Juicy Business

Mads Bo er på en mission og har været det i flere år. Han vil gøre Danmark til en af verdens førende juice- og smoothie-nationer, og han stopper ikke. Det er nemlig et livsprojekt for ham. Med på sidelinjen har han sin tro følgesvend gennem 13 år, sin Vitamix blender, som han selv forhandler via virksomheden Lifeforce.

Tilbage i 2003 levede Mads Bo ifølge egne ord et ret så almindeligt liv med 8-16 job som automekaniker og bartender i weekenden, ret mange sygedage og forskellige småskavanker som eksem, allergi, træthed og uren hud. Men så blev han træt af bare at have det ok, og han begyndte at undersøge sammenhængen mellem hans kost og hans helbred, som en bil og dens brændstof.

”Der er mange ligheder mellem en bil og menneskekroppen, begge kan ikke køre, hvis de ikke tankes op. Nogle mennesker vågner om morgenen og kan næsten ikke komme i gang, og det kan være fordi, der ikke er tanket nok op, eller det ikke er den rigtige benzin eller næring, der er fyldt på”, fortæller Mads Bo og fortsætter:

”Jeg ser sådan på det: Alt der tilfører kroppen energi – fysisk og mentalt, ser jeg som værende sundhedsfremmende, og alt det, der stjæler energi fra kroppen, det er sygdomsfremmende. En træt krop bliver rigtig hurtigt en syg krop”, fastslår Mads Bo.

Han var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at sadle helt om, så han sagde sit job op, og valgte i stedet at dykke ned i, hvad der var sundt for ham, og hvad han selv kunne gøre.

Efter et kursus i England med fokus på personlig udvikling og en lille smule om sundhed startede han projektet High on Life, der var startskuddet for et nyt liv med at spise mange flere planter og grøntsager. Men efter kort tid fandt Mads Bo ud af, at det ikke altid var lige rart at spise alle de her grove, grønne planter, men i stedet så kunne man drikke dem. Så ret hurtigt kom han i gang med at lave juice, der blev virkelig eksperimenteret, og nærmest alt kom i disse juices.

”Det var altså ikke appelsinjuice og ananasjuice jeg drak. Det var sådan noget som broccoli og kål. Inden for ret kort tid var alle mine småskavanker og sygdomssymptomer forsvundet, og jeg havde tabt mig 10 kilo”, fortæller Mads Bo og uddyber:

”Så tænkte jeg, at hvis jeg som automekaniker kan gøre det her, så kan alle mennesker i hele verden gøre det.” 

Og så var missionen ellers i gang. Herefter begyndte Mads Bo at dygtiggøre og uddanne sig inden for området, og her 13 år efter, er den rejse stadig i gang, hvor han forsøger at dele så meget af sin viden med danskerne i form af bøger, foredrag og videoer. Budskabet er ret så ligetil, ”Vi skal indtage flere planter”, og gerne på så mange måder som muligt. Og netop her spiller følgesvenden en væsentlig rolle.

”Med blenderen kan jeg lave suppe, jeg kan lave is, smoothies, jeg kan hakke gulerødder, jeg kan lave humus. Vi skal spise mere naturligt mad uden varedeklarationer på. Det er sådan, vi får de gode næringsstoffer til kroppen”.

Livskraft 

Dengang tilbage i 2003, hvor det hele begyndte for Mads Bo, begyndte også et livslangt venskab med en maskine, som siden er blevet hans trofaste følgesvend, nemlig hans Vitamix blender.

”Jeg havde en ven, der havde denne her blender, og der var jo ingen grænser for, hvad jeg kunne blende på den!

Venskabet har siden udviklet sig til også at være en business, hvor han har startet en virksomhed op, der sælger og forhandler produkter, der kan hjælpe danskerne til nemmere at få sundhed ind i hverdagen. Produkter, der ifølge Mads Bo, er overlegne, på kvalitet, teknik, design og ikke mindst holdbarhed, og som skal hjælpe os til at skabe mere vitalitet og energi i hverdagen. Virksomheden hedder Lifeforce, for det er netop, hvad produkterne, der forhandles, tilfører.

”Vi hjælper mennesker med at få mere livskraft”, forklarer Mads Bo og uddyber: 

”Vitamix er ikke din ”lige-i-ny-og-næ-margarita” blender, som står gemt væk i skabet ni måneder om året. Vitamix er din ”Jeg-bruger-den-hverdag” eller ”Jeg-kan-ikke-leve-uden” blender. Vitamix er et firma som siden 1939 kun har udviklet og perfektioneret en ting: Blendere”. 

Mads Bo fortæller i øvrigt, at det var Vitamix, der opfandt blenderen, og at de har kunder, som har købt deres blender for over 20 år siden, og som stadig fungerer.

