Fremtidens lys

Hvad er fremtidens lys? Ifølge designvirksomheden Shade er det en lampe. Men det er ikke bare en hvilken som helst lampe, og lyset er ikke bare lys.

Fra Shades stand på Milanomessen. Her ses det tydeligt, hvor meget lysets styrke og farve betyder for stemningen. Alle nicherne på væggen er malet i samme farve, det er blot indstillingen på lyset, der varierer..

Shade startede som et iværksætterprojekt tilbage i 2015, hvor to unge ingeniører på DTU havde en vision om at revolutionere måden at tænke lys på. De ville lave lys, men derudover også en intelligent platform til hjemmet, hvor det skulle være muligt at kunne forbinde alting og styre lyset i hjemmet. Nu er virksomheden Shade på et globalt vækst-eventyr baseret på en dansk designet lampe med teknologien i orden.

Better Light – Better Living
Efter en voldsom populær crowdfunding kampagne, der startede op i 2015 og dengang var den mest succesrige kampagne i Danmark, fik iværksætterne bag Shade virkelig blod på tanden, og de kunne med det samme se en reel interesse for deres idé. ”De udvikler teknologien, og de går meget op i lyset og især i kvaliteten af lyset. Kvaliteten af lys er meget vigtig for os mennesker, deraf stammer også Shades manifest, der lyder: Better Light - Better Living”, fortæller CEO Kristian Weber om opstarten på Shade. Han kom til virksomheden i november 2018, i takt med at den nuværende ejer købte de to stiftere ud af virksomheden. Der blev indsat en ny bestyrelse, et nyt ledelseshold, og på baggrund af veloverståede tests og med de rette certifikater i hus, blev der lagt ambitiøse planer for fremtiden og sortimentet udvidet. Lampen fandtes oprindeligt kun som en pendel, men fås nu ligeledes som en bord-, gulv- og væglampe.


Manifestet lover, at det rigtige lys kan give livskvalitet. Vi kender alle sammen forskellen på at opholde sig i et rum oplyst af lysstofrør og i et rum med den helt rette belysning og dermed også en langt mere behagelig stemning. Faktisk har lys en væsentlig betydning for vores humør, sind og helbred. Samtidig har LED-lys også en energisparende teknologi, der sikrer et lavere strømforbrug end ved brug af andre lyskilder som gløde- og halogenpærer. Udover det lave strømforbrug udmærker LED-pærer sig ved en meget lang levetid.


Men det, som gør Shades ØS1, som lampen hedder, endnu mere unik og banebrydende er, at den kan indstilles lige præcist efter det behov, man har. Man kan kontrollere lysets retning i rummet ved at tænde og slukke for Shade Pendant ØS1s tre lyszoner. Derudover kan man styre intensiteten af lyset ved at skrue op og ned for effekten. Mens midten af lampen er udstyret med et RGB-spektrum, der gør det muligt at sætte lige præcis den farvenuance, man ønsker, på lyset.


”Det er lampens alsidighed, der gør den helt unik. Den er som flere lamper i én”, fastslår Kristian Weber.
Lige nu styres lampen via Bluetooth-teknologi. Man tager sin telefon, forbinder, laver sine indstillinger i en app og så kan man både via denne og via en kontakt, styre lampen; tænde og slukke, dæmpe, og gemme op til 8 favoritindstillinger.

Den samme stue, men med to vidt forskellige indstillinger af lys, farve og styrke..

Dansk design
Shade er efter deres eget udsagn ikke blot en belysningsvirksomhed, men nærmere en designvirksomhed med teknologien i orden.
”Vi har stor fokus på teknologien, som jo er en væsentlig del af virksomheden og vores DNA, men vi er altså en designvirksomhed. Når man køber lampen, som er en smuk lampe, så får man i tilgift alt det her teknologi og det gode lys oveni”, fortæller Kristian Weber.
Lampen er designet af den danske designer Øivind Slaatto, der ligeledes står bag innovative designs for Bang og Olufsen, Louis Poulsen og Le Klint.


Som en del af strategien om at få lampen brandet som et designobjekt deltog Shade også på Milano-messen Salone del Mobile i april 2019. Her blev lampens funktioner og kvaliteten af lyset virkelig fremvist for verdenspressen og talrige indkøbere fra hele verden. Og modtagelsen var rigtig god, lyder det fra Kristian Weber.


”Nu står vi et sted, hvor vi har produktet, som det skal være. Vi har udviklet brandkoncepter til butikkerne, vi har alle varerne på lager, vi får flere og flere kunder hver uge, og nu går vi ind i den sæson, som er allermest spændende for os; efterårs- og vintersæsonen, hvad angår lys”, lyder det fra Kristian Weber.


