Designbutik i verdensklasse runder 10 år

Normann Copenhagens Flagship Store i København har netop fejret, at det er 10 år siden, man slog dørene op til den opsigtvækkende 1700 m2 store Flagship Store på Trianglen i hjertet af Østerbro.

Da Normann Copenhagen åbnede for 10 år siden, havde man kun set lignende koncepter i Paris og New York, men absolut ikke i Danmark, og hertil kom, at Normann Copenhagen bestemt ikke var en kopi af parisiske Colette, som de fleste jo kendte – men sin helt egen! Og butikken blev dermed forgangsbutik for en helt ny tankegang inden for design- og modedetailhandel.

Livsstilsbutikken indeholder alt, hvad hjertet kan begære af innovative designobjekter, smuk belysning, kvalitetsmøbler, boligtilbehør og international fashion til ham, hende og børn.

Siden åbningsfesten i 2005 har Normann Copenhagen Flagship Store vundet flere internationale priser for sin innovative stil, bl.a. gia award i samarbejde med Designbase, og lokalet har dannet ramme om stribevis af interessante events, artistiske udstillinger, anderledes produktlanceringer, spektakulære fester og meget meget mere.

Drevet af kunstens verden
Tilbage i 2005 var ambitionen tårnhøj; for det var netop at skabe et detailkoncept, der ikke var set før, hverken i Danmark eller på internationalt plan. Og det må siges at være lykkedes. Normann Copenhagen har absolut været toneangivende, og man har skabt præcedens for en ny måde at drive detail på.

I begyndelsen af 00´erne var detailområdet delt op. Enten var det specialistbutikker med musik, møbler og tøj, eller det var rene brandbutikker, hvor man trådte ind i det enkelte brands univers. I dag findes der globalt set talrige livstilskonceptbutikker.

Inspirationen til konceptet var især hentet gennem de mange strømninger, de to ejere og stiftere af Normann Copenhagen, Jan Andersen og Poul Madsen, så og oplevede på deres rejser verden over. De var fascinerede af, hvordan butikker i SOHO i New York formåede at give kunderne en ”wow”-oplevelse, straks de trådte ind ad døren. Samtidig blev de grebet af den mere raffinerede tilgang til at drive detail, som de oplevede i Japan. De var særligt inspirerede af kunstens verden, hvor en fortælling skabes gennem iscenesættelser og små universer.

”Vi troede på, at der skulle noget nyt til for at vinde kampen om forbrugerne. Ved at blande produktgrupper ville vi skabe nye fortællinger og nye måder at udstille produkterne på. Vi ville iscenesætte en anderledes shoppeoplevelse, hvor kunden ikke altid vidste, hvad han/hun ville få, og hvor der var plads til at overraske og skubbe til forbrugernes forventninger. Og det virkede”, fortæller Poul Madsen.

Et oplevelsesrum – døgnet rundt
Før Normann Copenhagen rykkede ind for 10 år siden, havde de historiske lokaler fungeret som et vanddestilleri, et teater, en biograf og lydstudie. For at bevare ånden i de historiske omgivelser, blev forretningen restaureret med respekt for de gamle lokaler, og den oprindelige smukke stuk i loftet er stadig synlig i dag.

Oplevelseselementet fra den gamle biograf er videreført med udstillinger og events, der har dannet platform for designoplevelser ud over det sædvanlige.

Normann Copenhagen formår at gribe øjeblikkets tendenser og sammensætte anderledes koncepter med kant og overraskelser.

Normann Copenhagen er vært for op til 20 events om året, der spænder vidt fra co-labs, lanceringer, koncerter, foredrag, udstillinger til designtalks og fester med internationale gæster som verdensstjernerne Grace Jones, Pharrell Williams og Timbaland. Senest blev biografen vækket til live igen, da Normann Copenhagen var vært for to filmvisninger i forbindelse med CPH:DOX filmfestivalen i november 2015.

Foranderlighed er vigtigt for Normann Copenhagen - og er ikke mindst en del af successen.

Hver anden måned styles butikken i nye kreative temaer og miljøer, hvor produkterne bringes visuelt i spil og giver besøgende inspiration til at dekorere sit eget hjem og finde sin personlige stil.

