Restaurant domæne kåret til én af Danmarks 20 bedste restauranter
Falstaff tildeler Restaurant domæne 4 gafler — det højest mulige — og fremhæver restaurantens råvaredrevne køkken og markante smagsprofil.
Foto: Restaurant domæne
Den 23. marts 2026 samlede den anerkendte europæiske spiseguide Falstaff den nordiske restaurantverden til officiel lancering af Falstaff Nordics Restaurant & Bistro Guide 2026 i Malmö. Her blev Restaurant domæne i Herning hædret med den maksimale tildeling på 4 gafler – og placerer sig dermed i top 20 blandt Danmarks bedste restauranter ifølge guiden.
I Falstaffs bedømmelse fremhæves Restaurant domæne for sin køkkenfilosofi med fokus på råvarer, markante smagsprofiler og et gennemført vinkort – alt sammen serveret i den karakteristiske trækuppel, som bidrager til en helstøbt gastronomisk oplevelse.
Se Restaurant domænes profil og vurdering på Falstaff:
falstaff.com/en/restaurants/restaurant-domaene-herning
Hvad er Falstaff?
Falstaff er en af Europas førende uafhængige guides til mad, vin og rejser og vurderer restauranter på tværs af kontinentet. Den nordiske udgave, Falstaff Nordics, debuterede i Danmark i 2025 og præsenterer i 2026-udgaven næsten 2.000 udvalgte restauranter fra Norden og Baltikum.
Tildelingen af gafler sker på en skala fra 1 til 4, hvor 4 gafler er den højeste anerkendelse og gives til restauranter, der udmærker sig ved en særlig høj grad af kvalitet, identitet og håndværk.
Fra Midtjylland til toppen af dansk gastronomi
Siden åbningen i 2022 har Restaurant domæne etableret sig som en markant gastronomisk destination i Danmark. Beliggende i en arkitektonisk særpræget trækuppel i Herning arbejder teamet med sæsonens råvarer fra danske producenter og farvande – med et klart fokus på smag, præcision og helhedsoplevelse.
Restaurantchef Joakim Thomassen siger:
“Det er enormt tilfredsstillende at se, hvordan holdets dedikation og faglige niveau bliver bemærket. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det giver os ekstra motivation.”
I 2023 modtog restauranten sin første Michelin-stjerne, som siden er blevet fastholdt.
Køkkenchef Jens Vincent siger:
“Vi er utroligt stolte af at være blandt de 20 bedste restauranter i Danmark og af at gå fra 3 til 4 gafler i Falstaff. Det er en klar anerkendelse af det arbejde, hele holdet lægger hver dag – og et niveau, vi skal gøre os fortjent til med hver eneste servering.”
Læs mere på restaurantdomaene.dk
--
Download højopløselige billeder: https://we.tl/t-B9FQACaj4LuCcpgr
--
For yderligere information kontaktes:
Witt PR-afdeling
Mail: presse@witt.dk
--
Om Restaurant domæne
Restaurant domæne er en Michelin-belønnet restaurant i Herning, etableret i 2022. Restauranten er beliggende i en karakteristisk trækuppel i Gødstrup og arbejder med sæsonbaserede råvarer fra danske producenter og farvande. Køkkenet er kendetegnet ved en råvaredrevet tilgang med fokus på smag, præcision og helhedsoplevelse. Restaurant domæne modtog sin første Michelin-stjerne i 2023, som siden er blevet fastholdt.
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
Foto: Restaurant domæne
