Drømmen om et brandunivers

Ferm Living har skabt et hus, hvor hele branduniverset kan præsenteres for forbrugere og for detailhandlere i fantastiske rammer. Det betyder, at der er større fokus på møbler og belysning side om side med design-accessories. ”Den overordnede driver er, at vi som brand gerne vil inspirere folk til, hvordan de kan indrette sig i det miljø, de lever i”, siger CEO Peter Vedel.

Møbler er en kategori, som Ferm Living ikke er så kendt for – endnu..

”Vi var ikke i tvivl om, at vi ville overraske, men vores målsætning og håb var naturligvis også, at kunderne, forhandlerne og forbrugerne i særdeleshed, synes om det, vi har gjort. Og det er helt klart lykkes”. Det siger Peter Vedel, der er CEO i Ferm Living, som under 3daysofdesign åbnede et nyt hus med butik, showroom og kontorer under samme tag.

”Siden åbningen har vi ikke set os tilbage”, siger Peter Vedel, CEO i Ferm Living..

Tanken om at ville skabe et Ferm Living-hus er ikke ny, men det er heller ikke noget, man bare lige gør i København. ”At finde et hus, der er interessant, og som samtidig rummer plads nok til butik, showroom og kontorer er en udfordrende cocktail. Men vi fandt det i Kuglegården på Holmen”.

Første skridt på vejen mod Ferm Living-huset tog man for et par år siden med etableringen af en lejlighed på Amager Torv, hvor hjemmet kunne italesættes og rammerne omkring et ”private sanctuary” kunne skabes. ”I lejligheden skabte vi et ”rigtigt” hjem med de elementer, man omgiver sig med, et sted, hvor nyt og gammelt spiller sammen, og det har vi bragt videre med os til Kuglegården, hvor vi nu kan forene det med vores kontor”.

Drømmen om at kunne samle hele Ferm Living universet under ét tag har levet længe. ”Nu kan vi ikke udelukkende vise nyheder, men præsentere hele vores univers, der jo er så meget større end to årlige produktlanceringer, og frem for alt kan vi vise den røde tråd i den samlede kollektion”.

Ferm Living har sit eget designstudio, hvor 90 procent af produkterne designes. ”Vi har en lidt anderledes måde at tilgå vores kollektion på end vores kollegaer. Vi har en stil og et design-DNA, der går igen kollektion efter kollektion, og et produktunivers, hvor tingene er skabt til at matche hinanden. Nu har vi også pladsen til at vise tingene i de forskellige rum, de hører til, og vi kan understrege, hvordan de komplementerer hinanden”, forklarer Peter.

En bygning med sjæl
At man kunne skabe universet i en bygning med historie og sjæl, ser Peter som et ekstra plus i regnskabet. ”Det allermest afgørende var, at vi fik mulighed for at åbne vores brandunivers op for forbrugerne, hvor vi kan vise, hvad vi står for”, siger han. Men at få lov til at være med til at åbne et område op, der i 250 år har været gemt bag pigtråd, som det tidligere militærområde det var, er unikt, og der er ingen tvivl om, at området fremadrettet bliver en destination som danske og udenlandske forbrugere og professionelle vil søge.

Rundt om Ferm Living ligger nemlig også Louis Poulsen, Flos og B&B Italia.

I Danmark er Ferm Living bedst kendt for sine design-accessories til boligen. ”Men at vi nu kan vise hele sortimentet, er i den grad vigtigt for os. Vi får vist vores møbler, som vi ikke er superkendt for i Danmark endnu, og selvfølgelig vores accessories og lys. Her skal vi ikke diskutere, om der er plads til en sofa, for det er der”.

Huset er tænkt som et sted, hvor både forbrugere og wholesale kunder kan opleve universet..

Ferm Living har et relativt stort community på SoMe. ”Men indtil nu har vi ikke rigtig haft et sted at henvise til, når det gælder møbler. Vi har rigtig mange gode forhandlere med et varieret udvalg, men der er intet sted i verden – end ikke Illums Bolighus - der har et stort sortiment – hvor hele vores univers bliver præsenteret”.

Men det nye brandunivers er ikke kun at finde i København, for forbrugere fra Skagen til Tokyo kan opleve det virtuelt på Fermliving.dk. Her kan man besøge boligens forskellige rum, som de ser ud i butikken, man kan klikke på varerne og købe.

”Den overordnede driver er, at vi som brand gerne vil inspirere folk til, hvordan de kan indrette sig i det miljø, de lever i. Det behøver ikke udelukkende være med vores produkter, men med et miks af nye og gamle ting med affektionsværdi. Derfor er showroomet også indrettet med nyt kombineret med ting fundet på loppemarkeder og i vintagebutikker. For det er sådan, vi bor, og frem for at karikere tingene, vil vi langt hellere inspirere. Det gør vi blandt andet ved at udnytte de nye teknologier til at bringe inspirationselementet på tværs af verden”, lyder det fra Peter.

