Passion og en fornemmelse for træ

Noyer er et ungt, dansk brand, hvor kvalitet og godt håndværk betyder alt. For Janus Larsen er det hans drøm, der går i opfyldelse, og nu sættes der ind med salg både nationalt og internationalt, for selvom der ikke ligger nogen fast strategi, står der udvikling på programmet.

Sjælen skal være med”. Det siger Janus Larsen, der står bag det danske designfirma Noyer, som, siden virksomheden så dagens lys i 2013, stille og roligt har skabt sig et navn, der står for smukt design i træ og fantastisk håndværk.

Janus er uddannet tømrer. Han har altid bygget møbler, men langsomt blev den lyst til mere end en drøm. Janus besluttede sig for at forsøge sig som selvstændig, og sideløbende med sit daglige job begyndte han at designe og skabe skærebrætter i samarbejde med Nikolaj Hviid, der er uddannet snedker.

”Det var vildt, da jeg købte den første halve kubikmeter valnøddetræ”, fortæller Janus med et smil. Han elsker træet og arbejdet med materialet, men det er også gået op for ham, hvor meget andet end selve produktet, det kræver at drive en virksomhed; fra emballage til markedsføring og salg, og selv valutakursernes indvirkning på priserne skal man helst være ekspert på.

”Men det er helt vildt så meget, man lærer, når man skal”.

De første mange skærebrætter, Noyer producerede, blev solgt uden fortjeneste. De var simpelthen for dyre at producere.

”Men det lærer man jo også af”, lyder det  fra Janus, og i dag har han og Nikolaj fundet en form og en måde at arbejde med materialerne på, så de faktisk kan tjene penge.

De to unge fyre begyndte i et lille kælderlokale i Valby, hvor temperaturen om vinteren ikke oversteg 14 grader, og hvor der hverken var vand eller sollys.

”Vi rykkede fra 20 kvadratmeter til 35 kvadratmeter, og så købte jeg en sav og min første tunge maskine. Vi flyttede igen til et større værksted, og endelig i 2015 flyttede vi op i lyset til der, hvor vi er i dag, med plads til både værksted, kontor og showroom.

”Nu havde jeg et rigtigt firma med et rigtigt værksted og en rigtig omsætning”, siger Janus smilende.

Vi sidder omkring det fire meter lange, super smukke Noyer-bord – det første, der blev lavet – og det, der i høj grad var med til at skabe opmærksomhed om Noyer på messerne.

Bordet designede og lavede Janus og Nikolaj, fordi de synes, det kunne være sjovt. Ikke så meget med tanke på, hvad der kunne sælges.

”Vi arbejder med hjertet”, fortæller Janus, og selvom det set fra en forretningsmæssig vinkel måske havde været smartere at gå ud med mindre, mere salgbare ting først, blev det bordet, der blev vist. Og netop fordi de gjorde det, fik de faktisk rigtig meget opmærksomhed.

Skærebrætterne var også med i flere varianter med og uden saftrille samt en serie smørebrætter og en knivmagnet.

”Knivmagneterne har vi udviklet i samarbejde med Foodgear”, fortæller Janus, og han fortæller videre, at Designmuseet var virksomhedens allerførste forhandler.

Contrast i København var den anden…

”Jeg gik tilfældigt forbi Contrast og gik ind med et skærebræt i en papkasse. Inge Sunke spurgte mig, hvad jeg havde i kassen, og selvom det egentlig ikke er deres stil, tog hun det alligevel ind. I januar havde hun vores store bord udstillet i sit vindue…”

Illums Bolighus forhandler også Noyer, og flere og flere forhandlere kommer på.

Med i alle stadier
At udviklingen går stille og roligt er helt bevidst. ”Det er fordelen ved at lave alt selv. Man er med i alle stadier, og så handler det om at have is i maven”.

Det er vigtigt for Janus, at udviklingen sker generisk, men han er også helt bevidst om, hvad det betyder, når et sofabord eksempelvis bliver vist i Aftenshowet. ”Det gav helt klart et boost, og at de tog det ind, var, fordi vi gjorde os umage på northmodern”.

