Formlandtrenden: Ikigai – det, der giver livet mening

MAISON IKIGAI - et japansk inspireret hjem, hvor rummene er fyldt med sirlige samlinger og kunstneriske penselstrøg. En fortolkning af livet der leves og af det, der giver livet mening.

Foto: Formland

Det, du elsker

Det, du er god til

Det, du kan få penge for

Det, verden har brug for

Sådan lyder Ikigai’s begreber. Dem, der danner baggrund for trendzonen på Formland.

Bag trendzonen står Mille Fly og Sofie Helsted fra Studie FlyHelsted.

Ikigai er en japansk filosofi, og ordet er en sammensætning af Iki (at leve) og Gai, som betyder værdier, værd eller grund, ofte oversat til: grunden til at leve. Filosofien handler om at forene: Profession, Lidenskab, Mission og dit Kald, både som menneske og i det, vi omgiver os med. Det er ikke en statisk tilstand; vores Ikigai udvikler sig i takt med livet, og det, der giver livet mening.

”Vi tog fat om longivity-tendensen på Formland i februar. Ikigai er en forlængelse af det, og det stemmer rigtig fint overens med tidsbilledet: Vi søger større meninger med tingene”. Det fortæller Mille Fly, og hun beskriver Ikigai son et livsstilsmantra: Du skal finde din egen ikigai – det, der giver mening for dig.

Mille Fly og Sofie Helsted danner Studie FLYHELSTED, der står bag trenden på Formland. Foto: Formland

”Ikigai inspirerer til at have mindre fokus på ”Mig” og mere opmærksomhed på, hvordan du kan bidrage til verden omkring dig. Der er større fokus på mådehold og bæredygtighed, og vi tænker mere på at beholde, istandsætte og genbruge. Vi beundrer håndværket, at ting tager tid og har spor af historie og liv”, forklarer Mille Fly og Sofie Helsted.

”Vi jagter ikke en bestemt stil eller æstetik, men kuraterer vores hjem, så det føles autentisk og afspejler det levede liv. Vi fjerner os fra det polerede og perfekte billede af livet og drages af det ærlige med spor af virkeligheden. Derfor værdsættes det unikke, det kunstneriske og traditionerne, som forstærker vores historiefortælling og skaber personlighed”, lyder det.

På trendzonen har Mille Fly og Sofie Helsted skabt rum, der spænder fra Tokyos kaos til mindfulness, og rammen er en japansk villa. MAISON IKIGAI har plads til det, der gør et hjem levende, og som styrker balancen mellem det perfekte og uperfekte. 

Stuen har en puls som et fortravlet gadekryds i Tokyo med et miks af kunst og retro formsprog i materialer som stål og glas. Materialer genanvendes, og vi ser materialer, der er skabt til ét - men bruges til noget andet. Farverne er som livet, der leves, kraftfulde og smukke; syrlig karry, lakrød og denimblå.

Fra den seneste trendzone, hvor longivity var temaet, der nu er udbygget til Maison Ikigai. Foto: Formland

”MAISON IKIGAI forener sirlighed og kaos, emmer af kontraster og personlighed og afspejler det levede liv. Vi laver nedslag, hvor vi prøver at skabe billeder på det, der er oppe i tiden, når det gælder materialer og overflader. Traditioner spiller ind, for det er noget af det, der gør, at tingene giver mening, og med traditionerne følger retroen. Vi har indrettet et baderum, hvor badekarret symboliserer renheden. Her emmer af sirlighed, med overflader af træ og flet, der omslutter brugeren af de dybe toner fra naturen, som skaber ro og harmoni som til en japansk ceremoni, og et soveværelse, hvor man gør sig klar og lader op til dagen, der kommer”, forklarer Mille Fly.

I villaen er der også dækket et stort buffetbord, der har et ”take” af jul på japansk vis og suppleret af et viktualierum, hvor man kan gemme det, man vil have nok af, og det man gerne vil give videre, for essensen af ikigai er, at alle kan være med til festen.

Storytelling

Storytelling er stadig virkelig vigtigt, siger Mille Fly. For det handler om at inspirere og give mening. ”Men ikigai er et begreb, og det, der giver mening for mig, giver måske ikke samme mening for dig”, siger Mille Fly, og fortæller, at hun, når hun laver private indretninger i dag, ofte mødes af, at kunden hellere vil bevare den gamle sofa fremfor at smide den væk og købe en ny. ”Der tænkes i ressourcespild, og slutbrugerens forhold til at genbruge er forandret. Når der købes nyt, er det i FSC-certificeret træ, for det skal give mening på mange parametre. Vi er ikke forskrækkede for at købe nyt, men vi gør det på ny måde”.

På MAISON IKIGAI handler det derfor om at skabe stemninger, der giver mening, og at kombinere det æstetiske, japanske med den danske designfilosofi ”less is more”. ”Men minimalismen er ikke at omgive sig med ingenting, men at omgive sig med de rigtige ting”, understreger Mille Fly, og hun siger også, at maksimalismen modsat ikke handler om, at vi skal have mange ting, men om, at vi max’er ud på det, vi gør. ”Og den japanske ånd iscenesætter det hele rigtig fint. Den er nem at gribe ind i”, og Mille Fly slutter af med at slå fast, at Ikigai er næstekærlighed, men det er også at tjene penge på at gøre netop det, man er bedst til”. 

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Formland autumn 2024 - et oplevelsesunivers

Udstillere og indkøbere handler, netværker og videndeler, og de besøgende kan boltre sig i trendinstallationer, foredrag, workshops og events, når MCH Messecenter Herning slår dørene op til Formland Autumn fra 17.-19. august.

Formland kan denne gang fejret sit 40-års jubilæum og messe nr. 80, og det sker med 10 koncepthaller, flere end 400 danske og udenlandske udstillere og over 50 foredrag, workshops og events, der er med til at samle interiør- og designbranchen, og som giver detailhandlerne ny inspiration og viden, de kan tage med sig hjem. På Formland er der ikke et overliggende tema, for det handler i høj grad om livsstil på tværs af områderne. Derfor rummer programmet et sandt overflødighedshorn af æstetiske og kreative nyheder inden for områder som ”Interior”, ”Dining”, ”Garden”, ”Outdoor”, ”Taste” og det helt nye ”Jewellery”.

Vi ser på trenden, der denne gang hedder ”Maison Ikigai”, og som tager inspiration fra en japansk filosofi og ordet ikigai, som er en sammensætning af Iki (at leve) og Gai (værdier, værd eller grund), vi har taget en snak med Anette Eckmann om hendes eventområde ”Farm Living – Cozy Country Christmas”, og vi giver et godt overblik over de mange spændende og lærerige foredrag på Speak Up-scenen. Så glæd dig til at blive inspireret…

Relateret indhold

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023