Millioner til national handlingsplan for tekstiler

Danmark får National Handlingsplan for Tekstiler, som samler hele den danske tekstilbranche. Målet er at fremtidssikre branchen med afsæt i cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse.

Foto: 123RF.com

Miljøstyrelsen har bevilget de 40 mio. kr., der var afsat på Finansloven 2025 til Den Nationale Handlingsplan for Tekstiler (NHPT). Erhvervsklyngen Lifestyle and Design Cluster (LDC) bliver ansvarlig for sekretariatsfunktionen, i et stærkt partnerskab med brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) og innovationsmissionen for cirkulær økonomi, TRACE.

”Med handlingsplanen samles hele den danske tekstilbranche i en ambitiøs, koordineret indsats.  Fra virksomheder og myndigheder til vidensinstitutioner og civilsamfund. Vores fælles ambition er at skabe et fælles kompas, der viser retningen for en fremtidssikret tekstilsektor baseret på cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse,” siger direktør Betina Simonsen fra Lifestyle and Design Cluster.

Vision: Danmark som cirkulært fyrtårn

Handlingsplanen bygger på en vision om, at Danmark i 2030 er anerkendt i Europa som frontløber for cirkulære tekstilsystemer. Hele værdikæden – fra design og produktion til forbrug, levetidsforlængelse, indsamling og genanvendelse – skal integreres i en sammenhængende struktur, der reducerer ressourceforbrug, minimerer miljøpåvirkning og skaber værdi af materialer og råvarer, som ellers ville gå tabt.

”Det er en branche med et stort potentiale for at skabe værdi gennem fælles retningslinjer og samarbejde på tværs af forskning, offentlige myndigheder, NGO’er og virksomheder,” siger direktør Anette Juhl fra Trace, som er en del af det nye partnerskab. Hun suppleres af Marie Busck, Chief Sustainability Officer i Dansk Mode & Tekstil:
”Siden DM&T lancerede det politiske udspil om en national handlingsplan for tekstiler, er det det her, vi har arbejdet for. Vi var meget glade, da det lykkedes at få handlingsplanen på finansloven, og det er fantastisk, at vi nu står i så stærkt et partnerskab, som sammen kan lave handlingsplanen og iværksætte aktiviteter, der vil give både samfundet og branchen et holistisk løft på tekstilområdet.”

Tre spor – én samlet indsats

Handlingsplanen organiseres i tre hovedspor, der tilsammen skal accelerere omstillingen:

Branchens cirkulære omstilling: Støtte virksomheder i at leve op til EU’s stigende lovkrav og udvikle nye forretningsmodeller.

Cirkulær infrastruktur: Opbygning af nationale systemer mellem det offentlige og private til at fremme besparelser af ressourcer, genbrug samt genanvendelse.

Tekstildannelse og kompetenceløft: Opkvalificering af danskernes tekstilviden, reparation og genbrug gennem undervisning, netværk og landsdækkende kampagner.

Som national erhvervsklynge for design, mode og møbler har Lifestyle and Design Cluster mange års erfaring med at drive komplekse partnerskaber og sekretariatsbetjening. Med Dansk Mode & Textils dybe brancheindsigt og TRACE’s forsknings- og innovationskraft skabes et solidt fundament, der både kan sikre høj faglig kvalitet, bred forankring og målbar effekt. Alt sammen for at styrke konkurrenceevnen for danske mode- og tekstilvirksomheder via koordinering og samtænkning af initiativer, så siloer nedbrydes og der skabes sammenhængskraft i branchen.

NHPT bliver dermed et centralt redskab til at omsætte EU’s tekstilstrategi til konkrete resultater i Danmark og samtidig et afsæt for at positionere Danmark som internationalt fyrtårn for cirkulær innovation.

aida a/s

Sponseret

RAW fejrer 10-års jubilæum med nyt stel i porcelæn

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

20.08.2026Designbase.dk

Formex samler 17 brands i bæredygtighedszone

19.08.2026Formland

Sponseret

Formlands nye haldesign hittede

18.08.2026Designbase.dk

Formland sætter relationer og fællesskab i centrum

17.08.2026Designbase.dk

7 greb, der kan styrke julehandlen

17.08.2026Designbase.dk

Julen skal kunne mærkes og opleves

14.08.2026Designbase.dk

Formland og Design Hub Denmark samler igen branchen

13.08.2026Designbase.dk

Ambiente styrker internationalt projekt- og kontraktmarked

12.08.2026Designbase.dk

Heimtextil udvider Bed, Bath & Living med nyt koncept

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023