Skift de sorte affaldssække ud med klare

Fra 1. juli 2025 er der krav til, at virksomheder skal anvende klare plastsække ved aflevering af erhvervsaffald til forbrænding. Har I sorte affaldsposer, så husk at bruge dem inden denne dato.

Fra 1. juli skal der anvendes klare plastsække ved aflevering af erhvervsaffald til forbrænding. Foto: 123RF.com

Ud med de sorte affaldsposer, ind med de klare.  

Virksomheder skal fra den 1. juli 2025 anvende klare plastsække ved aflevering af erhvervsaffald til forbrænding i stedet for sorte affaldssække. Det er nu indskrevet med en revision af affaldsbekendtgørelsen, lyder det fra Dansk Erhverv. 

Der er alene krav til, hvilke typer affaldsposer der skal bruges til affald til forbrænding. For øvrigt affald som eksempelvis plast, papir og metal er det stadig op til den enkelte virksomhed at vælge, hvilke affaldsposer der skal bruges. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige krav til organisk affald. Jeres affaldsindsamler eller kommunen vil have oplyst jer om dette, hvis det gælder for jer, lyder det videre. 

Modtagekontrol ved forbrændingsanlæg

Baggrunden for kravet er, at fra 1. januar i år er affaldsforbrændingsanlæg blevet pålagt at lave øget modtagekontrol på det affald, de modtager til forbrænding. Det betyder, at de skal afvise affaldslæs, der indeholder et ikke uvæsentligt omfang affald egnet til genanvendelse. 

I praksis vil forbrændingsanlæggene i langt de fleste tilfælde lave en administrativ afvisning. Det betyder, at affald forsat bliver brændt, men afvisningen indberettes til Miljøstyrelsen, som kan beslutte at lave tilsyn ved de virksomheder, affaldet kommer fra.  

For at forbrændingsanlæggene kan se om affaldslæsset indeholder større mængder genanvendeligt affald, skal de kunne se affaldet. Derfor kommer der krav til, at virksomheder skal anvende klare plastsætte.

Kravene gælder ikke for husholdningsaffald

Derhjemme er det forsat op til den enkelte at beslutte, hvilke affaldsposer man ønsker at bruge også til det forbrændingsegnede affald. Vær dog opmærksom på, at affald til genbrugspladsen skal afleveres i klare sække. 

aida a/s

Sponseret

Skab varme i køkkenet med RAW teak – naturlige redskaber med rodfæste i nordisk æstetik

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

23.12.2025Designbase.dk

2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.

23.12.2025Designbase.dk

Danskerne klikker flere pakker hjem end nogensinde før

22.12.2025Designbase.dk

Nu banes vejen for at styrke butikslivet og udviklingen i Danmarks lokalsamfund

22.12.2025Designbase.dk

Danske konkurser falder

19.12.2025Designbase.dk

Politianmeldt for vildledning

18.12.2025Designbase.dk

Mange virksomheder arbejder aktivt med diversitet og inklusion

18.12.2025Designbase.dk

Kvinder vælger fleksibilitet frem for løn

16.12.2025Designbase.dk

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023