En ting er værktøjet, men ifølge Mads Bo er det ligeså vigtigt, hvad vi putter i den. ”I stedet for bare at blende jordbær og bananer, som der bliver gjort rigtig meget i de danske hjem, skal vi begynde at tænke blenderen på en helt ny måde. Vi skal tænke blenderen som en madmaskine”, fortæller Mads Bo begejstret.

<p>Så tænkte jeg, at hvis jeg som automekaniker kan gøre det her, så kan alle mennesker i hele verden gøre det.</p>

Mads Bo

Hvad er sundhed?

Når man taler med Mads Bo, er det ikke til at komme udenom også at tale om sundhed, og i dag lever vi i en tid, hvor der nærmest ugentligt kommer nye sundhedsbudskaber med info og fakta om, nu skal vi spise det og ikke det. Det kan derfor være ret svært at navigere rundt i denne jungle af budskaber fra diverse ernærings- og kosteksperter, forskere og utallige undersøgelser, der bliver foretaget. Igen er Mads Bo’s budskab ret direkte: 

”Det er vigtigt, vi stopper op, mærker efter på egen krop, og forholder os til ny viden, når den bliver præsenteret. Du kender selv din krop bedst”, forklarer han og uddyber:

”Sundhed er for mig mere end at løbe 10 kilometer om dagen og spise broccoli. Sundhed er at have et godt selvværd, have det godt med sig selv og sine medmennesker. Jeg plejer at sige at 80% af det, der er sundt, det sidder mellem ørerne. Hvis vi helt fundamentalt ikke har det godt, hvis vi er stressede og ulykkelige, så har vi svært ved at være sunde. Sundhed er helhed.”

Det er altså vigtigt at se på helheden. Mange af disse udfordringer i samfundet, vores moderne liv, arbejdsrutiner etc. er alt sammen med til at understøtte Mads Bo’s budskab og hans mission. Men det er en rejse, og selvom der er gået 13 år, ”er jeg kun lige begyndt”, lyder det fra Mads Bo. Der er ingen tvivl om, at der er langt igen, også selv om vi i Danmark drikker rigtig meget juice og smoothies.

Så budskabet når ud! Mads Bo møder hele tiden den positive feedback, når han er ude og får tilbagemeldinger fra folk, der har lyttet til hans budskab, og er begyndt at leve sundere og spise flere planter og grøntsager.

”Jeg får den mest fantastiske feedback. Alt fra folk med hudlidelser til kroniske smerter, der melder tilbage med bedring. Folk der ikke har haft lugtesans eller smagssans i mange år, kan pludselig lugte og smage ting igen, fordi de er begyndt at leve sundere og spise flere planter. Jeg oplever helt klart, at det har en effekt. Det er da fantastisk!”, siger Mads Bo.

Missionen fortsætter

Der er ingen tvivl om, at Mads Bo lever og ånder for sin mission, og han er både, hvad han spiser, og hvad han prædiker, nemlig sund, grøn og fuld af energi. Som en sand missionær stopper han ikke. Men når han pludselig begynder at sammenligne juice og smoothies med den trojanske hest, kan man nu godt foranlediges til at tro, at det måske ikke er helt godt med al den flydende kost og kaninæde…?

”Juice og smoothies er faktisk lidt ligesom en trojansk hest, ikke nok med at de kan få os til at spise flere grøntsager og planter, fordi vi forklæder dem som drikkelse og sniger dem i os, men de giver os også lyst til at spise flere grøntsager og planter og mindre lyst til at spise det usunde skrammel. Det er en slags kemisk lov, at det du indtager i dag, har du lyst til i morgen”.

Ved at ændre den kemiske balance i vores krop, kan vi vænne den til at spise mere af det, der er godt for den, uden at det føles som et afsavn af noget andet, men i stedet som det den faktisk allerhelst vil have. Så måske der er noget om det?

På spørgsmålet om Mads Bo så aldrig bliver træt, og bare har uanede mængder af energi, er svaret helt tydeligt: ”Jo, jeg bliver da også træt, jeg bruger al min energi og hele min krop hele tiden. Der er mega meget fart på hele tiden. Jeg presser selv al saften ud af citronen. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til ikke at gøre”, forklarer han. 

Men det er svært at skrue ned for tempoet, når man er på en mission. 

Relateret indhold

29.04.2024Designbase.dk

Kay Bojesen inspirerer på Roskilde

29.04.2024Designbase.dk

Ambiente Trends 24+: En iscenesættelse af stilhedens luksus, nye kompositioner og digitale innovationer

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Flot 79NORD-nyhed fra Morsø

15.04.2024Brix Design A/S

Sponseret

Forårets magi og skønhed inviterer til pinsefest

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Essensen af kvalitet fra HOLM

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

08.04.2024Designbase.dk

Hamonoya er ny distributør for Patisse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023