LELIT lancerer MaraX3 til den moderne hjemmebarista
LELITs ikoniske MaraX, der har været en af hjemmebaristaernes foretrukne favoritter i mange år, har nu gennemgået en markant opgradering.
Foto: Lelit
Når LELIT videreudvikler en af sine mest populære espressomaskiner, sker det ikke med små justeringer. Med lanceringen af MaraX3 introducerer LELIT en gennemgribende teknisk og designmæssig opgradering af den anerkendte MaraX – og bringer funktioner fra det professionelle segment ind i hjemmet.
Pagaia – padle dig frem til den perfekte espresso
Den største nyhed er det nye Pagaia flow control-system – en funktion, der normalt er forbeholdt maskiner i en langt højere prisklasse. “Pagaia” er italiensk for padle og giver fuld, håndholdt kontrol over under brygningen.
Pagaia regulerer pumpeeffekten elektronisk og justerer vandflowet fra pumpen til gruppehovedet – drej med uret for mere tryk, mod uret for mindre. Trykvariationerne kan følges live på maskinens nye dobbeltmanometer.
Det giver mulighed for at fremhæve sødme og frugtighed i lyse ristninger, skabe mere dybde i mørkere ristninger og reproducere en vellykket bryggeprofil præcist – gang efter gang. Kort sagt: professionel baristakontrol – hjemme i køkkenet.
1.800 W og klar på ca. 15 minutter
Kedlen er opgraderet fra kobber til rustfrit stål, og effekten er øget fra 1.280 W til 1.800 W. Opvarmningstiden er reduceret fra op til 24 minutter til omkring 15 minutter, hvilket giver hurtigere temperaturstabilitet og mere effektiv brygning.
Når italiensk design møder professionel espresso
MaraX3 er det første kapitel i LELITs nye designæra, Wave 1, skabt i samarbejde med Design Group Italia. Her kombineres præcision og funktionalitet med ægte materialer og tidløst formsprog.
Træknopper og portafilter i røget egetræ eller zebrano-træ samt elegante, forhøjede træfødder tilfører varme, karakter og et eksklusivt udtryk, der gør MaraX3 til et naturligt midtpunkt i køkkenet.
Serien fås i børstet rustfrit stål, hvid og sort – alle med gennemførte trædetaljer, hvor ergonomi og æstetik er gennemtænkt ned til mindste nuance.
Mød Steve – kværnen der matcher
Samtidig lancerer LELIT kaffekværnen Steve PM20 – en ny generation af LELITs kværne, udviklet med fokus på præcision i espressoområdet. Med 64 mm flade stålknive udviklet i samarbejde med Keber og en finere mikrojustering (step 1.0 mod tidligere 1.5) giver Steve langt mere kontrollerede og præcise justeringer i espressozonen.
Resultatet er forbedret præcision, lettere justering og mere ensartede resultater. Steve fås i børstet rustfrit stål, poleret rustfrit stål, sort, hvid og gold – og matcher MaraX3-seriens designudtryk perfekt.
Vejledende udsalgspriser og tilgængelighed
MaraX3 lanceres primo marts og Steve PM20 primo maj 2026.
LELIT MaraX3
Vejl. udsalgspriser fra DKK 13.999
LELIT Steve PM20
Vejl. udsalgspriser fra DKK 4.299
Med MaraX3 og Steve sætter LELIT en ny standard for hjemmeespressomaskiner – og viser, at professionel baristaoplevelse ikke længere er forbeholdt caféerne.
--
Link til highres. billeder: https://we.tl/t-tG62i2bqDV
--
For yderligere information kontaktes:
Witt PR-afdeling
Mail: presse@witt.dk
--
Om Witt
Witt er et globalt brandhouse, der udvikler og distribuerer unikke og innovative produkter, som gør hverdagen smartere. Virksomheden har en markant tilstedeværelse i Norden og leverer enestående brands til markeder verden over. Witts sortiment spænder over flere forretningsområder, herunder hvidevarer, småapparater, børn & baby, sport & performance, outdoor, food, e-commute og medic. For mere information om Witt, besøg https://www.witt.dk/da
Om LELIT
LELIT er et italiensk premiumbrand kendt for sine håndbyggede espressomaskiner og kaffekværne i professionel kvalitet. Med rødder i Italien og en passion for ægte espresso kombinerer LELIT avanceret teknologi, præcision og tidløst design – skabt til både kaffeentusiaster og professionelle baristaer verden over. For mere information om Lelit, besøg https://www.lelit.com/
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
Foto: Lelit
