Imerco: Vi investerer i fremtiden

Indtjeningen hos Imerco er indtil videre i markant vækst i 2019 vs. året før, og man har fundet sit fokus. To nye brands er netop lanceret, der er investeret millioner i onlineforretningen, og man er i fuld gang med at skabe en bæredygtighedsstrategi. ”Retail er en hård branche, men vi er fortrøstningsfulde”, siger adm. direktør Frederik Brønnum, der heller ikke er bleg for at slå fast, at man fremadrettet vil samarbejde med dem, der vil Imerco.

Frederik Brønnum, adm. direktør, Imerco.

”Imerco er en gammel dame på 91 år. Vi har overlevet 2. verdenskrig, oliekriser og finanskriser, så selvfølgelig overlever vi også brancheglidninger og nye distributionskanaler”. Det fastslår Imercos adm. direktør Frederik Brønnum: ”Vi er positive og vil realisere vækst”.

Han medgiver, at 2017 og 2018 har været præget af overtagelsen af Inspiration, og integration af de nye medarbejdere i organisationen. Det tog længere tid og kostede flere kræfter end forventet, og parallelt med dette, er der blevet investeret et tocifret millionbeløb i omnichannel”. Nu er maskineriet kørt på plads. Vi ved, hvordan vi skal drive vores to butikskoncepter, Imerco og Imerco Home, og siden januar 2019 kan vi melde om en fin fremgang på indtjeningen”, lyder det fra Frederik Brønnum.

Han fortæller videre, at Imercos webshop om lidt runder 200 mio. kr. i omsætning, og han er ikke i tvivl om, at webshoppen på sigt vil tegne sig for 15-20 pct. af Imercos samlede omsætning. ”Der er i princippet ingen overligger”, siger han og understreger samtidig, at Imercos kerneforretning er og forbliver de fysiske butikker. ”Vores fordel er, at webshoppen og de fysiske butikker styrker hinanden. Kunderne handler på tværs af alle kanaler, og vi er der, hvor kunderne har mest brug for det. Vi giver med andre ord service og købsmuligheder i hele landet. Fysisk og digitalt. Og det er der ikke mange, der kan”.

Imercos webshop tæller i dag 12.000 varenumre – langt flere, end der findes i de fysiske butikker, og man har netop bygget et nyt 12.000 kvm stort centrallager i Vallensbæk, hvor kædens weblager ligeledes drives fra.

På spørgsmålet om, hvordan de to distributionskanaler kan styrke hinanden, lyder det fra Frederik Brønnum: ” Omnichannel betyder blandt andet, at kunderne nemt og bekvemt kan købe, når de har lyst, og hvor de har lyst. Derfor er et landsdækkende butiksnetværk afgørende for den samlede kundeoplevelse. Kunderne kan altid bede vores ekspedienter om at bestille en vare hjem fra vores online sortiment. Enten til afhentning i butikken eller til levering på kundens hjemmeadresse. Den mulighed er mange kunder glade for”.

Og Frederik Brønnum fortæller videre, at der endnu ikke for alvor er gasset op for omnichannel-handlen. ”Med vores 12.000 varenumre, er vi endnu kun i en testfase”.

Hans holdning er klart, at omnichannel strategien skal være med til at differentiere Imerco. ”Der ses en markant brancheglidning netop nu, og den skal vi forholde os til”.

by Ditte Julie er et nyt brand, der henvender sig til de unge. .

Vi vil opbygge et nyt brandunivers
Brancheglidningen ser Frederik ikke mindst online, hvor små webshops sælger mærkevarer til meget lave priser. ”I det hele taget er den danske interiørbranche under et stort kampagnepres. Vi er selv en del af det, og jeg tror ikke det stopper inden for den nærmeste fremtid”, lyder det. Netop derfor er Imerco gået i en ny retning, og man udvikler nu egne brands, der kan gå hånd i hånd med mærkevarerne.

En stel- og bageserie udviklet af Ditte Julie Jensen, by Ditte Julie, har netop ramt hylderne i butikkerne. Snart følger en køkkenserie, Kitchen, bestående af gryder, køkkenredskaber, fade, knive med videre med et enkelt, maskulint udtryk skabt i samarbejde med Timm Vladimir.

”Vi kan tiltrække de store navne, og vi vil udvikle brands med en historie. by Ditte Julie er lige kommet ud i butikkerne med en succes, der overstiger alle forventninger”.

Og frem for alt, fastslår Frederik Brønnum, kan man på egne brands holde prisen. ”Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har kunnet sælge en kagerulle til 349,95 kr. Det kan vi nu”, siger Frederik med et smil.

I det hele taget er det Imercos strategi, at man ikke vil slås med de små online-butikker, der dumper priserne. ”Vi har muskler til at udvide vores egen onlineshop, og vi vil rigtig gerne samarbejde med loyale varemærkeleverandører, der ikke sælger til enhver lille onlineshop. Samtidig udvikler vi vores egne brands. Det er vores særkende, og vores måde at gøre Imerco endnu mere attraktiv for forbrugerne på”.

Kitchen by Timm Vladimir er lækkert køkkenudstyr. .

Vi har fundet vores ståsted
”Vi har en klar grundholdning. Så længe en butik giver overskud, skal den fortsat eksistere".

