Stub vender stærkt tilbage

Med det multifunktionelle glasdesign Stub skabte Grethe Meyer og Ibi Trier Mørch i 1958 en moderne klassiker til morgenbordet, spisebordet, køkkenbordet og barbordet.

Det cylindriske, stabelbare design var i produktion i mere end tre årtier og blev et symbol på urban living, der har bevaret sin designappel helt frem til i dag. Dette forår relancerer Holmegaard Meyer & Mørchs ikoniske glas i en casual serie på to design – Lille Stub og Stor Stub – der ligesom det originale glas er skabt til alle generationer og alle formål og stadig kan stables, når vi downsizer uden af den grund at gå ned på design.

Da designer Grethe Meyer og kunsthåndværker Ibi Trier Mørch i slutningen af 1950’erne formgav deres fælles glasserie Stub, skrev den arkitektuddannede duo designhistorie på flere måder.

Med sin lavstammede, stabelbare form fik Stub et udtryk, der stadig den dag i dag er unikt, og samtidig lykkedes det Meyer & Mørch at sætte tidsånden på designformel med et drikkeglas, der personificerede det moderne samfunds leveformer.

Her afløste spisekøkkenet i stigende grad spisestuen som hjemmets hjerte, måltidsritualerne blev mere uformelle, servicet gik fra ovn til bord – og det samme glas kunne pludselig bruges til både hverdag og fest.

I dag er den urbane, afslappede livsstil en naturlig del af vores hverdag, og samtidig er vi optagede af funktionalitet, opbevaring og downsizing. Værdier, der ligger dybt forankret i Stubs design-DNA og som nu får Holmegaard til at relancere det multifunktionelle og stabelbare drikkeglas i to versioner, hvor one size fits all.

Grounded glasdesign

Med Stub formede Meyer & Mørch grundstammen til et urbant glas, der ikke går af mode – og det er ikke tilfældigt. Ligesom træstubben, som glasset er opkaldt efter, er Stub et tidløst design, hvor alle overflødige lag er skrællet fra, og kun det basale står tilbage.

Den korte, brede stilk holder glasset rodfæstet og tæt til bordet i alle situationer og lader brugeren selv bestemme, om det skal fyldes med øl, vand, vin, saft, juice eller drinks.

Stub findes i to højder på 10 cm og 14 cm, som kan bruges i flæng, og det smukke cylindriske design er både praktisk og pladsbesparende, når det stables efter opvask. En designfeature, der er endnu mere attraktiv i dag, hvor skabspladsen ofte er begrænset i det moderne køkken, og hvor ægte brugsdesign derfor ikke kun bejler til æstetikken, men også til logistikken.

  • Stub er produceret i klart glas og findes i størrelserne Lille (21 cl) og Stor (36 cl). Glassene sælges i sæt af hhv. fire styk og to styk og koster hhv. 399,95 og 249,95 kr. (vejl.)

Nyhederne findes i handlen fra primo marts.

19.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Stjernestunder

18.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Grangrøn Juna jul

17.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Optisk glaseventyr

16.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Jul til nye Hammershøider

13.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Skandinavisk julefortælling

12.12.2019ROSENDAHL DESIGN GROUP

Sponseret

Gavmilde Guirlande nyheder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023