Nuura trodser markedets modvind

Det netop offentliggjorte regnskab fra Nuura viser fortsat vækst i et udfordret marked. Brandet leverer tocifret vækst og solid bundlinje i 2024/25

Foto: Nuura

Den danske belysningsvirksomhed Nuura har offentliggjort sit regnskab for perioden 1. maj 2024 til 30. april 2025, som viser solid vækst trods et marked præget af usikkerhed og forandring. Bruttofortjenesten steg med 9 % til 19,45 mio. DKK, mens årets resultat landede på 6,1 mio. DKK. Resultatet betragtes som særdeles tilfredsstillende i lyset af de internationale markedsforhold.

Siden etableringen i 2017 har Nuura markeret sig som en stærk aktør i den internationale belysningsbranche med salg i mere end 40 lande og et datterselskab i USA. Med en klar global strategi og en ambitiøs tilgang til design og kvalitet har virksomheden på få år skabt betydelig vækst og stærke overskudsgrader.

"Året 2024/25 har på mange måder været specielt. Mange af vores kunder er under pres og kæmper for hver ordre, hvilket naturligvis påvirker samhandlen. Alligevel har vi formået at skabe vækst på tværs af alle forhandlerled, og det er jeg meget tilfreds med," siger Nadia Lassen, CEO og medstifter af Nuura.

Nadia Lassen, CEO Nuura. Foto: Nuura

Nuuras vækststrategi bygger blandt andet på strategiske designsamarbejder med eksterne designere som Rick Tegelaar, Nika Zupanc og Jessica Vedel, der med hver deres fortolkning af lysekronen og skandinavisk design bidrager til virksomhedens vision: At skabe lys og glæde gennem æstetisk kvalitetsbelysning.

"Vi tror på, at onlinemarkederne fortsat vil vokse. Vores digitale partnere er både professionelle og ambitiøse, og derfor investerer vi løbende i at styrke vores digitale værktøjer og automatisere samarbejdsprocesser. Kun de dygtigste vinder - og vi har en klar ambition om, at Nuura skal være blandt de bedste," siger Nadia Lassen.

Også kontraktmarkedet bidrager til væksten. Nuura oplever stigende efterspørgsel fra hoteller, restauranter og kontorprojekter, hvor belysningens rolle i at skabe atmosfære og velvære bliver stadig mere central. Blandt de seneste leverancer er projekter i storbyer som London, New York, Paris, Bergen og København.

"Vi ser lyst på fremtiden. Vi har momentum og forventer yderligere fremgang og vækst i 2025/26," afslutter Nadia Lassen.

Hong Kong Trade Development Council (HKTDC)

Sponseret

Hong Kong Gifts and Premium Fair og Home InStyle afslører markedstrends i april 2026

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

31.03.2026Designbase.dk

Vand som formgiver: Biennale sætter sanser og ansvar i spil

30.03.2026Designbase.dk

Salone del Mobile styrker global tilstedeværelse i Hongkong

29.03.2026Hong Kong Trade Development Council (HKTDC)

Sponseret

Hong Kong Gifts and Premium Fair og Home InStyle afslører markedstrends i april 2026

27.03.2026Designbase.dk

Nordstil skærper fokus på forretning og trends

25.03.2026Designbase.dk

Tekstiler i frontlinjen

20.03.2026Designbase.dk

Stockholm Furniture Fair gentænkes

19.03.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Så er det sæson for sommerdyner

19.03.2026Designbase.dk

Salone del Mobile satser på USA

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023