Se udgifterne til producentansvaret for emballage i 2025

Den 1. oktober træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft. Dansk Erhverv har lavet en oversigt over de reelle gebyrer, der er.

Foto: 123RF.com

Den 1. oktober træder det udvidede producentansvar for emballage i kraft.  Dansk Erhverv har lavet et overblik over gebyrer forbundet med producentansvaret, og i øvrigt arbejder de massivt for en udskydelse, indtil der er styr på omkostningerne, da priserne har vist sig at være langt højere end først antaget.

Det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark den 1. oktober. 

Når producentansvaret for emballage træder i kraft, medfølger en række gebyrer, som virksomheder skal være opmærksomme på. Gebyrerne dækker forskellige dele af systemet og opkræves af både myndigheder og kollektivordninger. Her får du et overblik over de forskellige gebyrer. 
 
1. Løbende betaling til en kollektivordning (fra 1. oktober 2025) 
Virksomheder, der er omfattet af producentansvaret, skal melde sig ind i en kollektivordning og betale for håndtering af det emballageaffald, de sætter på markedet. 

Hvad dækker det? Omkostninger til indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald. 

Hvornår? Betalingen starter fra den 1. oktober 2025 og baseres på de indberettede mængder af emballage. 

Det er op til kollektivordningerne at fastsætte de præcise takster og betalingstidspunkter. 


2. Gebyr til Miljøstyrelsen 
Alle virksomheder med producentansvar skal også betale et årligt gebyr til Miljøstyrelsen. Dette gebyr dækker udgifter til bl.a. kontrol, analyse og informationsindsats. 

Beløb i 2025: 25 kr. pr. ton emballageaffald 

Grundlag: Baseres på virksomhedens puljeindberetning af emballagemængder i 2024. 

Opkrævning: Opkræves af Miljøstyrelsen efter den 15. august 2025 

Betalingsfrist: 30 dage 

Læs mere: Emballage - Miljøstyrelsen

3. Gebyr til Dansk Producentansvar (DPA) 
DPA har ansvaret for at administrere selve fordelingen af producentansvaret og levere vejledning og afgørelser. 

Beløb i 2025: 74,67 kr. pr. ton emballageaffald 

Grundlag: Baseres også på 2024-puljeindberetningen. 

Opkrævning: Opkræves af DPA fra den 20. august 2025 

Betalingsfrist: 14 dage 

Læs mere: Økonomi - Dansk Producentansvar  

Har du spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål til de enkelte opkrævninger, kan du kontakte enten DPA, Miljøstyrelsen eller din kollektivordning. 

Dansk Erhverv kæmper for en udskydelse

Producentansvaret er et system, Dansk Erhverv har bakket op om. Men vi har også fra starten advaret om, at en hastig implementering, uden at et system og en kontrol med omkostningerne var på plads, ville lede til øgede omkostninger for virksomheder og forbrugere. Det er desværre her det er endt.

Den samlede årlige pris, som de omfattede virksomheder skal betale, er 580 millioner kroner højere end først antaget. Det rammer alle led – fra producent til engros og detail. Derudover er det et system, som er svært at administrere. Både omkostningerne og administrationen er noget, som Dansk Erhverv arbejder hårdt og løbende på at få begrænset. 

Dansk Erhverv, medlemsvirksomheder og en række andre aktører arbejder intenst på en udskydelse og en løsning, så der kommer styr på omkostningerne. Sagen er nu bragt op i toppen af regeringen.

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

23.01.2026Designbase.dk

Faglærte uddannelser vinder frem

20.01.2026Designbase.dk

Nyt lavpunkt: 2025 bød på færrest nystartede virksomheder i statistikkens historie

19.01.2026Designbase.dk

Nye regler skal gøre fritidsjob mere tilgængelige

14.01.2026Designbase.dk

Skandinaviens konkursår 2025: Tre lande – tre virkeligheder

13.01.2026Designbase.dk

Medarbejderens ansvar ved snevejr

12.01.2026Designbase.dk

Ny undersøgelse: Stor bekymring for cybertrusler blandt danske virksomheder

12.01.2026Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

09.01.2026Designbase.dk

I 2026 skal sigtekornet stilles skarpt på administrative byrder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023