Shade er altså en velfungerende virksomhed med et både veldesignet og funktionelt produkt, der desuden er enormt populært og eftertragtet. Mange iværksættere og designvirksomheder kæmper i mange år for at nå til dette sted. Og når denne succes udelukkende skyldes et enkelt produkt, ØS1-lampen, bliver man naturligt nysgerrig efter at vide, hvad der så skal ske i fremtiden. Når firmaet påstår at have udviklet fremtidens lys. Er lampen færdig? Kommer der en kollektion af lamper?


”Det er planen, vi laver kollektioner. Nu har vi første kollektion, så kan det godt være, der kommer nogle extensions til denne model. Men ellers kommer der en større model. Men vi kan sagtens forestille os, at vi laver en helt ny kollektion, som er noget helt andet, men stadig kan nogle af de samme ting. Det er også derfor, vi siger, at vi er en designvirksomhed. Vi vil gerne være med til at bidrage med noget til designverdenen, komme med noget, som giver folk godt lys og indeholder denne teknologi. Vi er først lige begyndt at udforske alt, som denne teknologi kan”, forklarer Kristian Weber.
Udover at designet er dansk, så er hele teknologien også udviklet i Danmark på Shades kontorer, først i Nærum og nu i Herlev, hvor der sidder en hel afdeling af udviklere og arbejder med teknologien.

Et bedre lys
”Vi har en lampe, der er lidt anderledes end andre lamper. Det, der er vigtigt ved vores lampe, det er effekten af det lys, man får. Der findes mange smukke lamper, der er smukke at se på, og giver et fint lys, men vi vil vove at påstå, at vi laver et lidt bedre lys”, siger Kristian, og han fortæller, at de derfor arbejder meget med deres kommunikation og sammen med deres partnere om netop at fortælle, hvad det er, man får ud af at have en lampe med så godt et lys.


”Shade er frontløber på hele denne her bølge omkring smart lighting. Der findes andre, der arbejder på lignende teknologier, og som ånder os i nakken. Men vi er faktisk ude med et produkt, der fungerer”, lyder det fra Helle Maibohm, der er europæisk salgsdirektør i Shade.
Omkring modtagelsen af lampen i butikkerne både hos sælgere og forbrugere lyder det: ”Vi får næsten aldrig negativ feedback”, siger Helle Maibohm, og Kristian Weber stemmer i: ”Folk er stort set altid interesseret i lampen, og synes, det er et spændende produkt, og det er alle aldersgrupper.”
Udviklingen af teknologien og dermed også lampen sker løbende, og der er mange nye og innovative funktioner på vej. Inden for den nærmeste fremtid vil lampen kunne vække dig om morgenen, den vil via sensorer kunne tænde om natten, hvis man står op, den vil kunne indstilles til at tænde, slukke og lyse ligesom når man er hjemme, selvom man er ude at rejse. ”Det vigtigste er, at lampen tager udgangspunkt i mennesket og vores behov”, siger Kristian Weber.

Fremtidens lys?
Oversat fra engelsk betyder shade skygge, hvilket ved første øjekast måske nok er lidt en underlig betegnelse for en belysningsvirksomhed, og især en, der påstår at kunne tilbyde os fremtidens belysning. Men der er jo intet lys uden skygge og ingen skygge uden lys, så egentlig er det vel to sider af samme sag? Shade kan også betyde nuance og med den banebrydende ØS1 lampe fra virksomheden Shade kan man faktisk få lige præcis den farvenuance, man ønsker sig, på sit lys – og udover nuancen på lyset, så har Shade en meget holistisk approach til belysning. Så måske der er noget fremtidsperspektiv at ane alligevel.

Hvis Shade er fremtidens lys. Så er fremtidens lys intelligent, det tager udgangspunkt i mennesket, hvor er vi, hvad er vores behov, og hvordan kan lyset bidrage os her og nu og generelt i hverdagen? Og ikke nok med det. Lampen er designmæssigt en succes. Den er pæn, men ikke larmende. Den er funktionel, men ikke på bekostning af det æstetiske. Den er stilren og tidløs og dermed i sig selv en sikker kandidat til en fremtidens lampe.

EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

11.10.2024Designbase.dk

Danskerne elsker impulskøb

11.10.2024Designbase.dk

Nyt produkt skal kunne erstatte læder i tekstilproduktionen

04.10.2024Designbase.dk

Flere kvinder får brystkræft: Erhvervslivet støtter op om Lyserød Lørdag

02.10.2024Designbase.dk

Nyskabende og spændende designs på årets Paris Design Week

01.10.2024Witt

Sponseret

iRobot lancerer Roomba Combo® 2 Essential med AutoEmpty-dock

27.09.2024Designbase.dk

Nordjysk virksomhed indtager det norske marked

27.09.2024Designbase.dk

De nominerede til Danish Design Award 2024

24.09.2024Designbase.dk

Årets farve hos Nordsjö varsler optimisme

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Stockholmsmässan
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023