Fordi vi har lyst!

Eva Solo har netop præsenteret en ny kollektion af møbler, der matcher den enkle, skandinaviske stil, som Eva Solo er kendt for. Spørger man hvorfor, er det udelukkende af én simpel grund; fordi de har lyst. Der er flere designere involveret i Eva Solos første møbelkollektion heriblandt designduoen Tools og ARDE design studio.

Fra Eva Solos præsentation af møbelkollektionen på Stockholm Furniture & Light..

”En gang imellem skal man udfordre sig selv og sin organisation. Jeg har været direktør i Eva Solo i snart 21 år, og min familie har drevet virksomheden i to generationer, hvor vi har solgt design og køkkenudstyr. Det bliver vi naturligvis ved med. Men indimellem er der bare noget, der føles rigtigt. Den fornemmelse sad jeg med for at et par siden, og nu er vi klar til at præsentere vores nyeste satsning, nemlig en møbelkollektion”. Sådan lyder det fra Eva Solos adm. direktør Jan Engelbrecht. Han ser møbelsatsningen som det næste skridt for Eva Solo.

”Verden bevæger sig frem mod en tid, hvor vi høj grad går i de fysiske butikker for at hente inspiration, og hvem gider gå i én butik for at se bordet og en anden for at se vasen. Livsstilsbutikkerne vinder frem, steder hvor grænserne mellem møbler og det, der tidligere blev kaldt for isenkram, flyder sammen. For os handler det derfor om at være på forkant, og om at være der, hvor forbrugerne forventer, vi er”, siger Jan Engelbrecht.

Dog slår han fast, at møblerne skal distribueres i møbelforretninger, og at man nu er i fuld gang med at etablere to separate organisationer i Eva Solo-regi.

Vi har meget at byde på
Jan Engelbrecht fortæller, at det ikke er de store markedsanalyser men snarere en mavefornemmelse, der ligger til grund for den nye møbelkollektion. ”Vi tror på, at vi har noget at tilbyde markedet. Vi ved utroligt meget om design, og så er det jo sjovt ikke bare at gøre det, vi plejer at gøre, men at tage nye udfordringer op. Og med møblerne tror jeg klart, vi har ramt det rigtige”.

Når Eva Solo går ud med en møbelkollektion, sker det med en fuld kollektion af stole, sofa, spisebord, sofabord, loungemøbler, barstole belysning med videre.

”Kollektionen er ikke så dyb, men den er bred. Vi skal ikke være stoleproducent med 47 forskellige stole. Vi gør, som vi gør med vores grydeserier. Vi har få, men de rigtige møbler i forhold til den stil og livsstil, vi gennemsyres af”.

Vi er selektive, og vi ønsker at ramme rigtigt. Og det overordnede designindtryk skal matche Eva Solo stilen.

Jan Engelbrecht

Som med det øvrige produktsortiment fra Eva Solo gælder det det enkle, skandinaviske udtryk. ”Opsigtsvækkende og samtidig underspillet, hvor klare og æstetiske linjer skaber ro, varme og enkelhed”, lyder det fra Eva Solo om kollektionen, hvor håndværk, materialer og design er i fokus.

”Og så går vi meget op i den brugsmæssige funktionalitet. Ser man på de gamle, danske klassikere, er de jo alle smukke, men det er ikke dem alle, man sidder godt i. Jeg ønsker, at hver gang, man bruger et af vores møbler, bekræftes man i, at det var den rigtige købsbeslutning”, forklarer Jan Engelbrecht.

Designerne bag
Tools, der står bag størstedelen af Eva Solos kollektion i dag, står også bag en stor del af de nye møbler i samspil med ARDE design studio. Tools’ design har i 22 år spillet en afgørende rolle for Eva Solos produkter, de kender brandets værdier til bunds, og derfor faldt det helt naturligt at arbejde videre med dem på møbelfronten.

”Med Tools og ARDE design studio har vi to designfirmaer, hvor Tools ikke tidligere har designet møbler, og som dermed har en frisk tilgang til, hvad man kan og ikke kan, og hvad der er rigtigt og forkert, og ARDE design studio, der modsat har stor erfaring med netop møbeldesign. Den kombination, tror jeg på, er rigtig god”, mener Jan Engelbrecht.

Selvfølgelig er det helt andre parametre, der spiller ind, når der skal designes møbler frem for glas, vaser og andet boligtilbehør. Dels er prispunkterne helt anderledes, og dels skal møbeldesignet gerne holde i mange år frem.