Men det er naturligvis ikke kun forbrugere, der skal inspireres. Det gælder også retailere, og Peter fortæller, at siden showroomet blev en realitet, har sælgerne tilbragt rigtig meget tid her med iPads og headset, så kunder overalt i verden kan blive inspireret.


Sidst men ikke mindst er butikken også en direkte afsætningskanal, hvor forbrugerne kan købe en gave til weekendens fødselsdag enten i butikken eller på webshoppen med click-and-collect i butikken. Så alt er integreret: Butik, showroom, web-shop og SoMe.

Masser af udviklingspotentiale
I Ferm Living har man arbejdet med den strategi, man har i dag, siden Peter Vedel kom til i 2017, og dermed er man klar på, hvordan såvel sortiment som kollektioner skal udvikles i forhold til produkter til alle rum i hjemmet.

”Siden 2017 har vi været meget målrettede og bevidste om at løfte kollektioner med belysning og møbler. Såvel designmæssigt som funktionalitetsmæssigt rammer møbler rigtig fint ind i vores kollektion, og som med accessories arbejder vi også her med et designsprog, der er anderledes end det, man ellers ser. Efter vi har fået butikken, er interessen for netop møbler steget voldsomt. Det viser os, at vi kan noget, andre ikke kan, og at vi kan skabe et produktunivers, der kan løfte det”.

I dag er Ferm Living inde i 60 lande over hele verden.

”Danmark er et fint marked for os. Det, vi gerne vil her, er at få en bredere møbel- og belysningsdistribution, og det er vi ved at gøre noget ved. Samtidig er der huller i vores distribution, som vi gerne vil have dækket. I Jylland er vi fint repræsenteret, på Sjælland og Fyn kan vi godt udvikle markedet”, siger Peter, der dog også slår fast, at selv om vi i Danmark bruger mange penge på indretning, kan det ikke måle sig med de 80 millioner mennesker, der bor i Tyskland.
'
”Der er masser af udviklingspotentiale i rigtig mange lange og på forskellig vis. Primært i Europa har vi fornuftigt fat, men også USA og Australien er gode markeder for os”.

Nye detailløsninger
Butikken, fortæller Peter, skal fremadrettet også bruges til at teste blandt andet nye merchandisingløsninger, der kan bruges hos Ferm Livings forhandlere.
”Vi udvikler set-ups til brug i detailbutikkerne, og vi laver mange konceptindretninger, som forhandlerne kan gøre brug af. Nu er det blevet endnu nemmere for os at udvikle de ting og teste dem, så detailbutikkerne får en løsning ud, der ikke bare er pæn på billeder, men som vi ved fungerer. På den både bidrager vi også til festen”.

Peter Vedel medgiver, at timingen i forhold til åbningen af Ferm Living huset i maj ikke var optimal. ”Vi havde naturligt nok en relativt voldsom ordrenedgang, idet vores distributionskanaler lukkede ned. Så vi skulle have is i maven. Men allerede inden corona var vi godt gang med projektet, og vi kunne se, hvor det bar hen. Men det var nogle foruroligende uger”, siger han med et smil og tilføjer: ”Nu handler forbrugerne ind igen ikke mindst på de digitale platforme, og siden åbningen har vi ikke set os tilbage. Nu er vores største udfordring, at sikre, at vi kan levere. Men det må vel siges at være ”happy trouble”.

Ferm Living sættes til salg

Ferm Living leder efter sigende efter en ny ejer i samarbejde med investeringsbanken Carneige. Det skriver Finans på baggrund af flere kilder.
Ifølge kilderne er målet at have en handel på plads inden jul – en aftale, der kan komme op på 500 millioner kroner. 
Tidligere ejer Trine Andersen solgte i 2016 omkring to-tredjedele af forretningen til kapitalfonden Vendis Capital. Hun står nu for virksomhedens designarbejde.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

09.09.2026Designbase.dk

IKEA investerer 88 mio. i lavere priser

08.09.2026Designbase.dk

Forbrugerne prioriterer sundhed, funktionalitet og holdbarhed i hjemmet

08.09.2026Xilium

Sponseret

Hvad sker der, hvis Lone bliver kørt ned af en bus?

04.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Fremtidens gulvpleje har et velkendt navn: iRobot baner vejen med Roomba® Duo

04.09.2026Xilium

Sponseret

PPWR er landet: Den emballage, du sender ud i dag, kan blive morgendagens compliance-problem

02.09.2026Designbase.dk

SMV’ernes erhvervstillid på højeste niveau i to år

02.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot lancerer sin mest kraftfulde robot nogensinde – Roomba® Max 875 Combo

01.09.2026Designbase.dk

Ja tak-tilbud skal give reel besparelse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023