designbase 01.2026
2026: Året hvor optimismen ligger lige for – men ikke kommer af sig selv
Forbrugerne står ved indgangen til 2026 med en økonomi, der på papiret burde give overskud på optimismekontoen. Reallønnen er på vej op – hjulpet af faldende inflation og lavere elafgifter – og både beskæftigelse og vækst tegner et billede af et Danmark i moderat højkonjunktur. Danskerne har opsparet betydelige midler under de seneste års usikkerheder, og boligmarkedet fortsætter sin stabile stigning, hvilket giver familierne ekstra økonomisk råderum. Alt sammen faktorer, der burde sætte skub i privatforbruget og give plads til både investeringer og nydelsesprægede køb.
Alligevel trækker en mere hårdnakket virkelighed i den anden retning. Prisforhøjelserne på dagligvarer har sat sig fast i forbrugernes bevidsthed, og den globale uro og handelskonflikter skaber en understrøm af usikkerhed, der dæmper den subjektive tillid. Det er denne dobbelthed, der bliver afgørende for 2026: En økonomi med stærke fundamenter, men et forbrugersind præget af forsigtighed.
For designbranchen betyder det ét: Potentialet er der. Men det skal aktiveres med skarp relevans, tydelig værdi og produkter, der rammer både behov og lyst. 2026 bliver året, hvor tillid ikke gives – den skal vindes.
Der er ingen tvivl om, at oplevelser er driveren i fremtidens detailhandel, og ikke mindst nu, hvor forbrugerne skal nudges til at købe. I dag handler det for den fysiske detailhandel i bund og grund om at fange kundernes interesse, før de selv er klar over, at de har et behov. For opstår behovet; går stegepanden i stykker, smadrer man en tallerken, eller får man pludselig øjnene op for, at håndklæderne er for forvaskede, er muligheden for at varerne købes på nettet stor.
Men som fysisk detailhandel må man også omfavne teknologien. Ifølge Benjamin Kloster, der er AI-ekspert og CMO hos F&H er vejen til AI hverken kompliceret eller forbeholdt eksperter. Det handler først og fremmest om at tage de første skridt, og indsamling af kundedata er stadig den mest effektive kanal til kundeloyalitet, mener han. Dernæst opfordrer han til at eksperimentere med gratis eller billige AI-værktøjer, for nysgerrighed og leg er afgørende, slår Benjamin fast i en artikel i denne udgave af Designbase.
Herudover kan du selvfølgelig læse alt om de kommende nationale og internationale messer, og få et godt forhåndsindtryk af den trend, der skal arbejdes med i den kommende tid.
Andre relevante filer
Hold dig opdateret med designbase.dk
Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.
