Et lys i mørket

Historien om EBB & FLOW er også historien om Susanne Nielsen, der efter mange år i England vendte hjem til Danmark med drømmen om at skabe lys. Men med sine lamper vil hun ligeledes skabe en følelse. Som kvindelig virksomhedsleder i en ellers mandsdomineret verden kæmper hun sin sag, men anerkender også når hun kommer til kort og skal have andres hjælp – og det, synes hun, flere kvinder skal blive bedre til. Både at turde tage springet, men også at turde lukke andre ind, og ikke tro man kan det hele selv.

Susanne Nielsen, grundlægger af EBB & FLOW..

Som et lys i mørket står Susanne Nielsen, grundlægger af EBB & FLOW som kvindelig leder i en mandsdomineret verden. Men det lader hun sig ikke afskrække af - nærmere tværtimod. Hun er overbevist om, at hendes kvindelighed tilfører noget varme, noget blødhed og noget sanseligt. Det ses tydeligt i de lamper EBB & FLOW laver, hvor elegante glas og krystallamper i varme farver og bløde former, trækker referencer til noget klassisk og hylder gamle håndværkstraditioner, og derfor står i klar kontrast til tidens hightech lyskilder og -systemer. Men EBB & FLOWs lamper er også moderne, og er faktisk kommet på forkant af tidens trends om farver og bløde materialer i møbel- og interiørverdenen. Og bare fordi de ikke ligner hightech er det jo ikke ensbetydende med, at de ikke er det.

Det hele startede i England
Historien om EBB & FLOW udspringer af Susannes store passion og kærlighed til glas kombineret med et drivende iværksætterhjerte. For cirka ti år siden tog Susanne en stor beslutning. Efter en del år i England, hos bl.a. Fruit of the Loom og Carli Gry og senere i eget regi som agent for interiørbrandet Lisbeth Dahl, som hun fik etableret fra scratch på det britiske marked, pressede drømmen om at være rigtig selvstændig sig på. Susanne startede virksomheden Who Found Otto; en engrosvirksomhed, der indkøbte vintage og unika møbler og brugskunst fra bl.a. Rumænien og Ungarn. Varerne solgte hun i Danmark, hvor basen blev skabt med lager og kontor, og Who Found Otto udstillede også på Formland.
Men selvom drømmen om det selvstændige liv var indfriet, var der noget andet der pressede på. Drømmen om at skabe sine egne produkter og tilføre noget elegant, farverigt og blødt som samtidig var af glas til boligen blev stærkere og stærkere. Hun solgte derfor ud af varerne og startede op med et nyt navn og en strategi om at designe lys. Faktisk var det et eksperiment med franske vinballoner i glas, som førte til noget mere og noget Susanne kunne se et potentiale i.
”Jeg har altid haft en forkærlighed for glas. Jeg har altid samlet på gamle glas især krystal og farvet glas. Så på et tidspunkt satte vi en fatning ind i sådan en vinballonflaske, skar bunden ud, og så var det jo egentlig meget fedt. Og så var det ligesom om, der var en stor pil, der pegede mig i den retning”, fortæller hun om perioden i slutningen af 2012.

Siden er det blevet til en flot kollektion af lamper i glas og krystal kombineret med metal og tekstiler. Materialerne er lækre, taktile og der er kælet for detaljerne, såsom det at alle ledninger er beklædt med stof for igen at understrege det sanselige. Farverne er varme, bløde jordtoner,  formerne er ligeledes bløde, og inspirationen synes tydeligvis kvindelig, mens også Susannes påvirkning fra engelsk og dansk kultur og natur er åbenbar.
”Du får den her stoflighed, og dybde i tingene, så du får lyst til at røre ved det. Når vi er på messe, står vi hver morgen og pudser lamperne, fordi folk pillerne ved dem dagen lang. Man skal altid lige hen og se med hænderne”, fortæller Susanne grinende, og det støtter bare op om beslutningen om at bruge de lækre materialer og kæle for detaljerne og sanseligheden.

Tiden i England og den udenlandske karriere har desuden gjort, at EBB & FLOW slet ikke har været tilbageholdende med at gå internationalt. Det har været naturligt at starte med at udstille på de internationale messer, som Stockholm, Paris etc.
”Udlandet har altid været min hjemmebane”, slår Susanne fast.

Lys er besværligt og teknisk, men…
Selvom det ifølge Susanne virkede helt rigtigt at gå ind i lysbranchen, så er det bestemt ikke et nemt produktområde, og beslutningen krævede da også mod.

”Det her det har virkelig ikke været nemt, altså lys. Det er virkelig ikke let, det er det altså ikke. Og så er det jo en fabrik. Jeg troede da ikke, jeg skulle drive en fabrik, men det er vi jo. Alt kommer jo ind på paller og med dimser i kasser, der skal samles, og det kan vi så gå i gang med.”