Således har man i mange små- og mellemstore byer fået huslejenedsættelser, der gør det rentabelt at drive butikkerne. Det betyder, fortæller Frederik, at mange af de små- og mellemstore butikker tjener gode penge, og han slår fast, at netop den størrelse butikker gør stort brug af online-sortimentet, fordi de ikke har så meget plads i butikken.

Det, der dog kommer til at ske, er, at man optimerer nogle af butikkerne. Det vil sige, at man nogle af de steder, hvor der både ligger en Imerco og en Imerco Home slår butikkerne sammen til en endnu større og mere attraktiv forretning. Det er sket i Hørsholm, og det vil tillige ske i Ballerup, Fields og Bryggen i Vejle.

Frederik Brønnum understreger, at man igennem de seneste to år er blevet meget klogere på, hvad Imerco vil være for kunderne.

”Men vi skal jo hele tiden navigere i det marked, vi er i, og derfor videreudvikler vi også løbende, så vi forbliver fit”.

Bæredygtig strategi
Bæredygtigheden arbejder Imerco også med. Således har man hyret en af Danmarks førende konsulenter, der skal være med til at udvikle en bæredygtig klimastrategi for kæden.

”Bæredygtighed fylder meget hos forbrugerne. Vi har et medansvar for at leve op til deres krav og ønsker til et mere bæredygtigt forbrug. Samtidig ser vi det også som en vækstmulighed; f.eks. at rådgive forbrugeren om, hvordan man bedst bruger sin stegepande, hvordan man forlænger produkternes levetid, og ikke mindst hvordan man skiller sig af med dem, når de er udtjent”.

Den færdige plan, der som Frederik Brønnum siger det, rækker langt ud over LED pærer og plastikposer, lanceres senere.

”Vi har en ejer, Michael Goldsmith, der er med på den lange bane. Det betyder, der er råd og ro til at udvikle forretningen, foretage satsninger og til at investere i forretningen i forhold til en langsigtet strategi”.

At udvikle kollektioner, som det er sket med Ditte Julie og Timm Vladimir er gode eksempler på dette. Begge projekter har man arbejdet på i godt to år, og Frederik Brønnum lægger ikke skjul på, at det har været en stor investering.
”Samtidig vil vi også fremadrettet investeret et stort millionbeløb i IT og online salg, for det er utrolig vigtigt for butikkerne, at de har online-delen, de kan spille sammen med”.

Fra Timm Vladimirs Kitchen-serie. .

Nye kundegrupper
Udvikling er vigtig for Imerco, og med de to nye brands, rammer man to forskellige kundegrupper.

by Ditte Julie henvender sig til de unge – et segment, som Imerco gerne vil tiltrække endnu mere. ”Med Timm Vladimirs produkter rammer vi lige ned i Imercos kerne, nemlig hardcore køkken. Han har en bred profil, og samtidig står han for kvalitet og det gode håndværk – og med produkter i en prisklasse, hvor de fleste kan være med”.

Begge serier er designet og udviklet i tæt samarbejde med Ditte Julie og Timm Vladimir, og de har været inde over alle produkterne. ”Vi har et knowhow omkring fabrikker, kvaliteter, hvilke størrelser, der sælger, og prispunkter, og sammen har vi skabt vores nye brands”.

Frederik lægger ikke skjul på, at det har givet Imerco blod på tanden, og han ser en fremtid med flere egne brands. ”Men nu skal vi give de første to brands lidt kærlighed, inden vi kaster os ud i nye projekter”, siger han.
Imercos core business er køkken, bord og gaver, og det vil man også profilere sig af fremadrettet. Og Frederik Brønnum pointerer, at det kommer til at ske i samarbejde med de mærkevareleverandører, der vil Imerco, og som ikke ligger overalt på nettet.

”De mærkevarer, der ligger bredt, er de mærker, vi vil nedprioritere i fremtiden”.

Cook & Baker er Imercos private label brand, som man vil fortsætte med. Faktisk fortæller Frederik Brønnum, at det omsætter for mere end 100 mio. kr. årligt. erik bagger a/s brandet vil man også styrke fremadrettet.

Dermed forventer Frederik Brønnum, at den støt opadgående kurve, kæden er inde i, fortsætter. ”Men det er hårdt arbejde. Vi investerer meget i virksomheden, i varerne og i butikker, systemer og medarbejdere. Der er masser af muligheder på trods af brancheglidninger og nye distributionskanaler, så vi støtter op om branchen, og vi ser ganske lyst på fremtiden, som vi er sikre på vil resultere i stor vækst hos Imerco”, slutter Frederik Brønnum.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

04.11.2026Designbase.dk

Salget af møbler og boligudstyr steg i september

30.10.2026Designbase.dk

Ferielukning i julen kan koste virksomheder dyrt

30.10.2026Designbase.dk

Invitas grønne markedsføring af køkkenkoncept var vildledende

30.10.2026Designbase.dk

Hübsch får millionbøde for ulovligt prissamarbejde

28.10.2026Designbase.dk

Nye momsfrister kan presse små frisørsaloner

27.10.2026Designbase.dk

Nina Vatansever bliver ny indkøbschef hos Sagaform Group

27.10.2026Designbase.dk

Store virksomheder trækker industriens opsving

26.10.2026Designbase.dk

Konkurserne stiger: Detailhandlen mærker fortsat presset

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023