med. Og desværre er vækstudsigterne for europæisk økonomi langsomt, men sikkert blevet forværret over de seneste måneder. Det er brandærgerligt, da vækstudsigterne i forvejen var meget svage.”, understreger Tore Stramer.

Erhvervslivet ser i stigende grad mere dystert på fremtidsudsigterne, og de europæiske forbrugere er over en bred kam ramt af pessimisme.

”Jeg vil derfor ikke bliver overrasket, hvis de allerede svage økonomiske prognoser for euroområdet bliver nedjusteret yderligere over de kommende måneder. Som tingene ser ud nu, så hælder jeg til, at BNP-væksten i euroområdet ender på ca. 1% i både 2025 og 2026. Det en meget svag vækst, som endda har stor risiko for at skuffe yderligere. Det er skidt nyt for en åben økonomi som den danske og de mange danske virksomheder, der eksporterer til europæiske lande.

Som salt i såret for danske virksomheder, ser det værst ud for Tyskland, hvor økonomien er i en dyb krise, der ikke bliver løst lige foreløbig. Tyskland er som bekendt det næststørste eksportmarked for danske virksomheder, og cirka 100.000 danske arbejdspladser er afhængige af Tyskland, og derfor bliver det meget interessant at se, hvordan den kommende tyske regering vil forsøge at løse krisen.”

Usikkerheden om den europæiske økonomi bliver ikke mindre af Trump og hans kærlighed til toldmure.

”Tager vi de positive briller på, så står døren på vid gab for en fortsat række af rentenedsættelser fra den europæiske centralbank i 2025. Som tingene ser ud nu, så er det vores forventning, at ECB løbende vil nedsætte den ledende rente til et niveau omkring 1,5% ved udgangen af 2025.”

Rentenedsættelserne kan forhåbentligt give et skub til økonomien og dermed hjælpe de danske virksomheder.

Får forbrugerne optimismen tilbage?

”Fra rentenedsættelserne er der en lige linje til det tredje område, jeg vil holde ekstra øje med i 2025: De danske forbrugeres tillid.

Stik mod alle økonomiske teorier, så har forbrugertilliden været meget lav i 2024 på trods af høj lønvækst og lav inflation. Det er selvsagt skidt for de danske virksomheder. For når forbrugertilliden er lav, vælger forbrugere ofte at prioritere opsparing frem for forbrug, især på ikke-essentielle varer og tjenester. Det betyder lavere omsætning for virksomheder, især inden for detailhandel, rejsebranchen og luksusvarer.

Lav forbrugertillid fører også till, at virksomheder tøver med at investere i vækstinitiativer som produktudvikling og ekspansion.

En vedvarende lav forbrugertillid kan dermed skabe en ond cirkel, hvor lavere forbrug fører til lavere økonomisk aktivitet, hvilket yderligere forværrer situationen for virksomheder og hele økonomien.

Jeg tror dog på, at den vil stige i 2025, hvor der som nævnt er forventninger om yderligere rentenedsættelser. Sådan burde det gå. Omvendt har vi i de forgangne år set, at forbrugernes tillid lynhurtigt kan dale, hvis eksempelvis energipriserne pludseligt stiger eller der opstår andre uforudsete situationer.

Selvom der er masser af ubekendte faktorer i 2025, så er der også grund til at tro på, at det kommende år kan blive godt set med økonomiske briller,” forudser Tore Stramer.

Danske virksomheder klarede sig godt, da Trump tidligere var præsident, og hvis han skruer yderligere op for skattelettelserne, kan det sætte mere gang i købekraften, hvilket vil hjælpe danske virksomheder.

Der er også en europæisk erkendelse af, at der skal sparkes gang i økonomien. Det er første skridt mod en løsning, der vil hjælpe danske virksomheder med at skrue op for eksporten.

”Sidst men ikke mindst, så har rentenedsættelserne givet en vis forbedring i forbrugertilliden, hvor vi blandt andet så markant fremgang under Black Friday. Med yderligere nedsættelserne i horisonten, så er der grund til at tro, at forbrugertilliden vil vokse. Én ting er i hvert fald helt sikkert; Det bliver interessant at følge”, afslutter Tore Stramer.