Men selvom teknikken måske kan virke afskrækkende på nogle, så vil Susanne gerne opfordre flere især kvinder til at tage springet og kaste sig ud i det.

”Vi kan godt bruge flere kvinder i lysbranchen”, lyder det opfordrende fra Susanne, der fortsætter:
”Hvis man er kvinde, og man har en iværksætter i maven, så skal man kunne sætte sig op i helikopteren og se det store perspektiv. Mit budskab er, at man ikke skal holde sig tilbage – det tror jeg tit, kvinder gør faktisk. Vi synes, vi skal kunne det hele og også ti gange bedre end alle andre, og ellers skal vi ikke gøre det”, lyder det fra Susanne, og hun har nok ret. Flere burde tage springet.

”Jeg er slet ikke teknisk, men jeg har forstået at samle folk omkring mig, der er det”, forklarer hun.
Som sagt var det ikke en ligetil beslutning at tage, men da den først var taget, virkede det hele nemmere. Men det var nødvendigt at fokusere på bare dette produktområde og dermed sortere andet fra.

”Vi skal skære ind til benet, vi skal være specialister, og det skal være lys og ikke andet”, slår Susanne fast. Men selvom produktområdet er afgrænset til belysning, så er mulighederne jo stadig store, og rent teknisk og designmæssigt er der meget potentiale at komme efter.

Designpriser og prisværdig vækst
Det designmæssige potentiale er der også andre, der har fået øje på. EBB & FLOW blev inviteret til at udstille på møbelmessen i Milano sidste år som en del af Euroluce udstillingen, og skal ligeledes udstille her igen i 2019. Derudover har EBB & FLOWs nyeste lampe Smykke vundet en German Design Award i kategorien ’Excellent Product Design – Lighting’. Derudover er to andre designs; Lute og Futura blevet tildelt German Design Award’s ’Special Mentions’, som gives til produkter, der afspejler succesfulde løsninger og dermed hædrer både virksomheden og designeren.

Designet er Susannes, men som en god leder deler hun æren med hele virksomheden. Hun ved godt, det ikke alt sammen er hendes fortjeneste. Hun har været god til at se på sine styrker, men ligeledes erkende sine svagheder, og så engageret de rigtige medarbejdere og specialister, der er stærke på hver sine områder.

”Selvfølgelig skal man have stor selvindsigt, og så skal man ikke være drevet af sit ego, du skal simpelthen være drevet af, at det er firmaet, der er vigtigst. Så er det faktisk lige meget hvem, der kommer med ideen og lige meget hvem, der bidrager med den viden og det, der skal til. Den tilgang har jeg hele tiden haft. Du skal selvfølgelig være god til det med tallene, og så skal du være et favnende menneske, der både kan tiltrække og holde på dygtige og gode folk.”.

Og måske netop denne tilgang har været med til, at Susanne i dag står som leder af en succesfuld virksomhed med flotte resultater og en vækst, der ikke er til at overse. EBB & FLOW er netop blevet kåret som Børsen Gazellevirksomhed 2018. For at blive kåret som det kræver det, at en virksomhed i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over de fire år.

”Det er virkelig en anerkendelse af os som virksomhed. Vi ranker ryggen lidt mere i dag”, fortæller Susanne da vi taler sammen dagen efter den officielle Gazellekåring i Aalborg. Og endnu engang kommer vi omkring det her med, at der ikke er nok kvindelige ledere i lys- og designbranchen, men også helt generelt. Hun forklarer, at det blev nævnt til Gazellekåringen, at kun 11 % af Gazellevirksomhederne er ledet af kvinder.

I Susannes tilfælde spiller kvindeligheden en helt afgørende rolle, både i hendes design og i fortællingen om produkterne, men ligeledes i hendes måde at drive forretning på, og også derfor vil hun gerne slå et slag for flere kvindelige ledere.
  
Lad fremtiden overraske
Afslutningsvis fortæller Susanne, at hun altid har været god til at se, hvad der venter rundt om hjørnet, hvilke trends, der er værd at gå efter, og hvilke veje, der kunne være spændende og måske endda givtige at begive sig ud ad. Det var også derfor, hun valgte belysning. ”Lys er jo blevet det nye møbel i hjemmet”, forklarer hun om trenden, og hvilken indflydelse den har haft for belysningsbranchen. Hun vil dog ikke afsløre meget om næste års nyheder, og hvad vi kan forvente at se fra EBB & FLOW i fremtiden, derimod vil hun gerne have, at vi bliver overrasket, og med hendes øje for farver og sammensætning af materialer skulle det nok blive muligt.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at med Susannes gåpåmod og engagement, så vinder lyset mere og mere over mørket, og forhåbentlig kan hun være et positivt forbillede for flere potentielle kvindelige ledere, om det så er til lysbranchen, designbranchen eller bare generelt – så har vi vist alle vundet.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

31.08.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Maison&Objet

28.08.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Mangler du lidt AW26-sengetøj?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023