”Vi kunne se en udfordring med at skabe opmærksomhed og tiltrække nye kunder i den lille facade. Derfor har vi stylet nye vinduer hver aften seks dage om ugen. På 10 år er det blevet til mere end 3000 forskellige stemninger og udtryk. Vores skiftende vinduesudstillinger er blevet så populære, at beboerne i området ofte går forbi på deres aftentur for at se, hvad personalet nu har fundet på. Det synes vi er ret sjovt”, lyder det fra Jan Andersen.

Stor international anerkendelse
Det er ikke kun forbrugerne, der har taget godt imod den nye shoppeoplevelse. Normann Copenhagen Flagship Store er gennem årene blevet anerkendt flere gange for sit stærke format eksempelvis gennem modtagelse af danske og internationale priser.

Senest i 2014 blev den udnævnt til en af Europas 12 skatte af selveste New York Times Travel Magazine. Omtale har der været masser af i magasiner, dagsblade, designbøger samt i velrenommerede guides som Wallpaper* City Guide og Louis Vuitton City Guide.

Hvordan ser fremtiden ud?
Normann Copenhagen Flagship Store har flere funktioner. Det har den haft fra sin spæde start, men det vil blive endnu mere udtalt i fremtiden. Butikkens fysiske rum skal fungere som salgskanal, som forhandlershowroom og udstillingsrum, det skal bruges til pressevisninger, til oplevelser, inspiration og meget mere. Men frem for alt skal det kommunikere Normann Copenhagen brandet.

Visionerne for butikken har altid været at inspirere forbrugerne og ramme dem der, hvor de er. Det gælder fortsat for Normann Copenhagen. Derfor har Normann Copenhagen også taget digitaliseringen til sig, og ser det som nye unikke muligheder for at kommunikere til og med forbrugerne.

”Butikkernes eller brandenes største opgave og udfordring i fremtiden bliver at hjælpe forbrugerne med at foretage valg. Vi skal gøre det nemt for dem og kuratere vores produktmiks på nye måder, der inspirer og overrasker. For os er den fysiske butik ikke en isoleret enhed, men en kanal på lige fod med den online webshop, sociale medier, mobile enheder osv”, fastslår Jan Andersen.

Gazellevirksomhed for syvende gang
Designvirksomheden Normann Copenhagen er således blandt de hurtigst voksende virksomheder i Danmark og blev i 2015 tildelt Børsens Gazellepris for 7. gang.

De virksomheder, der får prisen, har Dagbladet Børsen udnævnt til at tilhøre den danske vækstelite. Gazelleprisen gives til virksomheder, der de seneste fire regnskabsår har haft positiv vækst, og som har fordoblet enten nettoomsætning eller bruttoresultat over perioden.

Normann Copenhagen modtog gazelleprisen første gang i 2004, hvorefter titlen blev indhentet årligt i 2005, 2006 og 2007. De følgende år kradsede krisen, og det satte sit aftryk på væksten - også hos Normann Copenhagen, som dog vendte stærkt tilbage og blev hædret med gazelletitlen igen i 2013, 2014 og nu 2015.

Over de sidste tyve år, hvor Børsen har foretaget sin undersøgelse, er blot 26 virksomheder blevet kåret som gazelle syv gange. Normann Copenhagen indskriver sig altså i en eksklusiv klub af danske virksomheder, som holder en høj vækstrate.

Produktudvikling og international opmærksomhed
Succesen skyldes, ifølge Jan Andersen og Poul Madsen, at virksomheden har formået at udvikle sit produktsortiment og tilbyde en bred vifte af produkter med et prisspænd, der når en stor målgruppe. Normann Copenhagen har de seneste år særligt satset på at udvide sin møbelproduktion og har lanceret to større møbelserier, der begge har vundet internationale designpriser.

Den internationale opmærksomhed er en væsentlig årsag til, at virksomheden vækster. Normann Copenhagens forretninger på det internationale marked vokser eksplosivt, og godt 80 procent af omsætningen hentes uden for landets grænser. Virksomhedens produkter sælges i dag i mere end 82 lande verden over.

Herudover var man hos Normann Copenhagen hurtigt klar over, at for at nå forbrugeren, må man være til stede, hvor forbrugeren er, og udvikle ikke bare sin fysiske, men også sin digitale tilstedeværelse.

Normann Copenhagen har været frontløber i brugen af sociale medier og driver med stor succes egen webshop, som sender møbler og accessories af sted til hele verden, lige fra Brovst i Nordjylland til Lima i Peru, og virksomhedens visionære digitale format har opnået anerkendelse ved flere lejligheder, senest med modtagelsen af E-handelsprisen i 2014.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023