Men netop produkter, der holder, er en af Eva Solos store styrker. En termokande fra Eva Solo har de fleste i 10-20 år, grydeserien har holdt i mere end 40 år, og planen er, at møblerne skal have samme lange levetid.
“Vi er selektive, og vi ønsker at ramme rigtigt. Og det overordnede designindtryk skal matche Eva Solo stilen”, forklarer Jan Engelbrecht.

Distributionen er naturligvis møbelbutikker, så derfor har man ansat en dygtig møbelmand til at tage sig af den del af forretningen, ligesom man også har ansat en møbeludvikler, for planen er naturligvis, at kollektionen skal udbygges løbende med nyheder et par gange om året.

Og spørger man Jan Engelbrecht “hvorfor”, er svaret ganske enkelt: “Når man som jeg har været i den samme branche i over 20 år, så skal der ske noget nyt, og med det nye møbelbrand er det næsten som at starte virksomhed på ny”.
Kollektionen blev lanceret på Stockholm Furniture & Light Fair 2019, og selv om Jan Engelbrecht medgiver, at der var sommerfugle i maven, blev kollektion modtaget ud over al forventning. 

”Nu har startskuddet lydt, og vi er i gang. Og såvel kollegaer som indkøbere på Stockholm Furniture & Light tog meget fint imod den nye kollektion, selv om mange var overraskede over, at det rent faktisk var en fuld møbelkollektion, vi præsenterede”, fortæller Jan Engelbrecht, der nu glæder sig til for alvor at komme i gang med salget.

”Vi skal ikke ud og sælge en sofa, vi skal ud og sælge konceptet og få etableret samarbejder med møbelbutikkerne i første omgang i Danmark, Sverige og Norge. På møbelfronten er vi jo Benjamin i klassen, så det er nu, vi skal gøre os fortjent til også at være på det marked”, slutter Jan Engelbrecht.

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

06.02.2026Designbase.dk

En fokuseret genstart for den internationale møbelbranche

21.01.2026Designbase.dk

Inside Norway fylder 20 år: Norsk designeksport mellem succes og usikker fremtid

26.12.2025Designbase.dk

OJ Living udvider på MESSE C Furniture Fair

10.12.2025Designbase.dk

imm cologne 2026 samler designbranchen i Köln

24.11.2025Designbase.dk

Fredericia Furniture styrker sit fokus på ansvarlig udvikling med ny Head of Impact

21.11.2025Designbase.dk

Møbelmesse tager næste skridt efter stærk premiere

21.11.2025Designbase.dk

Møbelmesse tager næste skridt efter stærk premiere

23.10.2025Witt Denmark A/S

Sponseret

Lad historien udfolde sig – by KlipKlap bliver legekammerat på Bogforum

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

Som den førende internationale messe for sæsonbestemt dekoration og festlig dekoration åbner Christmasworld op for effektive designmuligheder, der overrasker kunderne. For nye synergier, der tilbyder merværdi.

Dato

06.02.2026

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Seminar
Ambiente 2026: Nye muligheder for danske HoReCa-aktører

Frankfurt-messen sætter fuldt fokus på hotel-, restaurant- og cateringbranchen – og åbner dørene for danske leverandører med design, funktionalitet og bæredygtighed i højsædet.

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld, Creativeworld og Ambiente

Generelle tendenser og temaer på de tre store forbrugsvaremesser, fokuserer på at give forbrugerne mulighed for at skabe personlige og mindeværdige øjeblikke, hvilket er et perfekt match til temaet "Make the Moment Yours".

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Salone del Mobile.Milano
Messe
Salone del Mobile

The Salone Internazionale del Mobile is a hub of experimentation and cross-pollination, a meeting point and a place for new opportunities to reflect on the world of design and planning. The 2025 edition will take place from 8th to 13th April 2025, in the Rho Fiera Milano spaces, as is traditional.

Dato

21.04.2026

Sted

Milano

MESSE C - Furniture Fair
Messe
MESSE C FurnitureFair

MESSE C Furniture Fair er den nye messe for hele den danske og nordiske møbelbranche.

Dato

26.04.2026

Sted

Fredericia

3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

A platform to showcase & celebrate great design 3daysofdesign is a festival for dreamers, doers and the design curious.

Dato

10.06.2026

Sted

København

Copyright 2023