Detailhandlen vil aldrig blive den samme

”Der er ingen tvivl om, at der er sket et permanent skift i detailhandlen under corona. På sigt vil langt flere købe langt mere på nettet end før, og den ældre generation, der hidtil kun har købt fladskærme og rejser på nettet, køber nu alt digitalt. En del – både ældre og unge – vil selvfølgelig vende tilbage til den fysiske detailhandel, men der er sket en acceleration af en udvikling, der var i gang. I Fremforsk har vi sagt, at i 2030 vil halvdelen af al handel ske på nettet. Nu forventer vi, handlen finder det leje i 2022-23”. Det siger Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker og direktør i Fremforsk.

Og det ryk, der er sket, er netop sket inden for områder, vi tidligere så som en netmæssig udfordring, bl.a. boligindretning. ”Det køber vi nu også på nettet. Det betyder en permanent ændring af et indkøbsmønster, og dermed at ikke alt handel vender tilbage til de fysiske butikker”.
Jesper Bo Jensen ser coronaens indvirkning sammenholdt med en anden udvikling i tiden; at tøj, accessories og sko, der i begyndelsen af 00’erne var det område, man som person brugte til at markere sig allermest, nu er overhalet inden om af boligen som den mest markante livsstilsmarkør sammen med familien; iscenesættelsen af børnene, hyggen og sammenholdet. Og tendensen understreges af de mange bolig- og indretningsprogrammer, der kan ses overalt på tv og digitalt.

Man skal kunne afsætte sine varer
Jesper Bo Jensen mener dog ikke, er det på nogen måde er slut med den fysiske detailhandel. ”Men butikkerne skal sørge for at have flere platforme, hvor de kan afsætte deres varer. For mindre butikker kan det endog være et stort plus med flere afsætningskanaler. En lille butik i det indre Århus kan pludselig nå ud til hele Danmark, hvis produkterne er unikke og bliver søgt”.

Når det gælder kædebutikker, tror Jesper på, at der vil blive færre fremover, og at noget af den omsætning vil flytte over til de små butikker med webshops og digital tilstedeværelse.
”I dag arbejder de store kædebutikker med, at samme varer findes på nettet og i butikken. I fremtiden skal der måske være varer, der kun findes på nettet, så kunderne kigger deres vej, når de søger på nettet efter nye produkter”.

Han mener dog desværre også, at mange mindre butikker ikke overlever corona. ”Dem, der fik etableret en webshop i marts-april 2020, har et forspring, men har man etableret webshoppen senere end i går, er man principielt for sent ude”.

Der er ingen vej tilbage
En af grundene til, at Jesper mener, der ingen vej er tilbage fra corona-vanerne, er fordi én bevægelse sætter en anden i gang.

”Under corona har vi arbejdet hjemme. Og som vi har vænnet os til at handle online, har vi vænnet os til distancearbejde, og vi kan sagtens også fremadrettet arbejde hjemme 2-3 dage om ugen. Samtidig tyder noget på, at virussen ikke bare forsvinder. Det betyder, at vi mere permanent skal holde større afstand, og derfor flytter folk fra de tætbefolkede storbyer ud på landet. Her er plads til at røre sig på, og her er plads til hjemmekontorer, så computeren kan flyttes væk fra lejlighedens spisestuebord. Ydermere har langt de fleste af os under corona fået en lyst til at være mere i naturen - væk fra byens mylder. Alle disse indflydelser betyder, at det storbyboom, vi har haft fra engang i 00’erne nu klinger af og går i en anden retning mod de mindre samfund og landlivet.

For detailhandlen har det en effekt på lang sigt. Nettets indflydelse styrkes mere permanent, idet det for mange bliver måden, man kommer i kontakt med butikkerne på. Samtidig kan vi let risikere, at bymidterne udvandes, og at man som detailhandler måske alternativt skal tænke i bytorv og -markeder en gang om ugen som en måde at få fat på udflytterne til de mindre bysamfund på.

Men andre ord, mener Jesper, at detailhandlen skal ryste posten og tænke nyt, og det lejemål, der var fedt, da man fik det, er måske ikke så fedt i dag.

Opfølgningen bliver vigtig
Jesper tror på, at kodeordet i forhold til at fastholde kunder i fremtidens detailbutik på nettet eller fysisk bliver opfølgning. På nettet har man kontaktinfo, og kan lettere følge op med eftersalg. I butikkerne skal man sørge for at få kundernes tilladelse til at kontakte dem på mail eller sms. ”Og det handler ikke om at sende et fælles nyhedsbrev ud. Kontakten skal målrettes kunden. Har hun købt et stel, skal hun have tilbud om bestik, glas eller en dug, det matcher det netop foretagne køb. Det kan lade sig gøre i andre brancher, så det kan lade sig gøre i udvalgsvarehandlen”, mener Jesper, og tilføjer, at netop i en upersonlig tid med meget handel på nettet, holder forbrugerne af at blive set og husket, og kontaktet med et målrettet forslag til køb.

”Mange ansatte og butiksindehavere ude i butikkerne gør det allerede; husker hvad kunden købte sidst, og taler ind i det. Nu skal den samme evne bare overføres til den digitale kommunikation”.
SoMe spiller allerede en stor rolle, og den bliver ikke mindre i forhold til at fortælle om nye produkter, og nu er det ikke længere kun de unge, man kan ramme, men også forældregruppen og de ældre. ”Instagram kan noget i forhold til at accelerere tingene, se bare Bernie Sanders strikkede luffer”, siger Jesper med et smil.

En ny hverdag
Jesper tror ikke på, at danskerne vil strømme ud i de fysiske butikker igen på samme måde som tidligere, og som alt andet er det også en del af en udvikling. Når storcenteret Fields begynder at leje lejemål ud til offentlige institutioner, indikerer det den krise, detailhandlen generelt er inde i – også inden corona. ”Vi er begyndt at se huller i talrækken på gågaderne, og nogle byer har allerede kortet gågaderne af. Kulturinstitutioner, barer og restauranter vil fylde mere i gadebilledet i fremtiden, og scenen er allerede begyndt at ændre sig. I dag går man i byen for at hygge sig på café med veninderne, og så falder man måske over en ny skål i en af byens butikker. Man går ganske enkelt ikke længere i byen med det formål at købe en ny skål på samme måde som tidligere”.

Jesper mener ikke, der er noget i vejen for, at bymidterne kan leve fint. Men detailhandlen og oplevelses- og underholdningsbrancherne skal i højere grad arbejde sammen. ”Måske skal åbningstiderne i detailbutikkerne ændres, så de i højere grad tilpasses bylivet og de tidspunkter, hvor folk er i byerne, frem for at der holdes åbent tirsdag formiddag”.

Men ét er sikkert: Detailhandlen vil ændre sig over de næste 5-10 år, og når vi til den tid taler om det, vil vi sige: Det var coronakrisen, der for alvor satte gang i udviklingen.