En dag om ugen bliver Janus, Nikolaj og Janus’ bror Pelle, der netop er kommet ind i virksomheden som ansvarlig for salg og markering, på værkstedet, og så skal der leges…

”Vi bygger alt fra et vagtelbur til kunst. Vi laver frikadeller og måske en prototype på et sofabord. Det er vores frirum, og det, mener jeg klart, er noget, man skal huske at skabe sig, for det er der, ideerne opstår. For os handler det lige så meget om vejen derhen som om selve målet”, fortæller Janus, og han synes, det er vildt, at han nu har nået det, der for blot tre år siden var hans livsmål.

Siden er der også kommet en knivmagnet, en lampe og et sidebord til, og blandt andet sidebordet blev skabt på en enkelt aften i værkstedet.

Janus er ikke i tvivl om, at Noyer’s største styrke er samarbejdet mellem ham og Nikolaj og de tanker, der opstår imellem dem, når de arbejder med træet.

”For en lægmand kan det være helt absurd at se, når de to arbejder. 23. december, da vi ikke kunne nå mere, sad de i lang tid og kiggede på to pinde. Ingen sagde noget, efter nogen tid gik den ene op og rykkede lidt på den ene pind, og efter yderligere lidt tid rykkede den anden på den anden pind. Et par timer senere stod der en børnebænk”, fortæller Pelle smilende.

”Vi vil gerne bygge originale ting. Det er drømmen for os, og vi tror på det koncept, vi arbejder med, som baserer sig på gode relationer, og hvor vi har underleverandørerne tæt på os som gode samarbejdspartnere”.

Fremtiden er en balancegang
Janus fortæller, at de har 30 nye ideer i skuffen. ”Men det er en balancegang, for tingene skal produceres og sælges, og vi kender efterhånden godt de benhårde regnestykker, der ligger bag livets realiteter. Så for os handler det om at holde fast i det, vi gør. Vores udfordring er så at gøre produktionen mere rentabel og at trimme og optimere processerne, så vi også kan tjene penge på produkterne. For kan vi optimere bare 10 procent på 1000 skærebrætter, betyder det meget”, lyder det.

Viljestyrke er et andet kodeord for Noyer – og et åbent sind.

Spørger man Janus, om han har et yndlingsprodukt, er svaret nej. ”Jeg har en passion for hele pakken, og det er ikke sådan, at vi føler, at skærebrættet er ”rugbrødet”. Det er samspillet, der giver os noget”.

I dag er Noyer nået der til, hvor man gerne vil have et set-up og et salg i Danmark såvel som internationalt.

”Vi er ikke til de store forkromede strategier, og så længe vores UPS-aftale er i orden, sender vi gerne hvor som helst i verden. Men vi vil naturligvis gerne ud og stå de rigtige steder, og netop derfor er Pelle nu blevet ansat i virksomheden”.

Hvad de tre absolut er rigtig gode til er at skabe relationer, og det er på baggrund af dem, at Noyer allerede fra første dag, da de stod på 20 kvadratmeter i en kold kælder, havde en velfungerende og flot hjemmeside, og det er på grund af dem, at de har fint styr på alt fra emballage til fotos og styling. Så nu handler det bare om at udbygge med flere produkter, og om at få Noyer sat på såvel det danske som det internationale landkort.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

27.10.2026Designbase.dk

Ambiente 2027: Når modsætninger bliver den nye fællesnævner

23.10.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Firmagaver, hvor design, kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd

20.10.2026Designbase.dk

Maison&Objet: Design i bevægelse – mellem materialer, retail og nye markeder

19.10.2026Designbase.dk

LAYERED og Tom Morris hylder britiske tekstiltraditioner

14.10.2026Designbase.dk

PPG og Dyrup kårer Country Soil som Årets Farve 2027

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Creativeworld 2027 – kreativitet som drivkraft for nye idéer

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Christmasworld 2027 – når dekoration bliver en del af oplevelsen

13.10.2026Dimex aps

Sponseret

Ambiente – international inspiration til design og indretning

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023